Boris Vladimirovitj af Rusland

Boris Vladimirovitj af Rusland (russisk: Борис Владимирович Романов; tr. Borís Vladimirovitj Romanov) (24. november 18779. november 1943) var en russisk storfyrste, der var søn af storfyrst Vladimir Aleksandrovitj af Rusland og hertuginde Marie af Mecklenburg-Schwerin.

Boris Vladimirovitj af Rusland
Boris Vladimirovitj, ca. 1900
Storfyrste af Rusland
Ægtefæller Zinaida Sergejevna Rasjevskaja (morg.) (g. 1919)
Fulde navn Boris Vladimirovitj Romanov
Hus Huset Holsten-Gottorp-Romanov
Far Vladimir Aleksandrovitj af Rusland
Mor Marie af Mecklenburg-Schwerin
Født 24. november 1877(1877-11-24)
Vladimirskij-paladset, Sankt Petersborg, Russiske Kejserrige
Død 9. november 1943 (65 år)
Paris, Frankrig
Religion Russisk ortodoks

Biografi redigér

Tidlige liv redigér

Boris Vladimirovitj blev født den 24. november 1877 i forældrenes residens Vladimirskij-paladset i Sankt Petersborg i Det Russiske Kejserrige. Han var det tredje barn af storfyrst Vladimir Aleksandrovitj af Rusland i hans ægteskab med hertuginde Marie af Mecklenburg-Schwerin.[1]

Ægteskab redigér

I 1913 var et ægteskab på tale med storfyrstinde Olga Nikolajevna af Rusland, der var den ældste datter af tsar Nikolaj 2. af Rusland og tsarina Aleksandra Fjodorovna af Rusland. Tsarinaen afviste dog tanken om ægteskabet, da Storfyrst Boris havde ry af at være en rastløs levemand. Afvisningen medførte et efterfølgende fjendskab mellem Boris' mor, Storfyrstinde Maria Pavlovna og tsarparret.[2]

Efter Den Russiske Revolution giftede Storfyrst Boris sig i stedet den 12. juli 1919 i Genova i Italien i et morganatisk ægteskab med Sinaida Sergejevna Rasjevskaja, der var datter af Sergej Rasjevkskij. Der blev ikke født børn i ægteskabet.[1]

Død redigér

Storfyrst Boris døde 65 år gammel den 9. november 1943 i Paris i Frankrig.[1]

Referencer redigér

  1. ^ a b c McNaughton, C. Arnold (1973). The Book of Kings: A Royal Genealogy. Vol. 1. London, U.K.: Garnstone Press. s. 305.
  2. ^ Chavchavadze, s. 236-37.

Litteratur redigér

  • Chavchavadze, David (1989). The Grand Dukes (engelsk). Atlantic. ISBN 0-938311-11-5.

Eksterne links redigér

 Spire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 
 Spire
Denne biografiske artikel om en russer, eller en person født i Rusland, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.