Brændværdi defineres som den varme, der frigøres ved fuldstændig forbrænding af en enhed af et brændbart stof.

Afbrænding af en sukkerknald.

Brændværdier redigér

Som en enhed for hvor meget kemisk energi et stof indeholder, bruger man størrelsen brændværdi. Brændværdien af et stof er den energimængde, der frigives ved forbrænding af 1 kg af stoffet. Det er normalt den kalorimetriske brændværdi eller øvre brændværdi, der tales om:

Øvre brændværdi, kalorimetrisk brændværdi redigér

Den øvre brændværdi (eng: heat of combustion) angiver den (totale) kemiske energi i et stof per afbrændt mængde. Den kaldes også kalorimetrisk brændværdi, da den typisk bestemmes med kalorimeter.

Nedre brændværdi redigér

Ved forbrænding frigives ofte energiholdig vanddamp, der ikke altid udnyttes. Den nedre brændværdi beregnes kun på grundlag af nyttevarmen (det der ikke tabes i dampen), og den nedre brændværdi er derfor altid mindre end den øvre brændværdi. I en traditionel gaskedel forlader vanddampen netop systemet uudnyttet, hvorimod en kondenserende kedel også udnytter en del af energien i vanddampen ved at lade den kondensere, hvorved fortætningsvarme frigives.

Fysiologisk brændværdi redigér

  Uddybende artikel: Fysiologisk brændværdi

Fysiologisk brændværdi er et mål for, hvor meget energi en bestemt mængde af en fødevare bidrager med i det menneskelige legeme til opvarmning og vedligeholdelse af væv. Der tages hensyn til, at en del af energien i kosten ender uudnyttet i afføring og urin. En fødevares fysiologiske brændværdi er altid mindre end dens kalorimetriske brændværdi, idet energiholdige stoffer udskilles i afføring og urin.

Brændværdi for almindelige brændstoffer og brændsler redigér

Øvre brændværdier1 Arkiveret 8. august 2007 hos Wayback Machine
Brændstof eller brændsel MJ/kg BTU/lb kJ/mol
Hydrogen (brint) 141,79 61.000 286
Propan 50,35 --- 2,219
Butan 49,51 20.900 2,800
Benzin 42,7 20.400 ---
Dieselolie 44,8 19.300 ---
Metan 55,49 ---
Stenkul 31,4 13.500
Ethanol 29,7 12.800 1,300
Bygas, koks, trækul 29,3 --- ---
Tørv 14,0 --- ---
Træ 19 --- ---
Sortkrudt 2,9 --- ---

Kildehenvisning redigér


 Spire
Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.