Brasiliens præsident

Brasiliens præsident, officielt Den Føderative Republik Brasiliens præsident (portugisisk: Presidente da República Federativa do Brasil), er både statsoverhoved for og regeringschef i den føderale republik Brasilien. Præsidenten er leder af den føderale udøvende magt og øverstkommanderende for Brasiliens væbnede styrker.

Det brasilianske præsidentflag

Præsidentialismen blev indført i 1889 efter et militærkup mod kejser Pedro 2. af Brasilien. Siden da har Brasilien haft seks forfatninger, to diktaturer og tre demokratiske perioder. I de demokratiske perioder har der altid været stemmepligt. Forfatningen af 1988 fastlægger sammen med adskillige forfatningsændringer kravene til at være præsident og præsidentens beføjelser og ansvar, samt hvordan præsidenten skal vælges.

Valgproces

redigér

Valgbarhed

redigér

I henhold til forfatningen skal præsidenten være indfødt statsborgen i Brasilien, mindst 35 år gammel, bo i Brasilien, have stemmeret og medlem af et politisk parti.

Embedsperiode

redigér

Embedsperioden er i øjeblikket fire år. Fireårsperioden blev indført i 1994. Fra 1889 til 1937 og igen fra 1945 til 1997 kunne en siddende præsident ikke genvælges til en ny embedsperiode i umiddelbar forlængelse af den aktuelle embedsperiode. I 1997 blev det tilladt tilladt for en præsident at have to embedsperioder i træk, men ikke flere end to. En tidligere præsident kan kandidere til præsidentembedet igen uanset antallet af tidligere præsidentperioder, hvis det ikke er for perioden umiddelbart efter vedkommendes seneste præsidentperiode.

En vicepræsident eller andet person i præsidentarvefølgen som overtager præsidentskabet eller fungerer, uanset i hvor lang eller kort tid, som fungerende præsident, kan efterfølgende kun blive valgt til præsident for én sammenhængende præsidentperiode. Dette er normalt aktuelt for alle vicepræsidenter, da der i Brasilien er tradition for at vicepræsidenten (om muligt, ellers en lavere rangeret person fra den præsidentielle arvefølge) bliver fungerende præsident under præsidentens udlandsrejser.

Præsidenten må ikke stille op til andre politiske hverv, som for eksempel medlem af Nationalkongressen, mens vedkommende er præsident. For at blive valgbar til et andet embede, er præsidenten ifølge forfatningen nødt til at opgive præsidentembedet mindst 6 måneder før valgdagen. Den samme regel gælder for guvernører og borgmestre.

Arvefølge

redigér

Hvis præsidenten dør, nedlægger eller fjernes fra embedet, eller bliver ude af stand til at varetage det, er der en arvefølge, som fastlægger, hvem der skal overtager embedet:

  1. Vicepræsidenten
  2. Formanden for Deputeretkammeret i Nationalkongressen
  3. Formanden for Senatet i Nationalkongressen
  4. Formanden for den føderale højesteret

Kun vicepræsidenten kan blive ny præsident i tilfælde af permanent forfald. De øvrige i arvefølgen kan kun blive fungerende præsident.

Præsidenter

redigér
  Uddybende artikel: Brasiliens præsidenter

Eksterme henvisninger

redigér