Brede Å

vandløb i Sønderjylland

Brede Å er en sønderjysk å der løber ud i Vadehavet gennem Ballum Sluse. Åen kaldes Brede Å fra Løgumkloster,[1] og dens fortsættelse Lobæk udspringer et pænt stykke øst for denne by. Vest for Løgumkloster passerer åen på sin vej mod havet blandt andet Bredebro. Den er ca. 48 km lang,[2] deraf ca. 21 km på den strækning, hvor den hedder Brede Å.

Der gøres klar til grødeskæring i åen ved Kystvej

Som andre af vestkystens åer blev også Brede Å udsat for regulering (1957-60)[3] af hensyn til landbrugets mulighed for bedre at udnytte de frodige arealer nær åen. Dele af åens oprindelige løb er senere blevet retableret (1987-88),[4] særligt området mellem Løgumkloster og Bredebro samt Lobæk.

Åen har et rigt dyreliv og virker blandt andet som gydeplads for laks og havørred, men også ål, snæbel,[5] gedde og stalling lever der. Rekreativt anvendes åen derfor blandt andet til lystfiskeri.[6]

Referencer

redigér
  1. ^ "Brede Å". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  2. ^ Brede Å (Webside ikke længere tilgængelig), www.graenseforeningen.dk, hentet 10. december 2009
  3. ^ Mindesten i Ballum Enge
  4. ^ fra: Teknologirådets konference "Pris på miljøet", maj 2003 Arkiveret 3. december 2008 hos Wayback Machine, www.tekno.dk, 1. maj 2003
  5. ^ "Vand- og naturplaner – Vadehavet Arkiveret 26. december 2009 hos Wayback Machine, www.vandognatur.dk, hentet 10. december 2009
  6. ^ "Bredebro og Løgumkloster – Lystfiskeri", www.sydjylland.com, hentet 10. december 2009

Eksterne henvisninger

redigér

55°04′46″N 8°47′34″Ø / 55.0795°N 8.7929°Ø / 55.0795; 8.7929