British Motor Corporation

britisk producent af køretøjer

The British Motor Corporation Limited (BMC) var en britisk køretøjsproducent, der blev dannet i april 1952 ved en fusion mellem Morris Motors og Austin Motor Company.[1] BMC erhvervede aktierne i Morris Motors og Austin Motor Company. Morris Motors var holdingselskab for produktionsvirksomhederne i Nuffield Organisation, der producerede biler under mærkerne Morris, MG, Riley og Wolseley.[1]

The British Motor Corporation
Virksomhedsinformation
SelskabsformPrivat selskab Rediger på Wikidata
BrancheBilindustri Rediger på Wikidata
SkæbneFusioneret med Jaguar Cars og blev omdannet til British Motor Holdings, der senere indgik i British Leyland
ForgængerMorris Motors Limited og
Austin Motor Company Limited
EfterfølgerBritish Motor Holdings
Grundlagt1952 Rediger på Wikidata
GrundlæggerAustin Rediger på Wikidata
Opløst1966 Rediger på Wikidata
HovedsædeLongbridge i Birmingham i Storbritannien
NøglepersonerLeonard Lord, George Harriman
ProdukterBiler, varevogne, lastbiler, traktorer
BrandsMorris, Austin, MG, Austin-Healey, Wolseley, Riley, BMC
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

I september 1965 overtog BMC kontrollen med sin leverandør af karosserier, Pressed Steel, og erhvervede også i processen Jaguars karosserileverandør. I september 1966 fusionerede BMC med Jaguar Cars.[2] I december 1966 ændrede BMC navn til British Motor Holdings Limited (BMH).[3]

BMH fusionerede i maj 1968 med Leyland Motor Corporation Limited, som fremstillede lastbiler og busser og ejede Standard-Triumph International Limited, og blev til British Leyland.

Historie

redigér
 
En Austin Mini Super-Deluxe fra 1963
Mini var BMC's bedst sælgende bil nogensinde. Bilen solgte mere end 5,3 millioner eksemplarer i sin lange levetid.

BMC var ved fusionen i 1952 den største europæiske bilproducent og stod for 39% af den britiske bilproduktion. BMC producerede en bred vifte af biler under mærkerne Austin, Morris, MG, Austin-Healey, Riley og Wolseley, samt erhvervskøretøjer og traktorer, der også blev solgt under BMC-mærket. Selskabets første bestyrelsesformand var William Morris, 1st Viscount Nuffield, der i slutningen af 1952 blev afløst af Austins Leonard Lord,[4] der forblev på posten indtil sin 65-års fødselsdag i 1961.

 
Produktionslinje ved BMC's fabrik i Longbridge i Birmingham

BMC's hovedkvarter var på Austins fabrik i Longbridge nær Birmingham, og Austin var den dominerende partner i gruppen, primært på grund af formanden, hvis animositet mod Morris indebar, at Austins organisation blev tilgodeset i det fusionerede selskab, hvilket skabte en "dem og os"-kultur indenfor selskabet. Brugen af Morris’ motordesign blev opgivet inden for tre år. Alle nye bildesigns blev givet koden ADO; oprindeligt en Austin-betegnelse (Austin Design Office), men efter fusionen kaldet "Amalgamated Drawing Office". Fabrikken i Longbridge var blevet gennemgribende moderniseret i 1951 og fremstod moderne i modsætning til Nuffields 16 forskellige og ofte gammeldags fabrikker spredt over The Midlands. Austins ledelsessystemer, især omkostningskontrol og markedsføring, var imidlertid ikke så gode som Nuffields, og da markedet ændrede sig fra mangel på biler til konkurrence, fik dette betydning for BMC, der solgte flere af sine modeller med tab.[5] Resultatet var, at selv om BMC solgte mange biler, så genererede omsætningen ikke tilstrækkeligt overskud til at investere i nye modeller.

På tidspunktet for fusionen i 1952 havde hvert mærke et veletableret forhandlernetværk. BMC fastholdt de separate forhandlernetværk, hvilket første til, at der i distributionsleddet opstod en betydelig intern konkurrence, selv om hvert mærkes modeller delte platform. Morris og Austin konkurrerede om stort set det samme markedssegment, og modellerne adskilte sig alene ved navnet. Riley og Wolseley modellerne blev solgt i meget små antal.[6]

 
En Austin A40 Farina fra 1960

BMC’s modeller havde et konservativt design, der op i gennem 1950’erne fik modellerne til at se gammeldags ud. Det fik i 1958 Leonard Lord til at antage Battista Farina (Pininfarina) til at redesigne BMC’s modeller. Farina designede tre grundmodeller ("the Farina Saloons"), der blev fremstillet i forskellige udgaver på tværs af BMC's mærker. Modellerne havde et innovativt design, men modellerne var baseret på BMC’s eksisterende og forældede basiskonstruktioner. BMC's modeller solgte dog fortsat godt i Storbritannien, og i BMC's bedste år, 1960, producerede BMC 1,36 mio. biler.

BMC havde i midten af 1960'erne vanskeligheder med at fastholde markedsandele og at tjene penge på produktionen. I 1965 overtog BMC Pressed Steel, der leverede karrosserier til bl.a. BMC.[7][8] Året efter overtog BMC Jaguar Cars[9] og BMC ændrede kort efter navn til British Motor Holdings (BMH).[3]

Den britiske labour-regering under Harold Wilson havde som politisk ønske at konsolidere bl.a. den britiske bilindustri. Teknologiminister Tony Benn pressede på for at gennemføre yderligere fusioner i branchen og BMH fusionerede herefter i 1968 med Leyland Motor Corporation (LMC) og dannede British Leyland Motor Corporation (BLMC), der blev den største bilproducent i Storbritannien,[10] og BMC var herefter endelig ophørt. BMC's mærker blev ført videre af British Leyland, der dog selv blev opløst i 1986. Af BMC's mærker er det i 2023 kun Jaguar- og MG-mærkerne, der benyttes til salg af biler. Jaguar er ejet af indiske Tata Motors, og MG fremstilles i Kina af SAIC Motor. Et britisk firma forsøger at sælge en moderne elektrisk udgave af Morris' varevogn "J-type".

BMC modeller

redigér

Eksisterende modeller ved fusionen i 1952

redigér
 
Austin A70 Hereford fremstillet indtil 1954
 
Morris Minor, der blev holdt i produktion helt frem til 1971

Wolseley

redigér


BMC designede modeller

redigér

Austin-Healey

redigér

Princess

redigér

Vanden Plas

redigér

Wolseley

redigér



Erhvervskøretøjer

redigér

De fleste af BMC's erhvervskøretøjer blev solgt under Morris-mærket, men blev også solgt under Austin-mærket. Mindre lastvogne blev ofte solgt under BMC-mærket.

Varevogne

redigér
 
En Morris Cowley MCV varevogn

Større varevogne

redigér
 
1957 Morris JB Van

Taxier og hyrevogne

redigér
  • Austin FX3 Taxi 1949–58
  • Austin FL1 Hire Car 1949-58
  • Austin FX4 Taxi 1958-82
  • Austin FL2 Hire Car 1958-82

Små lastbiler

redigér
 
BMC FG fra 1967
  • Morris LC4 1952–54
  • Morris LC5 1954–60
  • Morris FV-series (Series I) 1948–54
  • Morris FV-series (Series II) 1954–55
  • Morris FE-series (Series III) 1955–59
  • Morris FG 1960–68
  • Morris FM 1961–68
  • Morris WE 1955–64
  • Morris WF 1964–81
  • Morris FF 1958–61
  • Morris FH 1961–64
  • Morris FJ 1964–68
  • BMC VA 1958–76

Traktorer

redigér

Ved fusionen i 1952 blev Nuffield Organizations serie af traktorer overtaget af BMC, som herefter fremstillede traktorerne.

Referencer

redigér
  1. ^ a b Morris-Austin Fusion Company navngivet. The Times, fredag den 29. februar 1952; p. 9
  2. ^ "Jaguar Group of companies is to merge with The British Motor Corporation Ltd., as the first step towards the sitting up of a joint holding company to be called British Motor (Holdings) Limited." Pressemeddelelse af 11. juli 1966 i anledning af fusionen
  3. ^ a b British Motor Takes That New Label The Times, 15. december 1966; p. 17
  4. ^ "Lord Nuffield's Retirement". The Times. No. 52498. 18. december 1952. s. 6.
  5. ^ "The cars then and now". Autocar: 57. 28. oktober 1971.
  6. ^ Timothy R. Whisler (1999). The British Motor Industry 1945–1994. Oxford University Press. ISBN 0-19-829074-8.
  7. ^ B.M.C.-Pressed Steel's Defensive Merger The Times, 23 July 1965; pg. 17; Issue 56381
  8. ^ B.M.C. Gets 89 p.c. Of Pressed Steel The Times, 10 September 1965; pg. 15; Issue 56423
  9. ^ "...after lengthy and cordial discussions with Sir George Harriman, we have mutually agreed to a merger of our two organisations" Letter to suppliers by Sir William Lyons, July 1966
  10. ^ £410m British Leyland group to storm the world market The Times, 18. januar 1968; p. 17
  11. ^ "New Dormobiles". Autocar. 127 (nbr 3739): 91-92. 12. oktober 1967.

Eksterne henvisninger

redigér