Brodersby (Angel)

lille by i Sydslesvig

Brodersby er en landsby beliggende nord for Slien og Mysunde i det sydlige Angel i Sydslesvig. Administrativt hører landsbyen under Brodersby-Goltoft kommune i Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Brodersby var en selvstændig kommune indtil den blev sammanlagt med nabokommunen Goltoft den 1. marts 2018. Den forhenværende kommune bestod af bebyggelserne Bregnerød[1] eller Bregnrød[2] (Brekenrude), Borg/Mysunde (Burg/Missunde), Gejl[3] (Geel), Gejlbyholt (Geelbyholz), Knøs[4] eller Knuds Næs (Knös) og godset Rojum[5][6] (på ældre dansk også Røjem[7][8][9] og Rødum[10], på tysk Royum) med Rojumskov. I kirkelig henseende hører landsbyen til Brodersby Sogn. Sognet lå i Slis Herred (Gottorp Amt, Sønderjylland), da området tilhørte Danmark.

Brodersby Kirke
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Brodersby. (Se også artikler, som begynder med Brodersby)

Ved Brodersby forbinder en lille kabeltrukne færge eller pram byen med Mysunde på fjordens modsatte side. Sundet mellem Brodersby og Mysunde er med 120 meters bredde fjordens smalleste sted. Lidt vest for Brodersby når Slien en bredde af godt fire kilometer (Store Bredning). Overgangsstedet ved Brodersby og Mysunde var derfor et af nøglepunkterne i de dansk-tyske krige.

Allerede omkring 1120 blev fæstningen Borg oprettet, og regnes med til Dannevirkes forsvarsvolde. Senere opstod den såkaldte Margretevold, som er opkaldt efter Margrete Sambiria.

Den tårnløse, romanske Brodersby Kirke stammer fra 1100-tallet. Kirken blev i 1800-tallet udvidet med en tilbygget klokkestabel af træ mod vest og et våbenhus mod nord. Af inventaret kan nævnes en prædikestol fra 1726, en romansk granitdøbefont fra 1100-tallet samt et sengotisk korbuekrucifiks fra 1400-tallet. På kirkegården findes en mindesten for 28 danske faldne fra kampene den 12. september 1850.

Den lille øst for landsbyen beliggende odde Knøs beskriver måske en højde, et skær i havet eller en bakke (sml. Knøsen i Vendsyssel og ved Langballe Å)[11]. Efter en anden forklaring er navnet en sammentrækning af Knuds Næs eller Knuds Ås. Stednavnet refererer dermed til Knud Lavard. Det formodes, at Knud Lavard opførte en fæstning her på stedet i 1100-tallet. Af fæstningen er der nu ingen rester tilbage. Op til omtrent 1830 var odden skovklædt, nu er der flere sommerhuse. På den Knøs modsatte odde stod tidligere et hus, som kaldtes Erikshus, måske har huset fået navn efter den myrdede kong Erik[12][13].

Ved Slien findes en lystbådehavn, en restaurant og en campingplads.

BillederRediger

NoterRediger

  1. ^ M. Mørk Hansen: Kirkelig Statistik over Slesvig Stift: Med historiske og topografiske bemærkninger, Kjøbenhavn 1864, bind 2, side 453
  2. ^ Johannes Kok: Det Danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 96
  3. ^ Johannes Kok: Det Danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 145
  4. ^ Johannes Steenstrup: De danske stednavne, 1918, side 100
  5. ^ Gerret Liebing Schlaber: Administrative tilhørsforhold mellem Ejderen og Kongeåen indtil 2007, Flensborg 2007, side 212
  6. ^ Kristian Hald: De danske Stednavne paa-um, 1942, side 119
  7. ^ Jens P. Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig, 2. bind, København 1861-1864, side 524
  8. ^ Videnskabernes Selskab: Kaart over den sydlige del af Slesvig
  9. ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 2. bind, Husum 1995, side 187
  10. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, side 330
  11. ^ Johannes Steenstrup: De danske stednavne, København 1918, side 100
  12. ^ Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln, 1. bind, Husum 1994, side 415
  13. ^ Det kongelige nordiske oldskrift-selskab: Analer for nordisk oldkyndighed og historie, Kjøbenhavn 1854, side 204

Eksterne henvisningerRediger