Bruger:Biscuit-in-Chief/sandkasse/4
Jakob Ellemann-Jensen | |
---|---|
Ellemann-Jensen i 2020 | |
Medlem af Folketinget | |
Nuværende | |
Overtaget embede 15. september 2011 | |
Valgkreds |
Fyns Storkreds (2011–2015) Østjyllands Storkreds (2015–nu) |
10. formand for Venstre | |
Nuværende | |
Overtaget embede 21. september 2019 | |
Foregående |
Lars Løkke Rasmussen Kristian Jensen (fungerende) |
Miljø- og fødevareminister | |
Embedsperiode 2. maj 2018 – 27. juni 2019 | |
Statsminister | Lars Løkke Rasmussen |
Del af | Regeringen Lars Løkke Rasmussen III |
Foregående | Esben Lunde Larsen |
Efterfulgt af |
Lea Wermelin Mogens Jensen |
Personlige detaljer | |
Født |
25. september 1973 (50 år) Hørsholm, Danmark |
Politisk parti |
Venstre (siden 2010) Ny Alliance (2007-2008) Venstre (1991/1992-2007) |
Ægtefælle(r) | Anne Marie Preisler (g. 2018) |
Børn | 3[1] |
Forældre |
Alice Vestergaard Uffe Ellemann-Jensen |
Søskende |
Claus Ellemann-Jensen Helene Ellemann-Jensen Karen Ellemann |
Bopæl | Birkerød |
Profession | Cand.merc.jur. |
Jakob Ellemann-Jensen (født 25. september 1973 i Hørsholm) er en dansk politiker, der siden 2019 har været formand for Venstre. Han har været folketingsmedlem for partiet siden 2011 og var miljø- og fødevareminister fra 2018 til 2019.[1] Han var politisk ordfører for Venstre 2015-2018 og august-september 2019.
Baggrund, uddannelse og civil karriere redigér
Jakob Ellemann-Jensen blev født den 25. september 1973 i Hørsholm som søn af forhenværende chefredaktør Alice Vestergaard og Uffe Ellemann-Jensen,[1] der var udenrigsminister fra 1982 til 1993,[2] og han er barnebarn af Jens Peter Jensen, som også sad i Folketinget i adskillige årtier.[3] Hans opvækst var således præget af politik.[4] På sin første skole blev han mobbet.[5] Familien flyttede på et tidspunkt til Hellerup, og han skiftede skole.[5] Efterfølgende begyndte han til jiu-jitsu.[5] Han skiftede skole for tredje gang, da "hans klasse gik mere eller mindre i opløsning".[5]
Ellemann-Jensen blev student fra N. Zahles Gymnasieskole i 1992, ha.jur. fra Handelshøjskolen i København i 1999 og cand.merc.jur. fra samme i 2002; sideløbende hermed arbejdede han fra 2000 til 2002 som juridisk rådgiver i PricewaterhouseCoopers. Fra 2002 til 2005 var han jurist i IBM Danmark, hvor han blev afdelingschef i 2005. I 2007 blev han i stedet ansat i GN Store Nord; her var han indtil 2011.[6]
Militær karriere redigér
Fra 1992 til 1994 var Jakob Ellemann-Jensen værnepligtig menig og sergent i Den Kongelige Livgarde efter uddannelse på Hærens Sergentskole i Sønderborg og Hærens Kampskole i Oksbøllejren; herefter var han løjtnant ved Sjællandske Livregiment fra 1994 til 1996. Fra 1996 til 1999 var han premierløjtnant af reserven i Den Internationale Brigade og fra 1999 til 2000 kaptajn i den danske bataljon i Bosnien-Hercegovina.[6][7] Han er pr. maj 2021 premierløjtnant af Reserven og fungerer som operationsofficer ved lokalforsvarsafsnit 1 og modtog i 2021 fortjensttegnet for god tjeneste i Forsvarets Reserve.[8]
Politisk karriere redigér
Ellemann-Jensen blev som 18-årig medlem af Venstre.[9] Han meldte sig ud af Venstre i februar 2007 i protest mod tonen i udlændingedebatten i Venstre; den indvandrerkritiske Karen Jespersens indmeldelse i partiet betragtede han som dråben.[10] Derefter meldte han sig ind i Ny Alliance og var medlem her, til partiet blev nedlagt året efter. Han genoptog sit medlemskab af Venstre i januar 2010, efter at Lars Løkke Rasmussen var blevet formand.[11]
Senere det år blev han folketingskandidat for Venstre i Odense Østkredsen i Fyns Storkreds, hvor han blandt andet førte kampagne for at afskaffe efterlønnen og erklærede sig enig med Rasmussens visioner.[11][12] Han lagde desuden vægt på, at han i modsætning til mange af sit partis øvrige kandidater aldrig havde været medlem af Venstres Ungdom og havde erfaring fra erhvervslivet.[11] Ved valget i september 2011 blev han valgt til Folketinget med 7.786 personlige stemmer.[13] I den nye folketingsgruppe blev han udviklingsordfører,[14] og i juni 2013 blev han tillige EU-ordfører efter Lykke Friis, der trådte ud af Folketinget.[15]
I 2014 blev Ellemann-Jensen i stedet folketingskandidat i Aarhus Sydkredsen i Østjyllands Storkreds.[16] Ved folketingsvalget i juni 2015 blev han valgt ind med 8.678 personlige stemmer.[17]
Politisk ordfører og miljø- og fødevareminister redigér
Efter folketingsvalget i 2015 fik Venstre atter regeringsmagten,[18] og med sin retoriske dygtighed blev Ellemann-Jensen gjort til partiets politisk ordfører.[19][20] Efter at den upopulære og af miljøorganisationer stærkt kritiserede Esben Lunde Larsen trådte tilbage i maj 2018, blev Ellemann-Jensen i stedet miljø- og fødevareminister.[21] Dette skyldtes blandt andet, at han blev anset for at præsentere "by-Venstre" – i modsætning til "land-Venstre", hvis interesser Larsen havde forsøgt at varetage, hvorved regeringens beslutninger på miljø- og fødevareområdet var blevet upopulære i byerne.[19][21]
I løbet af sin ministerperiode forsøgte Ellemann-Jensen at balancere mellem miljø- og landbrugsinteresser; dette var vanskeligt, og han mødte kritik fra blandt andet Bæredygtigt Landbrug og den landbrugsorienterede del af Venstres bagland.[19][21][22] Som minister blev han i offentligheden især bemærket, da han – spurgt af Veganerpartiets medstifter Henrik Vindfeldt, om folketingsåret 2018-19 ville "handle om dyrene" – svarede, at han "simpelthen ikke [kan] udtrykke med ord, hvor vild jeg er med bacon".[23][24]
Ved folketingsvalget i juni 2019 modtog han 19.388 personlige stemmer.[25] Efter valget mistede Venstre regeringsmagten til Socialdemokratiet,[26] og den 5. august blev han politisk ordfører igen.[27][28]
Formand for Venstre redigér
Selvom Venstre var gået frem med 9 mandater ved valget, måtte Lars Løkke Rasmussen overlade statsministerposten til Socialdemokratiets Mette Frederiksen den 27. juni 2019. Efter en krise i partiet, der startede, da daværende næstformand Kristian Jensen i starten af august undsagde Lars Løkke Rasmussens idé om en SV-regering, trådte både Kristian Jensen og Rasmussen tilbage den 31. august, og et ekstraordinært landsmøde blev planlagt med det formål at vælge en ny formand.[29][30] Ellemann-Jensen blev betragtet som favoritten til formandsposten,[31][32] og den 3. september annoncerede han sit kandidatur.[33] Samtidig pegede han på Inger Støjberg som næstformand,[34] en markant anderledes person i Venstre, der appellerede til de dele af partiet, som stod ind for en stram udlændingepolitik og et øget fokus på vilkårene på landet.[19] Ved det ekstraordinære landsmøde den 21. september blev han valgt uden modkandidat,[35] og Støjberg blev valgt som næstformand frem for den mere progressive Ellen Trane Nørby.[36][37][side mangler]
Ellemann-Jensen har som formand forsøgt at samle et splittet Venstre.[19][38][39] Det har imidlertid vist sig svært at få den liberale og den nationalkonservative fløj til at mødes,[40][41] og i valgperioden 2019-22 forlod en række profiler partiet.[42] Uenighederne mellem Ellemann-Jensen og Inger Støjberg voksede sig efterhånden større og større, og i december 2020 bad han hende om at trække sig som næstformand, efter at hun havde modsagt forretningsudvalgets beslutning om at støtte en rigsretssag mod hende;[19][43] hun forlod partiet i februar 2021.[44] Også Lars Løkke Rasmussen og Tommy Ahlers, Venstres henholdsvis største og tredjestørste stemmesluger ved valget i 2019, meldte sig ud i 2021.[42]
Folketingsvalget 2022 og SVM-regering redigér
I valgkampen forud for folketingsvalget i november 2022 gik Ellemann-Jensen til valg på en borgerlig-liberal regering.[45] Ved valget fik Venstre sit dårligste valgresultat siden 1988, med 23 mandater i Folketinget mod 43 ved forrige valg.[46][47] Socialdemokratiets Mette Frederiksen havde i valgkampen ønsket en bred regering med partier fra både rød og blå blok; Ellemann-Jensen fastsatte konsekvent, at Venstre ikke ville deltage i en sådan regering.[45] Efter valget åbnede han imidlertid for et regeringssamarbeje med Socialdemokratiet. Han erklærede, at "[v]irkeligheden er, at Mette Frederiksen bliver statsminister", og at han derfor ville forsøge at maksimere blå bloks indflydelse.[45] Efter 43 dages forhandlinger – de længste regeringsforhandlinger i nyere tid[48] – blev Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne den 13. december 2022 enige om at danne regering sammen, den første regering med både Socialdemokratiet og Venstre siden Regeringen Anker Jørgensen III 1978-79.[49]
Han har tidligere været medlem af Europaudvalget, Finansudvalget, Forsvarsudvalget, Færøudvalget, Udvalget for Forretningsordenen, Det Udenrigspolitiske Nævn og Udenrigsudvalget samt været næstformand i Dansk Interparlamentarisk Gruppes bestyrelse.[6]
Privatliv redigér
Ellemann-Jensen er halvbror til Claus Ellemann-Jensen (f. 1966) og politiker Karen Ellemann (f. 1969) fra farens første ægteskab med Hanne Ellemann-Jensen (f. Jonsen). Han har fælles mor med Helene Ellemann-Jensen (f. 1967).[50][51] Han har to børn med sin første kone, Rikke, som han blev skilt fra i 2014.[52] I 2018 blev han gift med Anne Marie Preisler, som han har et barn med.[52][53]
Hæder redigér
Se også redigér
Referencer redigér
- ^ a b c [ ] på Folketingets hjemmeside .
- ^ Farbøl, Rosanna; Olesen, Niels Wium (29. juni 2022), "Uffe Ellemann-Jensen", Danmarkshistorien.dk, hentet 3. december 2022.
- ^ Thomas Funding Thofu (27. juli 2018), "Jakob Ellemann-Jensen: Der er fordele ved, at jeg ikke er landmand", Fyens Stiftstidende, hentet 31. august 2019.
- ^ "Fra Balkan til Borgen", Kristeligt Dagblad, 25. september 2013, hentet 3. december 2022
{{citation}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link). - ^ a b c d Theis Ehler Molin (10. oktober 2022), "For Jakob Ellemann-Jensen er frihed svaret. Hvad var spørgsmålet igen?", Zetland, hentet 3. december 2022
{{citation}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link). - ^ a b c Personprofil: Jakob Ellemann-Jensen, TV2 Østjylland, arkiveret fra originalen 30. august 2019, hentet 31. august 2019.
- ^ Pedersen, Charlotte Holm (19. juli 2015), "Vagten på øretævernes holdeplads - Portræt af Jakob Ellemann-Jensen", Politiken, hentet 31. august 2019.
- ^ a b I dag kunne chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly, overrække Jakob Ellemann-Jensen fortjensttegnet for 25 års god tjeneste i Forsvarets reserve. Jakob Ellemann-Jensen, der startede sin militære karriere som menig og senere sergent i Den Kongelige Livgarde, er i dag officer af reserven og operationsofficer i I LFA. Han har ved siden af sin civile beskæftigelse stået til rådighed i Forsvarets reserve i 25 år, og formår på fineste vis at balancere hans politiske karriere med hans militære virke i I LFA., Facebook-opslag af Landsdelsregion Øst - Hjemmeværnet, 7. maj 2021.
- ^ Rasmus Elmelund (12. december 2020), "Jakob Ellemann: "Jeg har haft svært ved at finde mig selv i den her rolle"", Altinget, hentet 3. december 2022.
- ^ Svane, Elisabet (8. januar 2017), "Interview med Jakob Ellemann-Jensen: Ud af fars skygge", Fyens Stiftstidende, hentet 31. august 2019.
- ^ a b c Ritzau (13. juli 2011), "Endnu en Ellemann vil i Folketinget", Vejle Amts Folkeblad, hentet 3. december 2022
{{citation}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link). - ^ "Ny Ellemann har kurs mod Folketinget", Jyllands-Posten, 31. marts 2010, hentet 3. december 2022.
- ^ "De fik flest stemmer i 2011", Jyllands-Posten, 6. november 2014, hentet 3. december 2022
{{citation}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link). - ^ "Portræt: Jakob Ellemann-Jensen ser ikke noget øvre loft for sin politiske karriere", nyheder.tv2.dk, 2. september 2019, hentet 3. december 2022
{{citation}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link). - ^ Michael Hjøllund (12. juni 2013), "Jakob Ellemann-Jensen ny EU-ordfører", Altinget, hentet 3. december 2022.
- ^ Berlingske Nyhedsbureau (13. marts 2014), "Ellemann-Jensen får østjysk valgkreds", Berlingske, hentet 3. december 2022.
- ^ Udvalget til Prøvelse af Valgene 2014-15, Opgørelse af, hvilke kandidater der er valgt ved folketingsvalget den 18. juni 2015, Danmarks Statistik, 2. samling, Alm.del Bilag 32, s. 35, arkiveret fra originalen 4. december 2022.
- ^ Anne Sørensen (4. september 2017), "Folketingsvalget 2015", Danmarkshistorien.dk, hentet 4. december 2022.
- ^ a b c d e f Niels Wium Olesen (28. september 2022), "Jakob Ellemann-Jensen", Den Store Danske, hentet 4. december 2022 – via Lex.dk.
- ^ Rasmus Dyrberg Hansen (29. juni 2015), "Ellemann ny politisk ordfører", TV2 Østjylland, hentet 4. december 2022.
- ^ a b c Jørgen Steen Nielsen (3. maj 2018), "Jakob Ellemann-Jensen: »Jeg bliver minister for miljø og for fødevarer – i dén rækkefølge«", Information, hentet 3. december 2022
{{citation}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link). - ^ Kasper Løvkvist (29. marts 2019), "Det ulmer i Venstres jyske bagland: Miljøpolitikken splitter", Fyens Stiftstidende, hentet 4. december 2022.
- ^ Mads Mose Vikkelsø (18. november 2020), "Otte ministre har på ti år været igennem Fødevareministeriets svingdør", Altinget, hentet 6. december 2022.
- ^ Maja Lærke Maach (4. oktober 2018), "Jakob Ellemann: Mit svar til veganer var dumsmart - men jeg elsker bacon", DR Nyheder, hentet 6. december 2022.
- ^ Valgte kandidater og stedfortrædere, Danmarks Statistik, 12. juni 2019, hentet 4. december 2022
{{citation}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link). - ^ https://www.altinget.dk/artikel/liveblog-regeringens-praesenteres-paa-amalienborg
- ^ Ritzau, "BLÅ BOG: Jakob Ellemann-Jensen bliver politisk ordfører igen", Avisen.dk, hentet 7. marts 2020.
- ^ Daniel Bue Lauritzen (24. september 2019), "Venstre rokerer i partiledelsen: Ellemann-Jensen gør sig selv til gruppeformand", Altinget, hentet 7. marts 2020.
- ^ "Så gik den ikke længere: Lars Løkke trækker sig som formand for Venstre", Information, 31. august 2019, hentet 8. december 2022.
- ^ https://www.altinget.dk/christiansborg/artikel/jakob-ellemann-jensen-bliver-ny-formand-for-venstre
- ^ Kristian Villesen; Otto Lerche Kristiansen (21. september 2022) [10. august 2022], "Jakob Ellemann-Jensen mangler at skrive en bog og præsentere nogle originale politiske tanker. Men han er favorit til at blive formand for Venstre", Information, hentet 8. december 2022.
- ^ "Alt tyder på, at Ellemann tager magten, og Støjberg bliver nævnt som ny næstformand", Politiken, 31. august 2019, hentet 8. december 2022.
- ^ Mikkel Secher (3. september 2019), "Ellemann vil være Venstres næste formand", TV 2 Nyheder, hentet 8. december 2022
{{citation}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link). - ^ "Ellemann: Støjberg er et godt bud på en næstformand", Sjællandske Nyheder, 3. september 2019, hentet 8. december 2022.
- ^ Ritzau (21. september 2019), "Jakob Ellemann-Jensen er valgt som ny formand for Venstre", Jyllands-Posten, hentet 21. september 2019.
- ^ Rasmus Dam Nielsen; Kasper B. Andreasen (21. september 2019), "Inger Støjberg valgt som næstformand for Venstre", TV 2 Nyheder, hentet 8. december 2022.
- ^ Skov (2022).
- ^ Elisabet Svane (4. august 2021), "Ahlers exit skader Ellemann mere end Løkkes og Støjbergs farvel", Politiken, hentet 10. december 2022.
- ^ Johan Blem Larsen; Mads Hørkilde (23. oktober 2022), "Her er den lyse og den mørke fortælling om Jakob Ellemann-Jensen", Politiken, hentet 10. december 2022.
- ^ Peter Nedergaard (28. januar 2020), "Ved vi, hvor vi har Venstre?", Kristeligt Dagblad, hentet 13. december 2022.
- ^ Sebastian Abrahamsen (30. december 2020), "Venstre har altid rummet både det liberale og det nationale – men Støjberg testede rummeligheden", Information, hentet 13. december 2022.
- ^ a b "OVERBLIK: Flere profiler har forladt Venstre", Berlingske, hentet 13. december 2022.
- ^ Anna Sol Jørgensen (30. december 2020), "Ellemann sætter ord på dråberne, der fik det til at flyde over: 'Dræn sumpen', 'feministisk hævntørst' og selfies med andre partiledere", DR Nyheder, hentet 13. december 2022.
- ^ "Støjberg forlader Venstre", TV 2 Nyhederne, 4. februar 2021, hentet 13. december 2022.
- ^ a b c Steen A. Jørgensen (5. december 2022), "Ellemann: Naturligt at følge op på mulighed for regering", Berlingske, hentet 13. december 2022.
- ^ Anders Legarth Schmidt (2. november 2022), "Grønland sikrer rødt flertal efter gyser", Politiken, hentet 13 december 2022
{{citation}}
: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link). - ^ Casper Nørregaard (2. november 2022), "Trods rødt flertal: Erhvervspolitikken skal stadig formes over midten", PolicyWatch, hentet 13. december 2022.
- ^ Theodora Zander Renard; Emil Eller (6. december 2022), "Mette Frederiksen slår rekorden - de længste forhandlinger om en regering i moderne tid", DR Nyheder, hentet 13. december 2022.
- ^ Emma Qvirin Holst (13. december 2022), "Danmark får ny regering: "Det betyder ikke, vi er enige om alt"", Altinget, hentet 13. december 2022.
- ^ "Ellemmans liv i rampelyset", Berlingske, hentet 31. august 2019.
- ^ "Søskendeparret Ellemann-Jensen: Vi skal ikke forklare hinanden så meget", Kristeligt Dagblad, 13. september 2018, hentet 31. august 2019.
- ^ a b "Hans liv i 19 billeder: Jakob Ellemann-Jensen som Politikens fotografer har set ham", Politiken, 3. september 2019, hentet 28. juni 2022.
- ^ Maja Vang (21. september 2019), "Ellemann: To ægteskaber, tre børn og otte år på Borgen", A4 Nu.
- ^ Oversigt over modtagere af danske dekorationer (Søgning på "Jakob Ellemann-Jensen" i Søg Efter-feltet), Kongehuset, arkiveret fra originalen 25. juni 2022, hentet 27. juli 2022.
Daniel Bue Lauritzen; Hjalte T. H. Kragesteen; Sine Riis Lund (3. juli 2018), "Portræt af Jakob Ellemann-Jensen: Venstres rullemarie", Altinget, hentet 4. december 2022.
- Litteratur
- Skov, C.E. (2022), Borgerlig krise: Det ideologiske opbrud i blå blok, Gyldendal, ISBN 978-87-02-38248-8
- Christiansen, Flemming Juul (2020), "Venstre. Partiforandring på trods eller på grund af en stærk partiorganisation?", Politica, 52 (3): 250-268, doi:10.7146/politica.v52i3.130819
Eksterne henvisninger redigér
- [ ] på Folketingets hjemmeside
{{autoritetsdata}} {{FD|1973|Levende|Ellemann-Jensen, Jakob}} [[Kategori:Personer fra Hørsholm]] [[Kategori:Jurister fra Danmark]] [[Kategori:Nuværende folketingsmedlemmer fra Venstre]] [[Kategori:Ellemann-familien|Jakob]] [[Kategori:Folketingsmedlemmer i 2010'erne]] [[Kategori:Personer i Kraks Blå Bog]] [[Kategori:Regeringen Lars Løkke Rasmussen III]] [[Kategori:Officerer fra Danmark]] [[Kategori:Fødevareministre fra Danmark]] [[Kategori:Miljøministre fra Danmark]]
Dette er Biscuit-in-Chief/sandkasse's brugersandkasse. En brugersandkasse er en underside til brugerens brugerside. Den fungerer som et test- og udviklingsområde for brugeren og er ikke en encyklopædisk artikel. Andre sandkasser: Wikipedias Sandkasse | Skabelonsandkassen. |