Mit borgerlige navn er Mio Nielsen, født i 1942. Jeg er en Wikipediabruger der havde til hensigt især at skrive om tro og ideologi, men jeg opdagede at der var langt vigtigere ting at gå i gang med. Mange artikler var nemlig præget af en gammeldags form og forældede meninger og sprogbrug. Det skyldtes at hundredevis af artikler var kopierede fra ældre opslagsværker. Dette strider mod Wikipedias regler og i mange tilfælde udgør det også en overtrædelse af ophavsretten.

Efter mange og lange diskussioner nåede vi frem til at disse kopieringer ikke må fortsætte. Der blev også taget initiativer med henblik på at rette fejl og forældet sprogbrug.

I stedet for at skrive artikler om ideologi, blev jeg i årevis en debattør og en kritiker her på stedet. Næsten alle mine redigeringer vedrørte problemet med kopiering og gamle kilder. Dette ideologiske arbejde indebærer - i mine øjne - ikke at nutiden er bedre end fortiden, men blot at man ikke må forveksle nutid og fortid.

Jeg regner ikke med at kunne fortsætte, men det er desværre sandsynligt at der i fremtiden vil komme nye bølger af kopieringer.