Bruger:Dannebrog Spy/Gader i Nykøbenhavn

Gammelvagt, en gade ved Nyboder. Her lå i sin tid en vagtbygning.

Denne side rummer oversigter over gader, pladser, broer, passager mv. i bydelen Nykøbenhavn, det tilstødende kvarter omkring Kommunehospitalet og Nansensgadekvarteret i København. Der er både medtaget alle nuværende officielle gadenavne, et antal halv- og uofficielle navne på pladser mv. samt en række forsvundne gadenavne.

Afgrænsning og begreberRediger

Oversigterne er afgrænset til området dækket af postnumrene 1250-1371 København K, dvs. området afgrænset af Nyhavn, Gothersgade, Nørre Søgade, Gyldenløvesgade, Søerne, Sølvgade, Øster Voldgade, Kastellet og Inderhavnen. Nykøbenhavn er området afgrænset af Nyhavn, Gothersgade, Øster Voldgade, Kastellet og Inderhavnen, et område der bla.a. omfatter kvarterne Nyboder og Frederiksstaden. Af praktiske årsager omfatter oversigterne desuden kvarteret omkring Kommunehospitalet (1350-1357 København K) og Nansensgadekvarteret (1358-1371 København K).

Kolonnen Postnr. dækker over de enkelte gaders postnumre. I postdistrikterne København K, København V og Frederiksberg C har stort set alle gader og pladser hvert deres postnummer, til trods for at de hører til samme postdistrikt, i denne oversigt altså København K. Også søfortet Trekroner har postnummer. Broer har typisk samme postnumre, som de gader de støder op til. Det samme gælder for gader og pladser, der er kommet til efter indførelsen af postnumre i 1967, mens steder der er blevet omdøbt har beholdt deres gamle postnumre. I visse tilfælde krydser en gade grænsen til et andet postdistrikt, hvilket også betyder, at en del af den har et andet postnummer. Disse grænsetilfælde er angivet i kolonnen med bemærkninger. Bemærk i øvrigt at der ikke foreligger postnummer for Eidsvoll Plads.

Tidligere navne dækker primært over de tilfælde hvor gader tidligere har haft andre navne, hvilket i givet fald er angivet med kursiv. I en række tilfælde har gader desuden stavemåder, men det er der for overskuelighedens skyld set bort fra. Historie dækker over væsentlige ændringer, f.eks. omlægninger af gader.

De halv- og uofficielle navne dækker hovedsageligt pladser med folkelige navne, der i enkelte tilfælde også er skiltede, men som formelt er dele af omkringliggende gader.

De forsvundne gader og stræder mistede typisk livet ved saneringer i 1900-tallet, og kun Helsingørsgade eksisterede længe nok til at få postnummer i 1967. Nogle af de forsvundne gader og stræder lå omtrent, hvor forskellige gader og pladser ligger i dag, mens andre er forsvundet under bebyggelse. Billederne viser hvordan stederne ser ud nu, men i sagens natur er der kun tale om omtrentlige gengivelser.

Endelig skal nævnes kolonnen Commons, hvor links henviser til kategorier med flere billeder af de enkelte gader, pladser og broer på Wikimedia Commons.

HistorieRediger

 
Eidsvoll Plads, det nyeste gadenavn i Indre By. Pladsen fik sit navn i anledning af 200-året for Norge grundlov, der blev vedtaget på Eidsvoll.

I middelalderen omfattede København kun et område afgrænset af en vold fra den daværende kyst omtrent ved nuværende Løngangstræde langs nuværende Vester Voldgade og Nørre Voldgade til udfor Nørregade, hvorfra den skråede op til nuværende Gothersgade ved Reformert Kirke og herefter omtrent langs med Gothersgade og Kongens Nytorv til kysten ved nuværende Vingårdstræde. Desuden var der tre byporte, Vesterport udfor Vestergade, Nørreport udfor Nørregade og Østerport udfor Østergade.[1][2]

Med kong Christian 4.s udvidelser af København i begyndelsen og midten af 1600-tallet ændredes billedet imidlertid. Den gamle Østervold langs nuværende Gothersgade blev sløjfet og erstattet af en ny langs nuværende Øster Voldgade,[3] hvilket gav et nyt stort område at bygge på. Her var kvarterne planlagte, og Nyboder fik som det første i landet gader med systematisk navngivning, her efter dyr og planter.[4] I resten af området havde generalinspektør Axel Urup omkring 1650 lavet en større plan med gader vinkelret på hinanden og systematisk navngivning. Umiddelbart øst for Kongens Have skulle det være efter kongelige titler og stænder, f.eks. Dronningensgade og Herregade, mens kvarteret ved havnen bla.a. skulle have navne fra hertugdømmerne, f.eks. Slesvigsgade og Stormansgade. I området langs Østervold med den aldrig færdiggjorte Sankt Annæ Rotunda skulle der imens benyttes navne efter metaller og mineraler, f.eks. Svovlgade og Kobbergade. I praksis blev en række af de planlagte gader imidlertid slet ikke bygget eller endte med helt andre navne. De nuværende Sølvgade, Adelgade og Borgergade stammer dog fra Urups planer.[5]

Den nye bydel, Nykøbenhavn, blev efterhånden bebygget i sidste halvdel af 1600-tallet og op gennem 1700-tallet. Bydelen gik fri af de store bybrande, der raserede Middelalderbyen i 1728 og 1795 og mange gader har derfor overlevet frem til i dag. En praktisk bestemmelse kom i 1771 om, at husejerne skulle forsyne husene med matrikelnumre, og at hjørneejendomme skulle have opsat gadenavne, så folk der ikke var stedkendte også kunne finde vej. I 1859 afløstes matrikelnumrene af gadenumre med de ulige numre på venstre side af gaden og de lige på højre side set fra rådhuset.[6]

I begyndelsen af 1800-tallet var København efterhånden blevet fyldt til bristepunktet med mennesker. Mere end 100.000 mennesker, mere end tre gange som mange som på Christian 4.'s tid, trængtes bag voldene, fordi der ikke måtte opføres grundmurede bygninger i et kanonskuds afstand fra voldene, dvs. indtil nuværende Jagtvej og Falkoner Alle. I 1852 blev det meste af forbuddet imidlertid ophævet, hvorefter der for alvor kunne sættes gang i byggeriet af Vesterbro, Nørrebro og Østerbro. Efter 1867 faldt så også voldene. Nogle af voldgravene overlevede i parker, men andre steder måtte de vige for at give plads til boliger til byens hastigt voksende befolkning. På den måde opstod således Nansensgadekvarteret mellem Nørre Voldgade og Nørre Søgade, hvor gaderne fik navne efter folk, der havde udmærket sig under Københavns belejring (1658-1660), hvor de volde der nu forsvandt til fordel for bebyggelsen havde spillet en stor rolle. Nogle årtier senere gav en omlægning af Grønningen omkring 1905 desuden plads til et nyt lille kvarter, hvor navnene på de nye gader blev hentet fra Bornholm.[7]

I løbet af 1800-tallet omdøbte man desuden flere gader. I Nyboder fik flere gader i forlængelse af hinanden således samme navn i perioden 1860-1880 for at skabe enkelthed og minde søhelte, hvilket sammen med et par gadenedlæggelser betød, at af 34 navne fra før overlevede kun de 12.[4] Derudover skete der nogle omlægninger og gadegennembrud, hvilket resulterede i Kronprinsessegade, mens Landgreven modsat aldrig fik den ellers planlagte forbindelse med Sankt Annæ Plads.

I nutiden er der generelt ikke behov for nye gader eller gadenavne i Nykøbenhavn og Nansensgadekvarteret. Det sker dog alligevel af og til, at man finder eller skaber en plads, når en kendt afdød person skal hædres. Det nyeste navn, Eidsvoll Plads falder dog lidt udenfor rammen, idet den fik sit navn i 2014 i anledning af 200-året for Norges grundlov, der blev vedtaget på Eidsvoll.

Gadenettet i dagRediger

Nykøbenhavn står som en modsætning til den ældre bydel Middelalderbyen med dens mange smalle og krogede gader syd for Gothersgade. I Nykøbenhavn er gaderne anlagt med større bredde og vinkelrette på hinanden, ligesom systematisk navngivning er blevet tilstræbt her. I det ældste kvarter, Nyboder, valgte man blomster- og dyrenavne, mens man i det nyere Frederiksstaden især har valgt navne med relation til kongehuset. I slutningen af 1800-tallet fik flere gader dog samme navne for at skabe enkelthed, hvilket imidlertid også betød flere brud på navngivningsprincipperne. Kvarteret har været forskånet for bybrande, men til gengæld har saneringer i 1900-tallet også sat deres præg her, især omkring Adelgade og Borgergade, og enkelte gader er forsvundet i tidens løb. Trafikalt er det især Bredgade, Store Kongensgade, Øster Voldgade og Sølvgade, der har betydning som hovedgader her, også selvom især de to første til tider har svært ved at håndtere nutidens megen trafik.

Nansensgadekvarteret ligger mellem Søgaderne, Gyldenløvesgade, Voldgaderne og Sølvgade og kom til i 1870'erne. Her ligger gaderne enten parallelt med de faldne volde eller vinkelret på disse gader. Flere navne er hentet fra Københavns belejring 1658-1660, mens andre hentyder til institutioner i området som Botanisk Have og Kommunehospitalet. Kvarteret gennemskæres af flere hovedgader, der reelt deler det op i flere mindre dele. Endelig må nævnes det lille kvarter mellem Store Kongensgade og Grønningen, hvor fire gader har navne fra Bornholm.

OfficielleRediger

Billede Navn Postnr. Opkaldt efter / Baggrund for navnet Tidligere navne og historie Bemærkninger Commons
  Adelgade 1304 Standen adel.[8][9] Ved Klerkegade drejede gaden indtil 1869 og gik på skrå til omtrent ved krydset mellem nuværende Kronprinsessegade og Suensonsgade. Den nuværende gade Gammel Vagt er en del af det gamle gadeforløb.[10][4] Commons
  Ahlefeldtsgade 1359 General Claus Ahlefeldt (1614-1674) der udmærkede sig under Københavns belejring (1658-1660).[8] Hvor Zahles Skole ligger nu, lå tidligere Ahlefeldts Bastion, der var opkaldt efter ham.[9] Delen vest for Nansensgade omdøbtes til Charlotte Ammundsens Plads 12. marts 2009.[11]
  Amaliegade 1256 Navngivet sammen med Amalienborg, Amalienborg, der er opkaldt efter det i 1689 nedbrændte lystslot Sophie Amalienborg, der var opkaldt efter Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg (1628-1685), dronning til Frederik 3.[8][9] Commons
  Amalienborg Slotsplads 1257 Pladsen ligger mellem de fire palæer, der udgør kongeslottet Amalienborg, der er opkaldt efter det i 1689 nedbrændte lystslot Sophie Amalienborg, der var opkaldt efter Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg (1628-1685), dronning til Frederik 3.[8][9] Pladsen hed Amalienborg Plads indtil 2003.[11] Commons
  Bartholinsgade 1356 Slægten Bartholin, heriblandt lægerne Caspar Bartholin (1585-1629) der blev verdensberømt for en anatomisk lærebog, Caspar Thomassøn Bartholin (1655-1738) der opdagede de bartholinske kirtler og Thomas Bartholin (1616-1680) der opdagede lymfekarrene. Gaden ligger ved Kommunehospitalet.[12][13]
  Borgergade 1300 Standen borger.[13] Commons
  Bornholmsgade 1266 Øen Bornholm.[13]
  Bredgade 1260 Navnet kendes fra 1620 som den brede gade, men det vides ikke hvilken anden gade, den var bredere end.[13] Gaden hed Norgesgade fra omkring 1650 og indtil 1877,[14] et navn der dog aldrig rigtig slog an.[12][13] Commons
  Charlotte Ammundsens Plads 1359 Charlotte Ammundsen (1947-2003), miljøborgmester i Københavns Kommune 1981-1998. Indtil 12. marts 2009 en del af Ahlefeldtsgade.[11]
  Churchillparken 1263 Den britiske premierminister Winston Churchill (1874-1965). Parken og gaden ligger ved den engelske Sankt Albans Kirke.[15][16] Både parken og gaden hedder Churchillparken.
  Dronning Louises Bro 1360 Louise af Hessen-Kassel (1817-1898), dronning til Christian 9. Broen opførtes 1885-1887, mens hun var dronning.[17][18] Bro mellem Nørrebrogade på Nørrebro og Søtorvet i Indre By. Commons
  Dronningens Tværgade 1302 Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg (1628-1685), dronning til Frederik 3. Dronningen havde en lysthave ved Bredgade.[17] Ordet Tværgade sigter til at den i 1700-tallet var den var den eneste gennemgående gade på tværs i området.[18] Fra midten af 1600-tallet til midten af 1700-tallet kaldtes gaden for Dronningensgade. Navneændringen kan være sket for at undgå forveksling med gaden af samme navn på Christianshavn.[18]
  Eidsvoll Plads Navngivet 17. maj 2014 i anledning af 200 års jubilæet for Norges grundlov, der blev vedtaget på Eidsvoll.[19] Commons
  Elsdyrsgade 1324 Dyret elg, også kaldet elsdyr.[20] Navnet er genbrug fra 1600-tallet, hvor det benyttedes om den østligste del af nuværende Gernersgade.[20]
  Esplanaden 1263 Fæstningsterrænet Esplanaden lå her mellem Kastellets voldgrav og byen.[21] Esplanade er et fransk ord, der betyder et fladt ubebygget terræn mellem et kastel og en by.[20] Gaden hed Toldbodvej indtil 1953.[20] Commons
  Fredensbro 1307 Dæmningen ligger i forlængelse af Fredensgade, der fik sit navn i 1877, og som dengang lå i fredeligt område.[22] Dæmning (tidligere bro) mellem Fredensgade på Nørrebro og Sølvgade i Indre By. Commons
  Fredericiagade 1310 Byen Fredericia, der deltog i de Slesvigske krige 1848-1850 og 1864.[23][22] Gaden hed Nellikegade mellem Rigensgade og Kronprinsessegade, Kokkegade mellem Kronprinsessegade og Adelgade, Bjørnegade mellem Adelgade og Borgergade, Kaninlængen mellem Borgergade og Store Kongensgade og Akademigade mellem Store Kongensgade og Amaliegade indtil 1869.[4][14][24] Akademigade kaldtes også for Blancogade i slutningen af 1700-tallet og frem.
  Frederiksborggade 1360 Gaden var en del af landevejen til Hillerød, hvor Frederiksborg Slot ligger.[23][22] Delen udenfor voldene kaldtes en overgang Nørreports Allé, efter at den beplantedes med træer i 1780'erne.[25] Gågade mellem Nørre Voldgade og Kultorvet. Commons
  Frederiksgade 1265 Frederik 5. (1723-1766), konge af Danmark og Norge 1746-1766.[23][22] Commons
  Gammeltoftsgade 1355 Christian Gammeltoft (1818-1873), fra 1860 borgmester for Københavns Magistrats 2. afdeling der omfattede finanser og hospitaler. Han var bla.a. involveret i færdigbygningen af Kommunehospitalet, som gaden ligger ved.[26]
  Gammelvagt 1312 I 1787 opførtes en vagtbygning midt i gaden.[27] Gaden hed indtil 1926 Adelgade, da den er en rest af denne, der indtil 1869 drejede ved Klerkegade og gik på skrå til omtrent ved krydset mellem nuværende Kronprinsessegade og Suensonsgade.[28][4][14][26]
  Georg Brandes Plads 1307 Kritiker og litteraturforsker Georg Brandes (1842-1927)[26] der regnes for at være teoretikeren bag Det Moderne Gennembrud. Commons
  Gernersgade 1319 Skibskonstruktøren og opfinderen Henrik Gerner (1741-1787), der bla.a. opfandt hestetrukne muddermaskiner til havnen for at befri arbejderne for det hårde arbejde med at fjerne mudder.[27] Delen mellem Rigensgade og Kronprinsessegade hed Meriansgade og delen mellem Kronprinsessegade og Borgergade hed Kamelgade indtil 1893. Delen mellem Borgergade og Store Kongensgade hed Nygade indtil 1859.[4][14][24]
  Grønningen 1270 Gaden ligger langs Kastellets grønne område.[27] Den nuværende gade etableredes i 1905, hvor den erstattede en gade af samme navn fra 1860'erne. Denne gik fra nuværende Oslo Plads til Esplanaden midt mellem Store Kongensgade og Bredgade.[29] Commons
  Gyldenløvesgade 1369 Christian 4.'s søn og generalløjtnant Ulrik Christian Gyldenløve (1630-1658).[26] Gaden ligger ved de tidligere volde, der spillede en stor rolle under Københavns belejring, hvor Gyldenløve blev dræbt.[27] Hvor gadens dæmning mellem Peblingesøen og Sankt Jørgens Sø ligger i dag, lå i 1524 en dæmning kaldet Peblingebroen.[25] Lige numre er 1369 København K.
Ulige numre er 1600 København V.
  Haregade 1320 Dyret hare.[30]
  Hindegade 1303 Dyret hind.[30] Gaden hed Hoppenslænge indtil 1869.[14][24]
  Hjertensfrydsgade 1323 Planten hjertensfryd.[30]
  Israels Plads 1361 Landet Israel.[31][32] Pladsen fungerede som Grønttorvet frem til 1958, hvorefter dette flyttedes til Valby. Et nyt navn skønnedes ikke umiddelbart nødvendigt, da de tilstødende bygninger har adresser til Linnésgade og Rømersgade. I 1968 omdøbtes pladsen dog til Israels Plads, da en plads i Jerusalem samtidig fik navnet Danmarks Plads.[31][32] Commons
  Jens Kofods Gade 1268 Jens Kofod (1628-1691) der var en af hovedmændene i det bornholmske oprør mod svenskerne i 1658, efter at disse have overtaget øen efter Roskildefreden.[33][34]
  Kjeld Langes Gade 1367 Oberst Kjeld Lange (ca. 1620-1658) der ledede studenterkopset under Københavns belejring, hvor han faldt.[35][36] Gaden hed tidligere H.C. Andersens Gade men omdøbtes efter, at Vestre Boulevard omdøbtes til H.C. Andersens Boulevard i 1955.[25]
  Klerkegade 1308 Klerk i betydningen person tilhørende præstestanden.[36] Delen mellem Rigensgade og Kronprinsessegade hed Lavendelgade og delen mellem Adelgade og Borgergade med Hjortelængen indtil 1869.[4][14][24]
  Krokodillegade 1326 Dyret krokodille.[36]
  Kronprinsessegade 1306 Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel (1767-1852), kronprinsesse og senere dronning til Frederik 6.[35][36] Gaden gik ved sin anlæggelse i 1804 kun langs Kongens Have. I 1870'erne anlagdes mellem Klerkegade og Øster Voldgade Ny Kronprinsessegade, der i 1930 blev sat i forbindelse med Kronprinsessegade, som herefter blev det gennemgående navn.[14][36] Commons
  Krusemyntegade 1318 Planten krusemynte.[36] Commons
  Kvæsthusbroen 1252 Fra 1684 til 1777 lå der en kvæsthus (militært sygehus) for søetaten i den tilstødende Kvæsthusgade. Kvæsthusbroen anlagdes dog først 1848-1850.[35][36]
  Kvæsthusgade 1251 Fra 1684 til 1777 lå her en kvæsthus (militært sygehus) for søetaten. Bygningen blev senere hovedsæde for DFDS.[35][36]
  Landgreven 1301 I 1600- og 1700-tallet lå der en stor have kaldet Landgreven af Hessen. Navnet skyldes antageligt, at det var her rådmand Ivar Poulsen i 1614 fik tilladelse til at holde værtshus, på hvilket han formentligt har benyttet landgrevens portræt som skilt.[37] Navnet blev efterfølgende brug om Borgergade 14, der blev revet ned da kvarteret blev saneret og gaden anlagt i 1941.[38][39]
  Larsens Plads 1258 Skibsredder Lars Larsen (1758-1844) der havde et skibsværft i området.[39] Han var desuden byens næststørste redder med 14 skibe i søen, og er derudover kendt for at genindføre offentlige bade i København i 1786-1787.[37] Commons
  Lille Strandstræde 1254 Indtil Østerport flyttedes fra sin gamle placering ved Kongens Nytorv i 1647, var gaden eller den tilstødende Store Strandstræde en del af vejen fra porten til dæmningen Sankt Annæ Bro ved stranden.[39]
  Linnésgade 1361 Den svenske botaniker Carl von Linné (1707-1778), der lagde grunden til den moderne gruppering af planter og dyr. Gaden ligger overfor Botanisk Have.[37][39] Commons
  Nansensgade 1366 Borgmester Hans Nansen (1598-1667) der var en ledende skikkelse under Københavns belejring 1658-1660, og som efterfølgende støttede indførelsen af enevælden med fordele for København til følge.[40][41] Commons
  Nordre Toldbod 1259 Stedet udgjorde sammen med Søndre Toldbod fra 1660'erne Københavns hovedtoldsted,[40] idet opdelingen i nordre og søndre dog først forekommer i slutningen af 1700-tallet.[41] Commons
  Nørre Farimagsgade 1364 Gadens tidligere navn Farimagsvej kendes fra omkring 1790 og kan hentyde til, at vejen var i dårlig stand, så man måtte køre "køre i mag", dvs. køre langsomt. Ordet Nørre hentyder til Nørre Voldgade og Nørreport, der i middelalderen var den nordligste byport.[41] Vester, Nørre og Øster Farimagsgade hed under et Farimagsvej indtil 1875.[14][41] Commons
  Nørre Søgade 1370 Gaden ligger langs med Peblingesøen mellem Vester Søgade og Øster Søgade.[40] Ordet Nørre hentyder til Nørre Voldgade og Nørreport,[41] der i middelalderen var den nordligste byport. Commons
  Nørre Voldgade 1358 Gaden anlagdes på området fra den tidligere Nørrevold, der fjernede i årene efter 1867.[40] Der har dog antageligt hele tiden ligget en gade bag volden, lige siden den anlagdes i middelalderen.[41] Stykket mellem Larslejsstræde og Nørreport kaldtes Klokkerhøjen, mens volden stadig stod. På en forhøjning stod stormklokken.[25][24] Commons
  Ole Suhrs Gade 1354 Grosserer Ole B. Suhr (1813-1875) der sammen med C.F. Tietgen oprettede Privatbanken, Kryolitselskabet, DFDS m.fl. Ole Suhr havde gennem Kryolitselskabet forbindelse med grosserer Theobald Weber, der udstykkede grundene i området mellem Kommunehospitalet og Webersgade.[42][43]
  Olfert Fischers Gade 1311 Admiral Olfert Fischer (1747-1829) der var øverstkommanderende under slaget på Reden i 1801. Gaden ligger i Nyboder, boligområdet for flådens folk.[42][43] Delen mellem Rigensgade og Adelgade hed Balsamgade, delen mellem Adelgade og Borgergade hed Ulvegade, og delen mellem Borgergade og Store Kongensgade hed Bryggerlængen indtil 1897.[4][14][24]
  Palægade 1261 Gaden anlagdes i 1870'erne over forlystelsesstedet Palæhaven, der stødte op til og var opkaldt efter Thotts Palæs have. Palæet opførtes af Niels Juel i 1683-1686 og huser nu den franske ambassade.[44] Commons
  Poul Ankers Gade 1271 Præst i Hasle Poul Anker (1630-1692) der deltog i den bornholmske opstand mod svenskerne i 1658, efter at disse havde overtaget øen efter Roskildefreden.[44][45]
  Rigensgade 1316 Navnet kendes fra 1650 og er den daværende form for rigets, dvs. kongens samlede magtområde.[46][47] Commons
  Rosengade 1309 Blomsten rose.[47]
  Rævegade 1315 Dyret ræv.[47]
  Rømersgade 1362 Videnskabsmanden og embedsmanden Ole Rømer (1644-1710) der som den første målte lysets hastighed. Desuden sørgede han blandt meget andet for indførelse af nye enheder for mål og vægt i 1683 og den gregorianske kalender i Danmark i 1700 foruden gadebelysning i København. Selve gaden ligger nær Botanisk Have, ved hvilken Københavns observatorium lå, da gaden fik navn i 1875.[46][47] Commons
  Rørholmsgade 1352 Et landsted fra 1700-tallet fik omkring 1856 navnet Rørholm, antageligt opkaldt efter bevoksning med tagrør. Landstedet blev nedrevet i 1870'erne og jorden udstykket.[46][47]
  Sankt Annæ Passage 1262 Passagen ligger udfor Sankt Annæ Plads.[48] Passage mellem Store Kongensgade og Bredgade.[49] Commons
  Sankt Annæ Plads 1250 I 1516 anlagde lægen Claus Denne et hospital ved kysten i nærheden for fattige og syge, især patienter med syfilis. Hospitalet blev viet til Sankt Anna, der ifølge traditionen var Jomfru Marias mor. Hospitalet flyttedes i 1524 til nuværende Kultorvet, men navnet blev siden brugt om flere andre ting i dets gamle område, heriblandt en Sankt Anne Stræde der kendes fra 1620. I 1750 tilkastedes en kanal langs denne hvorved pladsen opstod. Den nuværende navn kendes dog først fra begyndelsen af 1800-tallet.[49][48] Commons
  Sankt Pauls Gade 1313 Gaden ligger ved Sankt Pauls Kirke, der blev indviet i 1877 og opkaldt efter apostlen Paulus.[49][48] Gaden hed Salviegade mellem Rigensgade og Kronprinsessegade, Enhjørningsgade mellem Kronprinsessegade og Borgergade og Lorentzensgade mellem Borgergade og Store Kongensgade indtil 1891.[4][14] Sidstnævnte del omdøbtes fra Pindsvinegade i 1855. H.P. Lorentzen var en lokal grundejer og grosserer.[24][49] Commons
  Sankt Pauls Plads 1314 Pladsen ligger ved Sankt Pauls Kirke, der blev indviet i 1877 og opkaldt efter apostlen Paulus.[49][48]
  Schacksgade 1365 General Hans Schack (1609-1676) der ledede forsvaret under Københavns belejring (1658-1660).[49][48]
  Stokhusgade 1317 Det militære fængsel Stokhuset lå ved Østervold fra 1741 til 1851. Fangerne var låst fast i udborede huller i bjælker kaldet stokke.[49] Efter 1851 benyttedes bygningerne til magasin, indtil de blev revet ned i 1937-1938 og erstattet af Den Polytekniske Læreanstalt.[48] Commons
  Store Kongensgade 1264 Gaden ligger som den centrale mellem gader opkaldt efter forskellige titler og magtgrupper. Brugen af Store er antageligt for at skelne gaden fra Lille Kongensgade og Ny Kongensgade.[48] Fra ca. 1650 til ca. 1663 kaldtes gaden for Gothersgade idet den nuværende Gothersgade samtidig kaldtes for Ny Kongensgade. Omkring 1663 byttede de to gader navn og navnet Ny Kongensgade benyttedes herefter til midten af 1700-tallet. Det nuværende navn kendes fra 1737.[48] Delen mellem Esplanaden og Oslo Plads hed Ny Østergade indtil 1873 men omdøbtes, da dette navn blev overtaget af en ny gade i Middelalderbyen.[50][14] Commons
  Store Strandstræde 1255 Indtil Østerport flyttedes fra sin gamle placering ved Kongens Nytorv i 1647, var gaden en del af vejen fra porten til dæmningen Sankt Annæ Bro ved stranden.[49][48] Commons
  Suensonsgade 1322 Viceadmiral Edouard Suenson (1805-1887) der vandt Slaget ved Helgoland i 1864.[49][48] Et monument er opstillet for ham på den unavngivne plads mellem Suensonsgade, Borgergade og Store Kongensgade. Delen mellem Rigensgade og Kronprinsessegade hed Tulipangade, delen mellem Kronprinsessegade og Borgergade hed Elefantgade og delen mellem Borgergade og Store Kongensgade hed Leopardlængen indtil 1897.[4][14][24]
  Svanegade 1328 Fuglen svane.[48]
  Sølvgade 1307 Metallet sølv. Ved anlægget af Nyboder skulle en række planlagte gader ved Østervold have navne efter mineraler,[51][49] men udover Sølvgade blev det kun til Stenkulsgade, der benyttedes om nuværende Øster Voldgade mellem Stokhusgade og Suensonsgade indtil 1875.[48] Commons
  Søtorvet 1371 Torvet ligger ved hjørnerne af Sortedams Sø og Peblinge Sø.[48] Commons
  Tigergade 1321 Dyret tiger.[52]
  Timiansgade 1329 Krydderplanten timian.[52]
  Toldbodgade 1253 Gaden anlagdes omkring 1690 som en forbindelsesvej mellem Nyhavn og Toldboden, der flyttedes til området i 1630.[53][52] Delen nord for Sankt Annæ Plads kaldtes Ny Toldbodgade indtil 1953 til skelnen fra den sydlige del af Toldbodgade, der blev bebygget tidligere.[25] Commons
  Trekroner 1259 Det første søfort anlagdes i 1713 to hundrede meter nord for det nuværende[54] ved at sænke tre udtjente orlogsskibe og fylde dem med sten, heriblandt skibet Trekroner.[55] De tre kroner er det nordiske unionssymbol.[52] Søfort mellem Københavns Frihavn og Refshaleøen ved den nordlige indsejling til Københavns Havn.
  Turesensgade 1368 Stadshauptmand Frederik Turesen (1613-1675) der ledede det væbnede borgerskab under Københavns belejring (1658-1660).[53][52]
  Vendersgade 1363 Den danske kongetitler "de Venders" efter besejringen af venderne på Rügen i 1169.[56][57] Commons
  Vildandegade 1327 Fuglen vildand.[57] Efter anlæggelsen i 1780'erne kaldtes gaden for Gaase Gade, men i det meste af 1800-tallet benyttedes intet navn. Det nuværende navn kendes fra omkring 1889.[57]
  Øster Farimagsgade 1353 Gadens tidligere navn Farimagsvej kendes fra omkring 1790 og kan hentyde til, at vejen var i dårlig stand, så man måtte køre "køre i mag", dvs. køre langsomt.[58] Øster er afledt af Østerport, der oprindelig lå hvor Kongens Nytorv nu ligger, og som var den østligste af de tre byporte i middelalderen. Da Østervold omlagdes flyttedes porten til området ved nuværende Oslo Plads.[59][60] Vester, Nørre og Øster Farimagsgade hed under et Farimagsvej indtil 1875.[14] Nr. 1-19 og 2-2D er 1353 København K.
Øvrige er 2100 København Ø.
Commons
  Øster Søgade 1357 Gaden ligger langs Sortedams Sø.[59] Ordet Øster skyldes beliggenheden udfor Øster Voldgade og Øster Farimagsgade.[60] Nr. 1-36 er 1357 København K.
Øvrige er 2100 København Ø.
Commons
  Øster Voldgade 1350 I middelalderen gik Østervold langs nuværende Gothersgade til Østerport, der dengang lå hvor Kongens Nytorv nu ligger, og som var den østligste af de tre byporte. I 1647 omlagdes volden, og porten flyttedes til området ved nuværende Oslo Plads. Øster Voldgade var en smal gade bag den omlagte vold, men efter at denne sløjfedes, anlagdes den nuværende gade delvist på det gamle voldterræn.[59][60] En del af gaden ved Rigensgade kaldtes af og til Grønlandsgade indtil 1875[14] efter den grønne bevoksning i området.[61] Delen mellem Stokhusgade og Suensonsgade kaldtes for Stenkulsgade indtil 1875.[14] Omkring 1650 skulle en række gader ved Østervold have haft navne efter metaller og mineraler men kun Stenkulsgade og Sølvgade blev til noget.[4] Commons

Halv- og uofficielleRediger

Billede Navn Opkaldt efter / Baggrund for navnet Bemærkninger Commons
  Grønland Navnet kendes fra 1687 og sigter til den grønne bevoksning i området på den tid.[26] Plads på hjørnet af Øster Voldgade og Rigensgade.
  Æggetorvet Mellem 1927 og 1934 blev der solgt æg og fjerkræ her.[62] Plads mellem Nørregade, Nørre Voldgade og Fiolstræde.
Pladsen hed fra 1660'erne Skidentorvet men omdøbtes efter beboernes ønske til Nørretorv i 1842. I 1875 indgik den i Nørre Voldgade.[25][14][24]

ForsvundneRediger

Billede Navn Opkaldt efter / Baggrund for navnet Bemærkninger Commons
  Helsingørsgade Gaden var en rest af den gamle landevej til Helsingør fra den gamle Østerport ved Østergade.[63] Gade mellem Adelgade og Borgergade.[64][24] Forsvundet i 1990'erne.
Ved indførelsen af postnumre i 1967 fik gaden postnummer 1305 København K.
  Kattegade Dyret kat. Gade i Nyboder fra Borgergade til Store Kongensgade mellem Gernersgade og Sankt Pauls Gade. Nedlagt i 1854.[4][14][24]
  Løvegade Dyret løve. Gade i Nyboder fra Adelgade til Borgergade mellem Fredericiagade og Klerkegade. Nedlagt i 1866.[4][14]
  Prinsensgade Gade mellem Adelgade og Borgergade nord for Dronningens Tværgade. Forsvandt da området saneredes i 1940'erne og 1950'erne.[65][66][24]

Eksterne henvisningerRediger

KilderRediger

  • Københavnske gadenavnes historie af Bent Zinglersen. Politikens Forlag, 1979. ISBN 87-567-3200-7
  • Storbyens Stednavne af Bent Jørgensen. Gyldendal, 1999. ISBN 87-00-35610-7
  • København før og nu - og aldrig, bind 5 Kgs. Nytorv, Rosenborg og Nyboder af Sys og Godfred Hartmann. Palle Fogtdal, 1988. ISBN 87 7248-033-5
  • København før og nu - og aldrig, bind 11 Bykort, prospekter og byens historie af Bjørn Westerbeek Dahl og Helge Gamrath. Palle Fogtdal, 1991. ISBN 87-7248-040-8
  • Kort over Kjøbenhavn, 1886 af Hother Waagensen. 3. oplag udgivet af Waagensen-Fonden på Strandbergs Forlag, 1995. ISBN 87-7717-116-0

NoterRediger

Bemærk: Bøgerne Københavnske gadenavnes historie og Storbyens stednavne er alfabetiske opslagsværker. I nærværende noteliste henvisningerne til dem dog samlet i kapitler efter forbogstav, med mindre oplysningerne stammer fra andre opslag i dem.

  1. ^ København før og nu - og aldrig, bind 11, s. 12-13, 139.
  2. ^ Det gamle Københavns fæstningsværker af Finn Askgaard i København inden for Voldene, s. 28-30. Samvirkende Danske Turistforeninger, 1979.
  3. ^ Det gamle Københavns fæstningsværker af Finn Askgaard i København inden for Voldene, s. 33-34. Samvirkende Danske Turistforeninger, 1979.
  4. ^ a b c d e f g h i j k l m København før og nu - og aldrig, bind 5, s. 388-389 og 428-429.
  5. ^ København før og nu - og aldrig, bind 5, s. 143.
  6. ^ Struensee igen i Byens nips af Søren Palsbo og Nils Kr. Zeeberg. Sporvejshistorisk Selskab, 1974.
  7. ^ København før og nu - og aldrig, bind 5, s. 510-511.
  8. ^ a b c d Københavnske gadenavnes historie, s. 7-20, navne begyndende med A.
  9. ^ a b c d Storbyens stednavne, s. 9-22, navne begyndende med A.
  10. ^ København før og nu - og aldrig, bind 5, s. 170-171, 271.
  11. ^ a b c Nye vejnavne, Københavns Kommune (kopi af siden hos Wayback Machine).
  12. ^ a b Københavnske gadenavnes historie, s. 20-37, navne begyndende med B.
  13. ^ a b c d e Storbyens stednavne, s. 23-49, navne begyndende med B.
  14. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p q r Gamle gader – nye navne, Landsarkivet for Sjælland.
  15. ^ Københavnske gadenavnes historie, s. 37-47, navne begyndende med C.
  16. ^ Storbyens stednavne, s. 50-57, navne begyndende med C.
  17. ^ a b Københavnske gadenavnes historie, s. 47-52, navne begyndende med D.
  18. ^ a b c Storbyens stednavne, s. 58-68, navne begyndende med D.
  19. ^ 25 Navngivning af plads ved Øster Voldgade og Oslo Plads (2014-0055665), Referat af Teknik- og Miljøudvalgets møde 7. april 2014, Københavns Kommune.
  20. ^ a b c d Storbyens stednavne, s. 69-80, navne begyndende med E.
  21. ^ Københavnske gadenavnes historie, s. 53-58, navne begyndende med E.
  22. ^ a b c d Storbyens stednavne, s. 81-94, navne begyndende med F.
  23. ^ a b c Københavnske gadenavnes historie, s. 59-69, navne begyndende med F.
  24. ^ a b c d e f g h i j k l Nedlagte gader og stræder, indenforvoldene.dk
  25. ^ a b c d e f København før og nu - og aldrig, bind 11 - afsnittet Ændrede gadenavne, s. 249-251.
  26. ^ a b c d e Storbyens stednavne, s. 95-112, navne begyndende med G.
  27. ^ a b c d Københavnske gadenavnes historie, s. 69-83, navne begyndende med G.
  28. ^ København før og nu - og aldrig, bind 5, s. 170-171.
  29. ^ København før og nu - og aldrig, bind 5, s. 498-516.
  30. ^ a b c Storbyens stednavne, s. 113-138, navne begyndende med H.
  31. ^ a b Københavnske gadenavnes historie, s. 107-108, navne begyndende med I.
  32. ^ a b Storbyens stednavne, s. 139-142, navne begyndende med I.
  33. ^ Københavnske gadenavnes historie, s. 108-117, navne begyndende med J.
  34. ^ Storbyens stednavne, s. 143-149, navne begyndende med J.
  35. ^ a b c d Københavnske gadenavnes historie, s. 117-134, navne begyndende med K.
  36. ^ a b c d e f g h Storbyens stednavne, s. 150-173, navne begyndende med K.
  37. ^ a b c Københavnske gadenavnes historie, s. 135-145, navne begyndende med L.
  38. ^ København før og nu - og aldrig, bind 5, s. 355.
  39. ^ a b c d Storbyens stednavne, s. 174-190, navne begyndende med L.
  40. ^ a b c d Københavnske gadenavnes historie, s. 153-164, navne begyndende med N.
  41. ^ a b c d e f Storbyens stednavne, s. 204-215, navne begyndende med N.
  42. ^ a b Københavnske gadenavnes historie, s. 164-168, navne begyndende med O.
  43. ^ a b Storbyens stednavne, s. 216-221, navne begyndende med O.
  44. ^ a b Københavnske gadenavnes historie, s. 168-177, navne begyndende med P.
  45. ^ Storbyens stednavne, s. 222-231, navne begyndende med P.
  46. ^ a b c Københavnske gadenavnes historie, s. 177-187, navne begyndende med R.
  47. ^ a b c d e Storbyens stednavne, s. 233-248, navne begyndende med R.
  48. ^ a b c d e f g h i j k l m Storbyens stednavne, s. 249-292, navne begyndende med S.
  49. ^ a b c d e f g h i j Københavnske gadenavnes historie, s. 187-213, navne begyndende med S.
  50. ^ København før og nu - og aldrig, bind 5, s. 526.
  51. ^ København før og nu - og aldrig, bind 5, s. 143.
  52. ^ a b c d e Storbyens stednavne, s. 293-309, navne begyndende med T.
  53. ^ a b Københavnske gadenavnes historie, s. 214-222, navne begyndende med T.
  54. ^ Søfortet Trekroner, Skov- og Naturstyrelsen.
  55. ^ Opdag Trekroners historie - Ingeniørværket, Københavns Befæstning.
  56. ^ Københavnske gadenavnes historie, s. 224-237, navne begyndende med V og W.
  57. ^ a b c Storbyens stednavne, s. 313-332, navne begyndende med V.
  58. ^ Storbyens stednavne, s. 214.
  59. ^ a b c Københavnske gadenavnes historie, s. 238-241, navne begyndende med Ø.
  60. ^ a b c Storbyens stednavne, s. 341-345, navne begyndende med Ø.
  61. ^ storbyens stednavne, s. 107.
  62. ^ Finn Hemmingsen, København K, 19. januar 2001 i et projektforslag til ombygning af området omkring Nørreport, her i Københavneriet af Henrik Vesterberg, Politiken 16. september 2011
  63. ^ Københavnske gadenavnes historie, s. 83-107, navne begyndende med H.
  64. ^ København før og nu - og aldrig, bind 5, s. 360-361.
  65. ^ København før og nu - og aldrig, bind 11 - afsnittet Forsvundne gadenavne m.v., s. 251-253.
  66. ^ København før og nu - og aldrig, bind 5, s. 360-361.