Bruger:Crudiant/sandkasse19

Skat i Danmark inkluderer betalinger til minimum to forskellige forvaltningsniveauer: Staten og kommunerne. Statens indtægter kommer primært fra forskellige personlige indkomstskatter, selskabsskatten, merværdiafgiften (moms) og diverse andre afgifter. Kommunale skatteindtægter kommer primært fra den enkelte kommunes kommunale indkomstskat, fra ejendomsskatter og fra staten, som via den kommunale udligning administrerer en omfordelingsmekanisme imellem fattige og rige kommuner.

Både statslig og kommunal beskatning indsamles af SKAT. Indkomstskatten blev indført i 1903 og er nu opdelt i en statslig indkomstskat, som er progressiv med to skattesatser (topskat og bundskat), og en kommunal indkomstskat, som er en flad indkomstskat af al indkomst over personfradraget. Skattetrykket forventes af Skatteministeriet at være på 45,6 % af BNP i 2015.[1]

Personlige indkomstskatterRediger

 
Skattetryk i Danmark målt i procent af BNP (Danmarks Statistik)

Alle indtægter fra beskæftigelse beskattes med et såkaldt arbejdsmarkedsbidrag på 8 % af bruttolønnen. Personlig indkomst under personfradraget på 43.400 kr. (2015, reguleres årligt ifølge satsreguleringen) er indkomstskattefri bortset fra arbejdsmarkedsbidraget.[2] Den statslige indkomstskat har to skattesatser (bund og top). I 2015 beskattes indkomst over 43.400 kr. med en bundskat på 5,83%. Indkomst over 459.200 kr. beskattes med yderligere 15%, som er topskattesatsen.[3]

Indtil 2010 fandtes også et tredje statsligt skattetrin, mellemskatten. Den blev imidlertid afskaffet fra og med 2010.[4]

Renteudgifter er fradragsberettigede, med forskellige regler for renteudgifter henholdsvis under og over 50.000 kr for enlige og 100.000 kr for par. Rentefradraget blev senest beskåret i forbindelse med skattereformen i 2009 og Forårspakken 2.0.[5] Befordringsfradraget medfører, at for transport til arbejde over 24 km/dag gives et fradrag på 2,05 kr pr. kilometer (2015). For pendlere som kører over 120 kilometer om dagen, reduceres satsen til kr 1,03 kr. pr. kilometer, bortset fra personer bosat i udkantskommuner, hvor satsen fortsat er 2,05 kr.[6]

Skattepligtige er generelt i stand til at fradrage udgifter forbundet med at erhverve deres skattepligtige indkomst, selvom der er mange undtagelser fra denne regel. Almindelige lønmodtagere har meget begrænsede muligheder for at få dette skattefradrag, da det antages, at arbejdsgiveren dækker udgifter i forbindelse med den ansattes arbejde. Arbejdsgiveren vil derefter være i stand til at fradrage de fleste af disse udgifter fra sin egen skattepligtige indkomst. Desuden er fagforeningskontingenter i et vist omfang fradragsberettigede.

Kommunal indkomstskatRediger

Andre indkomstskatter omfatter den kommunale indkomstskat, der i 2015 er i intervallet 22,5 % - 27,8 % med et gennemsnit på 24,9 %. Kommuneskatten varierer fra kommune til kommune.[7]

KirkeskatRediger

Medlemmer af den danske folkekirke betaler et tillæg på 0,4% til 1,5% i kirkeskat. Satsen afhænger af kommunen. Mens kirken er en statslig institution, er kirkeskat ikke i egentlig forstand en skat, da den ikke er obligatorisk for alle skatteydere. Kirkeskatten tæller heller ikke med i beregningen af skatteloftet, dvs. den maksimale indkomstskattesats på 51,95 %. Folk som ikke er medlem af den danske folkekirke, betaler ikke skatten.

SundhedsbidragRediger

Et sundhedsbidrag på 4 % i 2015 pålægges al indkomst over personfradraget. Indført i Forårspakke 2.0 vil sundhedsbidraget efterhånden blive lagt sammen med bundskatten med 1% om året indtil bidraget er udfaset i 2019.[8]

Maksimal indkomstskattesatsRediger

Summen af ​​alle indkomstskatters procentsatser (statslig indkomstskat, kommunal indkomstskat og sundhedsbidrag) kan ikke overstige 51,95 % (2015).[9]

Alle indkomstatter trækkes dog på den resterende løn, som er tilbage efter at arbejdsmarkedsbidraget på 8% er fratrukket, hvorved topskatten på 51,95% kun er trækprocenten på 92% af bruttolønnen. Inkluderes arbejdsmarkedsbidraget vil den maksimale marginalskat inklusiv arbejdsmarkedsbidraget derved være:

 

EjendomsskatRediger

  Uddybende artikel: Ejendomsskat

Den danske ejendomsskat (grundskyld) er en skat på en ejendoms grundværdi, som beskatter basisværdien af grunden i henhold til enten:

  • Grundværdien af ejendommen minus værdien af ​​forbedringer 
  • Den afgiftspligtige grundværdi af ejendommen sidste skatteår, forhøjet med en reguleringsprocent

Skatten beregnes ud fra den laveste af de to værdier.[10][11] Skatten er i 2015 imellem 1,6 og 3,4% af boligens anslåede værdi.[7] En evt. indtægt fra salg af ejendom (kapitalgevinst) beskattes ikke. Marginalskatten på kapitalindkomst fra boligopsparing i Danmark er omkring 0 procent.[12]

MomsRediger

Danmark indførte i 1962 en afgift på salg af varer og tjenester på 9 % under navnet OMS (omsætningsafgift), som skulle betales af sælgeren af varen (som så ville overføre dette til forbrugeren i form af højere priser).[13] Den blev senere afskaffet i 1967 samtidig med, at man indførte en ny skat på 10 % og under navnet MOMS (merværdiafgift), som i stedet skulle betales af køberen.[13]

Den blev med tiden hævet til den nuværende momssats på 25 % i 1992.[14] Den danske moms er nu underlagt EU-direktiver for merværdiafgiftsordninger. I Danmark er momsen generelt på én sats med få undtagelser og er ikke opdelt i to eller flere satser, som i andre lande (bl.a. Tyskland), hvor reducerede satser gælder for essentielle goder såsom fødevarer. Momsen i Danmark er en af ​​de højeste satser sammen med Norge og Sverige.

En række af tjenesterne har dog en reduceret moms, for eksempel offentlig transport af private personer, sundhedsydelser, forlagsvirksomhed, aviser, leje af lokaler (udlejeren kan dog frivilligt registrere til at betale moms, bortset fra beboelseslokaler), og rejsebureauvirksomhed. Enkelte tjenester er undtaget momsen, hvilket inkluderer sundhedssektoren, kunstnerisk virksomhed, salg af fast ejendom, velgørenhed og undervisning.[15]

Momssatser i Danmark[13]
År Sats Oms/moms
1962 9% Oms
1967 10% Moms
1968 12,5% Moms
1970 15% Moms
1977 18% Moms
1978 20,25% Moms
1980 22% Moms
1992 25% Moms

Andre skatterRediger

Af andre danske skatteindtægter spiller bl.a. forskellige punktafgifter, pensionsafkastskat, ejendomsværdiskatten og arveafgifter en vis rolle.

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

  1. ^ Skattetrykket i Danmark - 2010-2016. Skatteministeriets hjemmeside. Dateret 29. september 2015. Hentet 25. oktober 2015.
  2. ^ http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=133800
  3. ^ Beløbsgrænser i skattelovgivningen der reguleres efter personskattelovens § 20 - 2015-2016. Skatteministeriets hjemmeside. 31. august 2015. Hentet 26. oktober 2015.
  4. ^ "Bund-, mellem- og topskatteydere 1994-2015". http://www.skm.dk/. Hentet 21/10 - 2014. {{cite web}}: Ekstern henvisning i |website= (hjælp); Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp)
  5. ^ "Skattereform: Så meget koster det lavere rentefradrag". bolius. 21/10 - 2014. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  6. ^ "Kørselsfradrag (befordrings­fradrag)". SKAT. Hentet 26/10 2015. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp); soft hyphen character i |title= på position 28 (hjælp)
  7. ^ a b Totaloversigt for 2015. Skatteministeriets hjemmeside. Hentet 26. oktober 2015.
  8. ^ "Skattereform 2009 - Forårspakke 2.0 – information". SKAT.
  9. ^ Personskatteloven. Skatteministeriets hjemmeside. Dateret 8. oktober 2015. Hentet 26. oktober 2015.
  10. ^ http://www.tax.dk/pjecer/ejendomsskat.htm
  11. ^ http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1648149
  12. ^ Danish Economic Councils Spring Report 2008 English Summary, p. 11
  13. ^ a b c Dansk politik A-Å, Kaare R. Skou
  14. ^ "Bekendtgørelse af lov om merværdiafgift (momsloven)". retsinformation.dk.
  15. ^ Momsfri ydelser