Bruger:Jakobrahbek/Den historiske Jesus

Den historiske Jesus er betegnelsen for den størrelse historikkerne rekonstruere ud fra en mindre eller mere kritisk læsning af evangelier, og på baggrund af forskellige kriterier. Dette videnskabelige projekt ønsker dermed at finde frem til den historisk Jesus, der virkelig levede for ca. 2000 år siden. Denne søgen efter den historiske Jesus tog i den historiske forskning fat i sidste halvdel af det 18.århundrede på baggrund af en mistillid til evangelierne, som man mente gav et forkert billede af Jesus. Denne forskning er fortsat nu i mindre grad indtil i dag, hvor der dog er stor konsensus om, at det er svært at konstruere nogen anden Jesus, end den de nytestamentlige skrifters bevidner.

Historiske forudsætningerRediger

Al historisk forskning drejer sig om sandsynlighed i større eller mindre grad. I arbejdet med historiske kilder afgøres den historiske sansynlighed af de kriterier og den metode, man som forsker anvender på kilderne. Der har været forsket i den historiske Jesus lige siden oplysningstiden, men den tog alvor fat i det 18. århunderede. De kriterier, forskerne har anvendt, kan opdeles i to grupper, alt efter deres funktioner. Den første gruppe af kriterier tager udgangspunkt i den antagelse, at de ældste kilder giver de mest tilgængelige oplysninger om den historiske Jesus. Denne gruppe kriterier har således til funktion at bestemme en overleverings alder. Den anden gruppe kriterier skal anvendes til at sandsynliggøre, hvad der i de enkelte ældste overleveringer kan siges at omhandle den historiske Jesus, Differenskriterium og Plausibilitetskriteriet)[1]

Jagten på den historiske JesusRediger

De færreste tvivler på, at der virkeligt har fandtes en mand ved navn Jesus, der blev anledningen til den verdensomspændende religion kristendommen, men spørgsmålet går på hvormeget videnskaben kan vide om denne mand. For i praksis ved man udover det der er skrevet i Det Nye Testemante meget lidt uafhængigt om Jesus, idet der ikke findes andre samtidige kilder, der dokumenterer hans eksistens.

På denne baggrund startede der i midten af det 18. århunderede en jagt på den historiske Jesus, der i over hundrede år har bølget frem og tilbage i forskellige strømninger. Det er dog tydeligt at denne jagt ikke så meget har været bundet op på videnskabelig uafhængige resultater, men mere har været en projektering af den tids strømninger, som ønskede at finde frem til denne historiske person.

MorallærerenRediger

I første jagt på den historiske Jesus ledte man efter en historisk person, som man anså for at være en morallære, og hvor dennes forkyndelse var centrum. Problemet blev dog at man med tiden fandt ud af at Jesu lærer, som den findes i evangelierne, ikke var så unik som man havde forventet. Særligt mindede meget af det Jesus forkyndte om meget antikt jødisk litteratur.

OmvendelsesprædikantenRediger

I den religionshistoriske skole blev Jesu forkyndelse set som en apokalyptisk omvendelsesprædikant, der opfordrede mennesker omvende sig i lyset af verdens snarlige undergang. Evangeliernes fremstilling af Gudsriget, blev forstået som at Gud snart ved magt ville forkaste de jordiske magter.

Den dialektiske teologiRediger

Den dialektiske teologi, med Rudolf Bultmann (1884-1976) i spidsen kritiserede denne jagt, og sagde da det var historievidenskabeligt umuligt, at finde en historisk person bag evangelierne, da Det Nye Testamente var religiøs forkyndelse, og derfor umulige at bruge til at finde frem til en historisk person bag.

DifferenskriteriumRediger

Dog begyndtes der igen en søgen efter en historisk Jesus, ved brug af diffenrenskriteriet. Denne metode forsøgte ved at adskille alt det i evangelierne der kunne spores tilbage antik jødedom eller sen kristendom, at finde frem til noget tilbageværende som så blev set som kilde til den historiske Jesus. Denne metode blev brugt af bl.a. Ernst Käsemann (1906-1998), der var elev af Bultmann, men også denne anden jagt, som den kaldes fik ingen stor effekt, da der var meget lidt der blev tilbage efter differenskriteriet.

PlausibilitetskriterietRediger

Særligt amerikanske forskere begyndte derfor i 80'erne at erstatte differenskriteret med plausabilietskriteriet, hvor det der passede in i det fortidige samfund, kunne betragtes som historisk. Dette førte til at disse forskere begyndte igen at anse Jesus for først og fremmest at være en visdomslære. Men også denne forskning bliver mødt med mistanken om projicering. .

Den historiske Jesus - Teologisk setRediger

Udover den almindelige historiske interesse for en betydningsfuld person i historien, så søgen efter den historiske Jesus også knyttet til de to teologiske retninger, liberal teologi og konservativ.

Liberal teologRediger

For den liberale teologi blev projektet om at finde den historiske Jesus, vigtig som et forsøg på at søge en forening af kristendom og den moderne civilisation, hvor man ikke behøvede at tro på undergerninge historierne, som bliver set på som overtro. Dermed mente man at kunne bevare kristendommen, som en religion hvor man ikke var teologisk og dogmatisk forpligtet på det billede at Jesus der gives i Det Nye Testamente og som traditionelt blev troet af kirken. Derimod blev videnskabelige konstruerede billede af den historiske Jesus og hans forkyndelse der blev set som forpligtende. Problematisk har det derfor været for liberalteologien at søgen efter den historiske Jesus ikke virker til at komme en historisk Jesus nærmere men mere bliver et billede af den herskene mening om Jesus i dag. Derudover er problemet af søgen efter den historiske Jesus er så nært forbundet med liberalteologien, at det er problematisk at kalde den for objektivt, men mere en i videnskabens navn ønske om at få et bestemt billede af Jesus frem.

Konserservat teologiRediger

For traditionelle konservative kristne må Jesu eksistens opfattes som aksiomatisk, idet kristendommen bygger på troen på Jesus som Guds søn. Derfor har spørgsmålet om Den historiske Jesus ofte været set som et angreb på den tradtionelle tro, hvad den også influeret af liberalteologien har været. Fra konservative forskers hold har det derfor været vigtigt at pointere evangelierne og de øvrige skrifters pålidelighed som særdeles troværdige. Dette har dog ført til, at de på grund af en forudtagenhed om allerede at kende den historiske Jesus, gjort dem udskilte i den herskende teologiske forskning, der er præget af liberal teologi.

Den konservative teologi opfatter Jesu død og opstandelse, som afgørende for at forstå betydningen af den store bevægelse, der opstod i kølvandet på Jesus. Jesus havde ikke opnået den betydning han fik, ved blot at være en morallære eller apokalyptisk omvendelseprædikant, men ved at være opstanden fra de døde. Disciplenes opfattelse af Jesus som opstanden var baggrunden for at forstå Jesus som Messias og som frelser. Først i lyset at denne forståelse, og først på baggrund af denne forståelse, kunne disciplene også tale om Jesus som morallære og omvendelseprædikant, da Kristus krævet efterfølgelse.

Derfor opfatter konservative forskere evangeliernes billede af Jesus som en lang mere præcist og plausibel beskrivelse af den historiske Jesus, end den den liberale teologis jagt efter den historiske Jesus har kunne give.

  1. ^ Blandt forskere der arbejde ud fra historiske kriterier og metode: Historikeren E. P: Sanders skrev i 1985 bogen "Jesus and Judaism" som ændrede forskningen af den historiske Jesus. Senere fulgte J. D. Crossan og G. Theissen. Her Hjemme har Bent Kim Jepsen skrevet "Jesus ville henrettes" (2005) og "Nyt forsvar for kristendom" (2007).