Wikipedia

Bruger:Palnatoke/Julequiz/2005

< Bruger:Palnatoke‎ | Julequiz
2005 • 2006 • 2007 • 2008 • 2009 • 2010 • 2011 • 2012 • 2013 • 2014 • 2015 • 2016 • 2017 • 2018 • 2019 • 2020 • 2021 • 2022• 2023


Velkommen til Palnatokes Julequiz

En bold
En bold

Hver dag vil jeg stille et spørgsmål, og den, der først har det rigtige svar får et eller flere point. Første decembers spørgsmål giver ét point, anden decembers spørgsmål giver to point og så fremdeles. Der kan gives bonuspoint i indtil samme mængde, hvis svaret har et blåt link. Der kan desuden gives point for kreativitet og for at have mere ret end jeg har. Det skal understreges at dagens point godt kan uddeles senere, hvis et rødt link bliver blåt i løbet af december.

Pointstilling redigér

Julequiz-pointstilling
Bruger Point
Sir48 (Thyge) 103 point
John 88 point
Heelgrasper 74 point
Nico 44 point
Malene Thyssen 32 point
B.A.C. 31 point
Peter Andersen 28 point
Fred Bradstadt 24 point
JeppeSN 19 point
Santac 18 point
Furbo 15 point
Anders Wegge Jakobsen 12 point
Rune Magnussen 6 point
Maitch 3 point
Poul G 3 point
Anjoe (Anders) 2 point

Åbne spørgsmål redigér

Links redigér

Første december redigér

Spørgsmål redigér

Hvad hedder den amerikanske musiker, hvis far var district attorney i Louisiana i mere end 25 år?

Svar redigér

en:Harry Connick, Jr., søn af en:Harry Connick, Sr. --Fred Bradstadt 1. dec 2005 kl. 09:01 (CET)

Harry Connick, Jr. og far er accepteret. Og linkene er jo blå. 2 point. --Palnatoke 1. dec 2005 kl. 09:12 (CET)

Anden december redigér

Spørgsmål redigér

Vi skal have navnene på to indiske byer, der er kendt for deres strande (eller for aktiviteterne på disse strande).

Svar redigér

Jeg gætter på det har med ophugning af skibsvrag at gøre - den danske færge Dronning Margrethe II er lige nu på vej til byen Alang, den anden by hedder Chittagong. Mvh Malene Thyssen 2. dec 2005 kl. 10:03 (CET)

Alang er rigtig - et point for den ene by (Chittagong er i Bangladesh og jeg har intet hørt om stranden der). Linket er blåt - det giver også et point. --Palnatoke 2. dec 2005 kl. 11:47 (CET)
 
Goa

Den anden kunne være Goa som er kendt for diverse Hippe-aktiviteter ? -- Nico 2. dec 2005 kl. 12:41 (CET)

Nemlig. 2 point. --Palnatoke 2. dec 2005 kl. 12:44 (CET)

Goa er en provins, ikke en by. Øv, jeg skulle lige til at foreslå en:Mapusa (der jo er en kendt by i netop Goa) -- Fred Bradstadt 2. dec 2005 kl. 12:47 (CET)

Så lærte jeg også noget i dag :) Jeg troede faktisk at Goa var en by. Du får et korrektur-point. --Palnatoke 2. dec 2005 kl. 13:16 (CET)

Tredje december redigér

Spørgsmål redigér

Hvad hed den kunstnergruppe, der var opkaldt efter tre europæiske hovedstæder? Nævn også gerne nogle af gruppens medlemmer.

Svar redigér

COBRA (COpenhagen, BRussels, Amsterdam). Medlemmer var bl.a. Henry Heerup, Asger Jorn og Jørgen Nash. --Heelgrasper 3. dec 2005 kl. 12:52 (CET)

Tilføjer lige tre blå links til Heelgraspers svar :-) Mvh --Malene Thyssen 3. dec 2005 kl. 15:06 (CET)
COBRA godkendt - tre point for svaret til Heelgrasper, ét point hver for links til Heelgrasper og Malene. --Palnatoke 3. dec 2005 kl. 22:19 (CET)
Et point til Santac for artiklen COBRA. --Palnatoke 16. dec 2005 kl. 23:05 (CET)

Fjerde december redigér

Spørgsmål redigér

Vi tager til Indien igen: Hvad hedder den by, der for 21 år og et par dage siden blev sørgeligt berømt? For hvad?

Svar redigér

 
Bhopal markeret med rødt

Katastrofen i Bhopal den 3. december 1984 i den indiske stat Madhya Pradesh, hvor omkring 40 ton af pesticidet Methyl isocyanate ved et uheld blev frigivet til omgivelserne. Mvh Malene Thyssen 4. dec 2005 kl. 08:43 (CET)

Enig med Malene, det kan kun være Bhopal, der indtraf om morgenen den 3. december. Man kan diskutere om udslippet af Methyl isocyanate (MIC) var et uheld. Jo naturligvis i den forstand, at MIC ikke blev frigivet med overlæg, men mange forhold byggede op til udslippet. Man mener at allerede i juni 1984 begyndte sikkerhedsbarrierne at blive nedbrudt. Kølesystemet for MIC opbevaringstankene blev lukket ned (kølevæsken skulle anvendes andet sted). Den sidste MIC produktion skete i oktober 1984 og efterlod i alt 62 tons MIC fordelt på to tanke. Her blev samtidig nedlukket et "rensetårn" og en sikkerhedsventil. I november fik begge tanke problemer med at holde gastrykket (Nitrogen), der dels blev anvendt ved udpumpning af MIC og dels hindrede kemisk forurening af stoffet. Da man af andre årsager - med vand - forsøgte at rense rørene omkring den ene tank, samledes dette omkring den ene tank og trængte ind gennem en ventil, der skulle have været lukket. (Dette var kort den indiske regerings udlægning, Union Carbide peger på sabotage fra en utilfreds medarbejder og andre mener, at medarbejderne fejlagtigt slap vand ind i tanken for at køle den ned). --John 4. dec 2005 kl. 11:53 (CET)

Bhopal godkendt. Fire point til Malene for svaret. Et point til Malene for links og to point til John for detaljer nok til en artikelstump. --Palnatoke 4. dec 2005 kl. 17:10 (CET)
Stofffet hedder methylisocyanat på dansk, de fleste e'er i slutningen af engelske kemikalienavne fjernes ved oversættelse til dansk. Jeg formoder at det skyldes forskelle i udtalen på dansk og engelsk. Den tyske stavemåde er som regel meget tæt på den danske, jævnfør de:Methylisocyanat. Af undtagelser, hvor e'et altså ikke bliver fjernet, kan nævnes acetone. Furbo 21. dec 2005 kl. 19:44 (CET)
Et point til Thyge for artiklen Bhopal. --Palnatoke 22. dec 2005 kl. 06:47 (CET)

Femte december redigér

Spørgsmål redigér

Hvor meget kostede det at holde jul i Massachusetts i 1659?

Svar redigér

Det kostede en bøde på 5 shillings. Forbuddet mod at fejre jul blev ophævet i 1681. Og grunden til forbuddet og bøde skyldes de puritanere der var emigrerede fra europa til Massachusetts. De havde tre gode grunde til ikke at bryde sig om jul:

  1. Det mindede dem om den anglikanske kirke og de europæiske traditioner de forsøgte at undslippe.
  2. 25. december var ikke en specielt hellig dag i deres øjne, da den først blev valgt som Jesus fødselsdag flere hundrede år efter hans død.
  3. Jul blev normalt fejret med et festligt drikkelag, hvor der også blev spillet spil. Og det var bestemt ikke noget puritanerne var glade for.

-- Bruger:Wegge 5. dec 2005 kl. 09:45 (CET)

Jeps - med google-søgningen http://www.google.dk/search?hl=da&q=Massachusetts+1659+christmas&meta= er først hit http://masstraveljournal.com/features/1101chrisban.html - desværre gi'r eksterne links vel ikke point ;)
-- /Poul G 5. dec 2005 kl. 09:58 (CET)
Den var vist en kende for let - men sådan kan det jo gå. Fem point til Wegge for svaret. To point til Wegge for diverse links, og et point til Poul G for at påpege google-letheden. --Palnatoke 5. dec 2005 kl. 10:06 (CET)

Sjette december redigér

Spørgsmål redigér

Hvor mange ting får jeg-personen i den rekursive julesang? Og hvad har det med tetraedre at gøre?

Svar redigér

Sangen handler om de tolv juledage der strækker sig fra 25. december til 6. januar. Den heldige gavemodtager får ialt 364 forskellige ting, hvis samtlige rekursioner tælles med. Ellers er det 78. Heriblandt er 8 malkepiger der malker. Så hvis køerne skal tælles med, er der tale om 86 ting ialt. Sangen har iøvrigt givet inspiration til et temmeligt alternativt prisindex, "The Christmas index". Ifølge dette, vil julen i år løbe op i $18,348.87. Og det er jo lidt mere end de 5 shilling der var tale om i Massachusetts i 1659. -- Bruger:Wegge 6. dec 2005 kl. 12:23 (CET)

Jeg tror du er inde på noget af det rigtige: Det 12. tetraediske tal er jo 1/6 * 12*(12+1)*(12+2) = 364 —Fred Bradstadt 6. dec 2005 kl. 14:39 (CET)
Bingo. I Twelve Days of Christmas får fortælleren først en agerhøne i et pæretræ, dernæst to turtelduer og en agerhøne osv., i alt disse 384 ting på tolv dage. I får hver tre point for selve opgaven og to point for links og ekstraoplsninger. --Palnatoke 6. dec 2005 kl. 15:22 (CET)

Syvende december redigér

Spørgsmål redigér

Vi søger en by med kaffe i. Byen har et jule-vartegn, som ikke er brandsikkert.

Svar redigér

Kan der være tale om den svenske eller norske by, som har en stor træfigur - vistnok et rensdyr, man kommer jo næsten til at tænke på den trojanske hest - som julemaskot. Figuren er de seneste år blevet brændt af som følge af hærværk; i år skete det få timer efter at den var blevet sat op. -- /Poul G 7. dec 2005 kl. 11:35 (CET) (som ærger sig over ikke at kunne Google sig til bynavn og derved afklare kaffe-forbindelse).
Byen hedder Gävle (Julbocken i Gävle) og ligger i Sverige. Men hvad kaffe har med et at gøre er uklart. Santac 7. dec 2005 kl. 11:45 (CET) Nu fandt jeg ud af det: Gevalias kafferisteri ligger i Gävle.Santac 7. dec 2005 kl. 11:47 (CET)
Det er nemlig Gävle, der har en julebuk, som har det med at blive brændt. Og Gevalia er det latinske navn på Gävle. Et point til Poul G for at være på sporet, seks point til Santac for at finde det. Links: Et point hver til Poul G, Santac og Heelgrasper.

Ottende december redigér

Spørgsmål redigér

Til Sverige igen: Vi skal bruge navnet på en sydhallandsk bronzealderhøj med en skibssætning i.

Svar redigér

Der kunne være tale om Ales sten fra 500 f.Kr. (skrev Thyge)

Mit bud er Lugnarohögen, der er en gravhøj i Halland fra bronzealderen.--Heelgrasper 8. dec 2005 kl. 20:06 (CET)

Lugnarohögen er en gravhøj fra yngre bronzealder som findes ved Lugnaro, 10 kilometer syd for Laholm i Halland, Sverige. Højen blev udgravet i årene 1926/1927 og i højens midte fandt man en lang stensætning af form som et skib. I skibet fandt man en stenkiste med brændte knogler af bl.a. mennesker og får, samt tre små bronzegenstande fra ca. 700-500 f.Kr. Udenfor den centrale grav fandt man yderligere to andre grave, som formodentlig er senere end den centrale grav. En moderne tunnel i højen gør det muligt for besøgende at se skibet.
Litteratur: Lennart Lundborg, Lugnarohögen, Stockholm 1974, ISBN 91-7192-134-6
Forsøg på at skrabe point sammen ;-) Mvh Malene Thyssen 8. dec 2005 kl. 21:22 (CET)
Lugnarohögen, nemlig. Otte point til Heelgrasper for svaret. Et point til Heelgrasper for links og seks point til Malene for en artikel. --Palnatoke 8. dec 2005 kl. 22:16 (CET)
Og et point til Santac for oprettelse af artiklen Lugnarohøjen. --Palnatoke 8. dec 2005 kl. 22:21 (CET)

Niende december redigér

Spørgsmål redigér

Et af de nemme geografi-spørgsmål: Hvor mange lande har ingen havkyst? Og hvad ville være et bedre artikelnavn end Lande uden havkyst?

Svar redigér

Der er 42 lande uden kyst, jf. Landlocked.--Heelgrasper 9. dec 2005 kl. 14:16 (CET) Udvidet svar: Det drejer sig om:

--Heelgrasper 9. dec 2005 kl. 14:34 (CET)

Sidste del af ?målet er svær; - Hvad med Kystløse lande , Indlande (havkystløse) .. - vh. :-) Nico 9. dec 2005 kl. 16:01 (CET)

Man kunne bruge betegnelsen indlandsstater, der ser ud til at være bredt anvendt. For en god ordens skyld må jeg hellere også nævne, at i artiklen Havret nævner leksikon.org, at der er 53 sådanne stater (jeg har ikke stor tiltro til dette tal). --Heelgrasper 9. dec 2005 kl. 16:32 (CET) Tilføjelse: Ved nærmere eftertanke var navnet indlandsstat nok bedre, da der vel ikke er nogen grund til at have både en artikel over fænomenet (ental) og en liste over forekomster (flertal). Det må kunne holdes i én artikel.--Heelgrasper 9. dec 2005 kl. 17:23 (CET)

Indlandsstat er købt, og tallet 42 ser rigtigt ud. Ni point til Heelgrasper for svaret. Seks yderligere point til Heelgrasper for links, og to point til Nico for ordideer. --Palnatoke 9. dec 2005 kl. 22:50 (CET)
Endnu et point til Heelgrasper for at gøre Indlandsstat til et blåt link. --Palnatoke 10. dec 2005 kl. 08:29 (CET)

Tiende december redigér

Spørgsmål redigér

Vi skal bruge titlen (næsten et anagram af digterens navn) på en digtroman af en dansk systemdigter. Og hvad var temaet for hans firdobbelte sonetkredse? Hvad er firdobbelte sonetkredse, for resten? --Palnatoke 10. dec 2005 kl. 13:15 (CET)

Svar redigér

Det må vist dreje sig om Klaus Høecks (født 27. november 1938) Lukas O'Kech fra 1988. Den firdobbelte sonetkreds fra 1977 hed Ulrikke Marie Meinhof og må formodes at handle om – Ulrikke Marie Meinhof.

En sonetkreds må jo have noget at gøre med en sonet (to gange fire linjer og to gange tre linjer), så mon ikke, det er hvad man på engelsk kalder sonnet cycle eller crown of sonnets. Firdobbelt må så hentyde til, at der indgår fire sådanne i værket.--Heelgrasper 10. dec 2005 kl. 13:58 (CET)

Tilføjelse: En nærmere forklaring på, hvad en en firdobbelt sonnetkreds er hos Høeck kan man finde her:

"Den traditionelle sonetkrans består af 14 14-linjede sonetter, hvor hver ny sonets første linje samtidig er den sidste linje i den foregående sonet. Alle disse førstelinjer sammensættes til slut i en femtende sonet, også kaldet mestersonetten. En firedobbelt sonetkrans som Høecks udgøres således af fire sonetkredse, der hver er på 14 nogenlunde petrarcanske sonetter og er placeret omkring to ens mestersonetter. Kompositionen er følgende: 1. kreds – mestersonet – 2. kreds – 3. kreds – mestersonet – 4. kreds."

--Heelgrasper 10. dec 2005 kl. 14:06 (CET)

Det er jo i det store og hele korrekt, Heelgrasper. Ti point for svaret. Otte point for artikel og links. Et point til Malene for linkfix. Det ubrugte point skyldes at UMM er den første firdobbelte sonetkreds. Senere kommer Topia eller Che Guevara om den cubanske postrevolutionære virkelighed og Sorte Sonetter om PLO i flykapringstiden. Jeg er ikke helt sikker på om Sorte Sonetter er firdobbelt. --Palnatoke 10. dec 2005 kl. 22:33 (CET)
Jeg tjekkede det lige - Sorte Sonetter og Winterreise har begge firdobbelte sonetkredse. --Palnatoke 11. dec 2005 kl. 20:30 (CET)

Elvte december redigér

Spørgsmål redigér

Vi skal bruge ejeren af en ragekniv fra det 14. århundrede.

Svar redigér

Det må vist være ham her William of Ockham. Og han har så sin lille teori om at man skal holde sig til den simpleste teori. - Occam's Razor eller på dansk Occams Ragekniv [1] --Peter Andersen 11. dec 2005 kl. 20:37 (CET)

Politikens filosofi leksikon kalder den Ockhams ragekniv, hvilket jo egentlig også virker mere logisk.--Heelgrasper 11. dec 2005 kl. 20:53 (CET) Tilføjelse: Denne form bruges også allerede på den danske Wikipedia i artiklen Reduktionisme.--Heelgrasper 11. dec 2005 kl. 20:57 (CET)
Men den første henvisning starter med at oplyse om flere stavemåder - så ... anything goes ... næsten. -- /Poul G 11. dec 2005 kl. 21:05 (CET) (som heller ikke fisker point - stadig rødt link!)
Det er netop William af Ockham og Ockhams ragekniv, der efterspørges. 11 point til Peter Andersen for svaret. To point til Peter og et point til Heelgrasper for links. --Palnatoke 11. dec 2005 kl. 22:38 (CET)
Svenskerne har artiklen sv:Ockhams rakkniv der dog vist er oversat fra engelsk. /JeppeSN 11. dec 2005 kl. 23:43 (CET)
Et point til Jeppe for at påpege en oplagt oversættelsesopgave. --Palnatoke 12. dec 2005 kl. 08:48 (CET)
Et point til Furbo for Ockhams ragekniv. --Palnatoke 23. dec 2005 kl. 23:29 (CET)

Tolvte december redigér

Spørgsmål redigér

Vi skal bruge en norsk trold - og hans litterære og musikalske baggrund. Og hvor bor han i øvrigt?

Svar redigér

Litterært: Fra Elverhøj (eventyr), H.C. Andersen.

“Naa da!” sagde han, “saa maa jeg vel sige det! To af mine Døttre maae holde sig parate til Giftermaal! to blive vist gifte bort. Trold-Gubben oppe fra Norge, ham der boer i det gamle Dovre-Fjeld og har mange Klippe-Slotte af Kampesteen, og et Guld-Værk, som er bedre end man troer.

Musikalsk: Elverhøj skuespil med musik af Friedrich Kuhlau.

Santac 12. dec 2005 kl. 09:19 (CET)

Tja, et lidt alternativt bud kunne være Norges verdenskendte komponist Edvard Grieg, der boede på Troldebjerget. Jeg skal ikke kunne redegøre for, om han havde et litterært virke, men hans komposition Morgenstemning er under alle omstændigheder fantastisk, og værd at høre, også selvom Grieg måske ikke er det rigtige svar på dit spørgsmål. --B.A.C. 12. dec 2005 kl. 09:38 (CET)
no:Dovregubben optræder i Henrik Ibsens Peer Gynt. Musik af Edvard Grieg. I øvrigt siges Dovregubben at bo, ikke i no:Dovrefjell, men i Rondane (no:Rondslottet). --John 12. dec 2005 kl. 12:57 (CET)
Det var netop Dovregubben, jeg havde i tankerne. Jeg var ikke opmærksom på at gubben optrådte allerede i 1845 (HCA's Elverhøi), men regnede med at han var Ibsens værk (Peer Gynt er fra 1867). Og ja, han bor åbenbart i Ronden, hvis man skal tro Ibsen. Og hvad Grieg angår, er Morgenstemning ganske tæt på - artiklen linker netop til I Dovregubbens hall. For svaret: Ti point til John, et hver til Santac og B.A.C. For links: Fire point til John, tre til B.A.C. og to til Santac. Endelig to point til Santac for at koble tidligere fortællinger ind. Var Ibsen inspireret af HCA og/eller Kuhlau, eller greb de bare hver især ned i den norske folkeeventyrsskat? --Palnatoke 12. dec 2005 kl. 14:05 (CET)


Trettende december redigér

Spørgsmål redigér

Associationsleg: Vi skal have navnet på et dagsaktuelt svensk bagværk. Og forklaringen på, hvad dagen har med Livgardens kaserne at gøre. Og hvor kommer 1922 ind i billedet?

Svar redigér

Luciakattor eller luciabrød kalder man de små snoede safranbrød. Serveres i Sverige i forbindelse med sv:luciaoptoget den 13. december. (opskrift). --John 13. dec 2005 kl. 09:32 (CET)

Sammenhængen med Livgarden og 1922 trænger stadig til belysning. --Palnatoke 13. dec 2005 kl. 23:53 (CET)
Har det mon noget at gøre med Prins Aage, der ved Landmandsbankens krak i 1922 måtte stoppe som officer i Livgarden og i stedet søge til Fremmedlegionen for at tjene penge? Måske spiste han meget luciabrød? --Fred Bradstadt 14. dec 2005 kl. 10:57 (CET)
Hint: Hvor ligger Livgardens kaserne? --Palnatoke 14. dec 2005 kl. 10:59 (CET)
Tja, førnævte Prins Aage (aka Aage, greve af Rosenborg) var jo Greve af Rosenborg – naturligvis på Rosenborg Slot, hvor jo også Livgardens kaserne har til huse. Men hvad det har med luciabrød at gøre..? --Fred Bradstadt 14. dec 2005 kl. 13:40 (CET)
Livgarden har en kaserne mere... --Palnatoke 14. dec 2005 kl. 13:44 (CET)
Høvelte? /JeppeSN 14. dec 2005 kl. 14:41 (CET)
Nu om dage ja - dengang var det vist Sandholm. -- /Poul G 14. dec 2005 kl. 14:43 (CET)
Høvelte hed tidligere (indtil 1922) Ludserød, dvs. Lucius' Rydning (kilder: http://www.famus.dk/Leksika/Vejnavne/VejNavne.htm og http://www.lafak.dk/index.asp?DocumentID=194). Det må vist være forbindelsen.--Heelgrasper 14. dec 2005 kl. 21:31 (CET)
Lad os se: Lussekattor (sv.) efter Lucia. Livgardens kaserne (ikke den fine ved Rosenborg, men den anden) ligger i Høvelte, som i 1922 skiftede navn fra Ludserød. Det var en hård opgave og en spinkel association. Fire point til John, to point til Jeppe og syv point til Heelgrasper for svar. John, Jeppe og Heelgrasper får hver to point for links, og Fred Bradstadt for to point for ihærdigt at være på vildspor. Og så har Malene doneret fire af sine point til Heelgrasper. --Palnatoke 14. dec 2005 kl. 23:52 (CET)
Et point til Malene for Lussekatt. --Palnatoke 23. dec 2005 kl. 23:29 (CET)

Fjortende december redigér

Spørgsmål redigér

Et mælkespørgsmål: Hvilke standardfarver har de danske mælkekartoner? Hvor længe har de haft de farver? Hvem prøvede på et tidspunkt at udfordre farvesystemet? Og bonus-spørgsmålet: Hvornår?


[[Billede:Arnoldimælk.JPG|thumb|180px|right|[[Per Arnoldi|Arnoldis]] mælkekartoner, fremstillet for [[Irma]]]] Er der mon bonus for at slette et billede, der ikke helt overholder ophavsretsloven? :-) --MGA73 6. maj 2009, 18:39 (CEST)

Svar redigér

Mørkeblå for sødmælk, lyseblå for letmælk, grøn for kærnemælk, grå for skummetmælk --Nico 14. dec 2005 kl. 21:30 (CET)

og rød for fløde.. Mvh Malene Thyssen 14. dec 2005 kl. 21:33 (CET)

letmælk og minimælk, der kom til i henholdsvis 1973 og 2001 -- Nico 14. dec 2005 kl. 21:36 (CET)

Farverne blev indført i 1964, hvor mejerierne blev enige om at bruge de samme farvekoder. Dengang blev mælk dog i vidt omfang stadig solgt på flasker, så det var primært farven på mælkeflaskernes kapsler, man talte om, selvom det også gjaldt for mælkekartoner (Kilde: Arla). --Heelgrasper 14. dec 2005 kl. 21:41 (CET) Tilføjelse: Selvfølgelig fik mælketyper som letmælk og skummetmælk først deres farver i takt med, at de blev indført på det danske marked.--Heelgrasper 14. dec 2005 kl. 21:43 (CET)

Ikke bemærket: lys gråblå for minimælk, der kom på markedet i februar 2001. --Anjoe (Anders) 15. dec 2005 kl. 01:00 (CET)
Som Arla-kilden nævner, var der på et tidspunkt et mejeri, der prøvede med andre farver. Andre kilder nævner en butikskæde som "synderen", og nogle kilder nævner endda designeren. --Palnatoke 15. dec 2005 kl. 08:39 (CET)
Fire point til Nico, et point til hhv. Malene, Heelgrasper og Anjoe for svar. Links: Fire point til Malene, to til Heelgrasper og et til Nico og Anjoe. --Palnatoke 16. dec 2005 kl. 12:46 (CET)

Femtende december redigér

Spørgsmål redigér

Snebold og isøkse - hvilken politiker og hvorfor? Og hvad har han med Søren Søndergaard at gøre?

Svar redigér

I en:George Orwells bog en:Animal Farm leder svinene Sneboldt og Napoleon dyrenes oprør mod menneskerne. Efter de overtager magten på gården, udvikler det sig til en magtkamp og Napoleon for jaget Snebold væk fra gården. Herefter henretter Napoleon alle, han mistænker for at stå i ledtog med Sneboldt. De 2 karakterer er tydeligvis karikaturer over Josef Stalin og Lev Trotskij, ligesom gården repræsentere Sovjetunionen. Lev Trotskij blev slået ihjel i 1940 med en isøkse. --B.A.C. 15. dec 2005 kl. 16:53 (CET)

Søren Søndergaard er medlem af Socialistisk Arbejderparti, der er et trotskistisk parti.--Heelgrasper 15. dec 2005 kl. 19:26 (CET)

I George Orwells Kammerat Napoleon er Snowball netop inspireret af Trotskij, og SAP er trotskistisk. 10 point til B.A.C., 5 point til Heelgrasper. Links: 4 og 4. --Palnatoke 16. dec 2005 kl. 12:46 (CET)

Sekstende december redigér

Spørgsmål redigér

Vi skal have navnet på en sydafrikansk musiker, der i 1960'erne tog til London og blev kendt for både egne R&B-numre og coverversioner af andres. Og så skal vi bruge navnene på de grupper, han har været med i. Og hvilke cover-numre huskes især?

Svar redigér

Der må være tale om Chris McGregor (24. december 1936 - 26. maj 1990), der i Sydafrika dannede gruppen Blue Notes. I 1960'erne måtte han på grund af den gældende apartheid emigrere til London, hvor han dannede gruppen Brotherhood of Breath med en gruppe sydafrikanske musikere suppleret med musikere fra England. Da den mere eller mindre blev opløst, spillede han sammen med diverse mindre bands eller optrådte som solist. Han var til sidst med i et europæisk Bigband, som bla. udgav nummeret Country Cooking, udsendt af (Virgin Records i 1988. McGregor spillede på piano. Han har haft engagement på Café Montmartre i København--Sir48 (Thyge) 16. dec 2005 kl. 13:35 (CET)

Imponerende. Men det var faktisk ikke ham, jeg havde i tankerne. Så hvem er den anden sydafrikaner? --Palnatoke 16. dec 2005 kl. 13:41 (CET)

Øv :-) nu havde jeg ellers lige coverversionerne klar også. Dem får du alligevel: En tilføjelse om covernumre. Det må være

--Sir48 (Thyge) 16. dec 2005 kl. 13:44 (CET)

Men så tænker du naturligvis på Manfred Mann, født 21. oktober 1940.--Sir48 (Thyge) 16. dec 2005 kl. 13:54 (CET). Grupperne, han har deltaget i/skabt er Manfred Mann i 1962 samt Chapter Three, som blev til Manfred Mann's Earth Band.-- Sir48 (Thyge) 16. dec 2005 kl. 14:06 (CET) Nogle cover-versioner: the Exciters Do Wah Diddy Diddy - Bruce Springsteens Blinded By The Light--Sir48 (Thyge) 16. dec 2005 kl. 14:19 (CET)

Meget smukt. Jeg savner et enkelt covernummer - ophavsmanden udgav selv nummeret på en lp i 1970. --Palnatoke 16. dec 2005 kl. 22:01 (CET)

Jeg tror, det er Bob Dylans Please Mrs Henry, indspillet 1972--Sir48 (Thyge) 16. dec 2005 kl. 22:21 (CET) Næh, Dylan-nummeret er nu nok Father Of Day.--Sir48 (Thyge) 16. dec 2005 kl. 22:37 (CET)

15 points til Thyge for svar - det er netop Manfred Mann. 10 linkpoints og 3 points for Chris McGregor. --Palnatoke 16. dec 2005 kl. 23:29 (CET)

Syttende december redigér

Spørgsmål redigér

Der efterspørges en liste over personer ved navn Karlsson i Astrid Lindgrens bøger.

Svar redigér

--Sir48 (Thyge) 17. dec 2005 kl. 17:34 (CET)

Her er en start: Nils Karlsson Pusling, Karlsson på taget, Politimand Karlsson i Pippi Langstrømpe, Fru Karlsson i Mesterdetektiven lever farligt -- Nico 17. dec 2005 kl. 17:38 (CET) + Anna-Stina Karlsson, i den svenske film sv:Luffaren och Rasmus -- Nico 17. dec 2005 kl. 17:42 (CET)

Jeg kan komme i tanke om endnu en Karlsson, så der er seks i alt. Det bliver to point for hver af de nemmeste, tre point for de øvrige og fire point for den, der mangler. Altså fire point til Thyge og ni point til Nico. Links: fire point til hver. --Palnatoke 18. dec 2005 kl. 08:17 (CET)
Mon det er Nicke Karlsson, kidnapper og bandemedlem i filmen Mästerdetektiven och Rasmus - det er godt nok ikke et direkte Lindgren-manuskript, men filmen er bygget over hendes figur: Mesterdetektiven Blomkvist -- Nico 18. dec 2005 kl. 15:21 (CET)
Jeg tænkte faktisk på en Pippi-relateret person... --Palnatoke 18. dec 2005 kl. 15:40 (CET)
Aha - jeg havde overset Valle Teodor Karlsson, kaldet Dunder-Karlsson -- Nico 18. dec 2005 kl. 16:06 (CET)
Nemlig. 4 point til Nico. --Palnatoke 18. dec 2005 kl. 17:23 (CET)

Attende december redigér

Spørgsmål redigér

Vi leder efter en kedelig bifangst i Østersøen. Den er også på spil i en amerikansk stat - hvilken?

Svar redigér

Der kan være tale om sennepsgas, idet de beholdninger, som man efter 2. verdenskrig fandt i Tyskland, blev dumpet i ret store mængder i Østersøen omkring Bornholm, men som også findes i Storebælt og Kattegat. Det har i tidens løb givet en del problemer for fiskeriet, at fiskerne risikerer at få bomber med sennepsgas i deres net.

Forbindelsen til den amerikanske stat kan være til Maryland, hvor USA deponerede den største del af sit lager af sennepsgas, efter at der i 1972 var indført forbud mod at dumpe de amerikanske beholdninger i Atlanterhavet og Stillehavet. En fabrik på deponeringsstedet har arbejdet på at neutralisere beholdningen og har i 2005 afsluttet fjernelsen af 1621 containere med hver 1 ton sennepsgas. Andre depoter af sennepsgas i USA findes i staterne Alabama, Arkansas, Indiana, Utah, Oregon, Kentucky og Colorado. --Sir48 (Thyge) 18. dec 2005 kl. 14:21 (CET)

Sennepsgas, nemlig. Og Maryland. 18 point for svaret. Og 17 point for links. --Palnatoke 18. dec 2005 kl. 14:27 (CET)

Et point til Furbo for Sennepsgas. --Palnatoke 23. dec 2005 kl. 23:29 (CET)

Nittende december redigér

Spørgsmål redigér

En tur omkring heraldikkens og historiens verden: Der skal bruges to lande (det ene findes ikke mere), der benytter samme heraldisk ukorrekte kombination af tinkturer. Og så skal vi have navnene på statsoverhovedet det ene sted og tronprætendenten (eller er der måske flere?) det andet sted. Og nu vi er ved det, skal vi have navnet på en fiktiv svensker, der har været i det andet land.

Svar redigér

Mit bedste gæt er Kongeriget Aragonien og Spanien --Peter Andersen 19. dec 2005 kl. 12:21 (CET)

Hmmm. Kongeriget Jerusalem anvendte guld og sølv, dvs. metal mod metal, hvilket heraldisk er en ukorrekt anvendelse af tinkturer. Så vidt jeg kan se anvender Vatikanstaten også guld mod sølv. Den fiktive svensker ville i denne sammenhæng være Jan Guillous tempelridder Arn Magnusson.--John 19. dec 2005 kl. 19:19 (CET)
Hvis nu vi antager at det er de to stater, hvem er så statsoverhoved, hhv. tronprætendent? --Palnatoke 19. dec 2005 kl. 21:25 (CET)
Paven er statsoverhoved for Vatikanstaten, der blev selvstændig stat i 1929. Tronprætendent i relation til Kongeriget Jerusalem er han næppe, så vidt jeg erindrer var kongerne af fransk eller frankisk fyrsteslægt.--John 19. dec 2005 kl. 21:31 (CET)
Det lader til at en række europæiske kongehuse har gjort krav på Jerusalems trone, nogle med udspring i korsfarerkongedømmet på Cypern. Nulevende i hvert fald Juan Carlos, en Charles, Otto og Victor Emanuel IV. Se en:Kings of Jerusalem.--John 19. dec 2005 kl. 21:39 (CET)
Nemlig. Kongeriget Jerusalems våben er "et guld jerusalemskors på sølv", mens Vatikanstaten bruger disse metaller i de nøgler, som udgør våbenet. Der er uenighed blands fagfolk om tinkturreglen også gælder i flag. Og Vatikanstatens overhoved er paven, mens der er en række jerusalemske tronprætendenter med Juan Carlos som den nok bedst kendte. Og det var netop Arn, jeg havde i tankerne.
19 point til John for svaret, 12 point for links.--Palnatoke 20. dec 2005 kl. 00:11 (CET)

Tyvende december redigér

Spørgsmål redigér

Ringveje: Der ønskes navnene på tre britiske forfattere, A, B og C. A har skrevet om bygningen af ringveje omfartsveje. I hvilken bog? B og C har i fællesskab skrevet en bog (hvilken?), hvori en okkult ringvej indgår (hvilken?). Denne bog er i øvrigt en pastiche over hvilken historie? B har i ørigt også biograferet A. Forklar desuden nummereringen af de storkøbenhavnske ringveje.

Svar redigér

A: Douglas Adams skrev Håndbog for vakse galakseblaffere, der omtaler en omfartsvej (bypass), der tilfældigvis skal gå igennem Jorden. Rune Magnussen 21. dec 2005 kl. 00:06 (CET)

Det kunne godt være ham, men hvem er de andre så? --Palnatoke 21. dec 2005 kl. 08:52 (CET)
Mit gæt på forfatter B er Neil Gaiman. Han har skrevet flere bøger sammen med andre. Dem kender kender jeg ikke, så jeg tør ikke gætte på, hvem af dem. Egentlig er det jo Nick Webb, der har skrevet Adams' officielle biografi, men jeg ser ikke, at han har skrevet andet... --Sir48 (Thyge) 21. dec 2005 kl. 16:10 (CET)
Hvis vi nu går ud fra at det er Gaiman, hvem har han så skrevet sammen med? Hint: Partneren er kendt for andre skriverier også. --Palnatoke 21. dec 2005 kl. 18:52 (CET).
Jeg gætter på Gene Wolfe, så det er A Walking Tour of the Shambles, men jeg tror nu ikke helt på det :). --Sir48 (Thyge) 21. dec 2005 kl. 19:47 (CET)
Partneren er Terry Pratchett, bogen er Good Omens, og ringvejen er M45, der har form som tegnet odegra, hvilket er Crowleys værk, som beskrevet her. Furbo 21. dec 2005 kl. 19:26 (CET) Bogen må næsten være en pastiche over Johannes åbenbaring, som beskrives i vores engelske afdeling en:Book_of_Revelation Furbo 21. dec 2005 kl. 19:35 (CET)
Med hensyn til navngivningen af de Københavnske ringveje tror jeg at dte du er ude efter er at der både er en Ring 3 (O3) og en Motorring 3 (M3). Grunden til at E47/E55 hedder Motorring 3 (M3) er af de to veje var det O3, som først blev navngivet - ligesom Ring 2 og Ring 4. Da man i slutningen af 60'erne havde behov for at aflaste Ring 3, begyndte man at bygge en motorvej i den nordlige ende. Senere blev den forlænget til det, vi dag kender som Motorring 3. Den ligger næsten parallelt med Ring 3, og var ment som en aflastningsvej, derfor Motorring 3. Se Trafikken.dk --John 21. dec 2005 kl. 12:44 (CET)
Der er også spørgmålet om den generelle nummerering af ringveje.. --Palnatoke 21. dec 2005 kl. 14:32 (CET)
Det er en god og svær opgave, du har stillet her. Mht nummereringen kan jeg kun tilføje, at rutenumrene 1-5 er reserveret til ringvejene omkring København, jvf. http://www.vejregler.dk/vr/bind5/rutenummerering/rutenummerering/kap1/kap01.htm --Sir48 (Thyge) 21. dec 2005 kl. 15:44 (CET)
Hvor er de ringveje så henne? --Palnatoke 21. dec 2005 kl. 18:52 (CET)
Lidt opsummering: Douglas Adams har i H2G2 skrevet om omfartsvejene - dels den lokale, som skal gennem Arthur Dents hus, dels den galaktiske, som skal gennem Jorden. Og Gaiman og Pratchett har i Good Omens beskrevet ... M25 (linket siger også 25, så jeg regner det for en typo). Good Omens bygger netop på Åbenbaringen (og meget andet), men navnet hentyder også til filmen The Omen. Mht. københavnske ringveje, mangler vi især forklaringen på de numre, som ikke er i brug. Point: Rune 4 point, Thyge 2 point, Furbo 6 point. Links: Rune 2 point, Thyge 1 point, Furbo 4 point. Bonus: John 1, Thyge 1.
Nå ja! Selvfølgelig er der også vejen gennem Arthurs hus ... Det er endda det, der starter historien. Rune Magnussen 22. dec 2005 kl. 00:45 (CET)

Enogtyvende december redigér

Spørgsmål redigér

Et par grønlandsspørgsmål: Grønlands Hjemmestyres våben indeholder en isbjørn. Hvordan adskiller den sig fra isbjørnen i dronning Margrethes våben? Og hvorfor? Og hvilke farver indgår i de grønlandske kommunevåbener?

Svar redigér

I den danske udgave løfter isbjørnen - som siden 1819 været en fast bestanddel af det Store Danske Rigsvåben (det kongelige våben) - sin højre pote. Tegneren i 1600-tallets København vidste ikke at isbjørnen bruger venstre pote (Isbjørnen dukker op under Frederik 3. og ses bl.a. på en 2 speciedaler fra 1669 med kongens portræt på forsiden og de tre rigers våben omgivet af provinsvåben, herunder Grønlands med den siddende isbjørn). I 1985 tegnede den grønlandske kunstner Jens Rosing den grønlandske version af våbenskjoldet. Her løfter isbjørnen den venstre pote og det er det våbenskjold hjemmestyret anvender. --John 21. dec 2005 kl. 12:36 (CET)

De grønlandske byvåben skal være holdt i farverne blå og hvid. --Sir48 (Thyge) 21. dec 2005 kl. 15:36 (CET)

Kommunevåbenerne er ganske rigtigt i blå og hvid, men med et par undtagelser. --Palnatoke 21. dec 2005 kl. 18:53 (CET)
Forskellen mellem Dronningens grønlandske våben og Hjemmestyrets er netop at den kongelige bjørn (i lighed med alle andre heraldiske dyr i den stilling) løfter højre lab, mens hjemmestyrebjørnen løfter venstre. Blasoneringen er den samme, så heraldisk betragtet er det samme våben. Kommunevåbenerne er i blå og hvid, bortset fra tre kommuner. Point: 14 til John, 4 til Thyge. Links: Ditto. --Palnatoke 22. dec 2005 kl. 00:24 (CET)
Og de tre kommuner er Quasigiannguit, hvor den kogte reje jo er svær at lave i blå og hvid, Nuuk, hvor seminariet behøver andre tinkturer, samt Nanortalik. Hvorfor baggrunden her er rød ved jeg ikke. Furbo 22. dec 2005 kl. 22:37 (CET)
Nanortalik har sine bjørne i et rødt felt, netop fordi det ikke skal være blåt. Havde feltet været blåt, ville det være oplagt at se kommunevåbenet som en brisure af Grønlands våben, og det ville jo være forkert. --Palnatoke 22. dec 2005 kl. 22:43 (CET)
Tre point til Furbo for heraldikken. --Palnatoke 23. dec 2005 kl. 08:56 (CET)

Toogtyvende december redigér

Spørgsmål redigér

Dagens spørgsmål findes der vel i princippet ikke noget rigtigt svar på, men I får det alligevel: Hvem er den bedste James Bond? Og hvorfor?

Svar redigér

Ja valget står jo mellem Sean Connery, George Lazenby, Roger Moore, Timothy Dalton, Pierce Brosnan og Daniel Craig (Selvom sidstnævnte jo godt nok ikke rent faktisk har spillet ham endnu.) Den bedste må være Pierce Bronsnan fordi han har formået at løfte arven efter så store navne som Sean Connery og Roger Moore uden at blive til grin. --Peter Andersen 22. dec 2005 kl. 22:18 (CET)

Der er også David Niven i den uofficielle indspilning af Casino Royale, som dog var en komedie. --Maitch 22. dec 2005 kl. 22:26 (CET)
Hvordan kan du dog spørge? Det er naturligvis Sean Connery – ingen over og ingen ved siden af. For det første er han den første, og dermed den originale Bond. Det er ham, der lægger stilen an. Det skotske accent er helt uforligneligt, og understreger det charmerende træk ved Bond på en fornem måde (og så er Bonds far jo skotte). James Bond er jo lige netop en sofistikeret, engelsk gentleman, og ikke et frembrusende muskelbund. Det er det, der gør Bond unik. Oven i det kunne han slå en proper næve, hvilket nogle af de mere ’vattede’ Bond udgaver ikke har formået at gøre overbevisende. Da han i sin tid blev valgt til rollen, var det blandt andet på bekostning af Roger Moore, der jo som bekendt fik rollen senere. Connery var simpelthen en bedre Bond. Det er troværdigt når Connery nedlægger damer på stribe; kvinder kan ikke stå for ham, og en rigtig Bond er den fødte kvindeforfører.
"My dear girl, don't flatter yourself. What I did this evening was for King and country. You don't think it gave me any pleasure, do you?" Se det er stil! --B.A.C. 22. dec 2005 kl. 22:30 (CET)
Redigeringskonflikt - men jeg er fuldstændig enig med ovenstående...muligvis netop fordi jeg er af hunkøn (kvinder kan ikke stå for ham). Altså der er da kun én rigtig James Bond - og det er naturligvis Sean Connery, resten var bare efterfølgere :-) Han er den eneste man kan tro på rent faktisk har det killer instinct der skal til for en agent med License to kill - har altid syntes han var en smule psykopatisk - dog en charmerende én ;-). Roger Moore er godt nok charmerende, men han er altså for "sød" til den slags agentarbejde. Som Peter Andersen skriver herover står løbet vel i virkeligheden kun om de to, selvom Pierce Brosnan gør et hæderligt forsøg som efterfølger :-) Mvh Malene Thyssen 22. dec 2005 kl. 22:39 (CET)
Connery vinder vist :) Ti point til Malene og B.A.C. og to point til Peter Andersen. For links får Peter 10 point og Maitch og B.A.C. hver tre. Malene får fire point for artiklen om Roger Moore. Palnatoke 23. dec 2005 kl. 19:40 (CET)

Treogtyvende december redigér

Spørgsmål redigér

I love my captain. Citat hvorfra? Og hvem står bag? Og hvad andet står han også bag?

Svar redigér

Har aldrig set den, men det handler om relationerne mellem Malcolm "Mal" Reynolds og Kaywinnit Lee "Kaylee" Frye i TV-serien Firefly. -- Nico 23. dec 2005 kl. 19:52 (CET)

Det er Joss Whedon der står bag. Han står også bag Buffy the Vampire Slayer og Angel. --Sir48 (Thyge) 23. dec 2005 kl. 20:08 (CET)
Og der er netop kommet en opfølger til tv-serien Firefly, der hedder Serenity som Joss Whedon også står bag. --Peter Andersen 23. dec 2005 kl. 20:49 (CET)
Jeg er stort set blank, men vil da på basis af en hurtig wikirundtur ændre linket til Angel til at være Angel for TV serien afledt af Buffy the Vampire Slayer og et andet link til Angel, der leder til en artikel om figuren Angel.--John 23. dec 2005 kl. 21:16 (CET)
Nemlig. I mangler kun den detalje, som I ikke har en chance for, hvis I ikke kender fænomenet - I love my captain er et rigtigt fangirl-citat. 12 point til Nico, 8 point til Thyge og 3 point til Peter. Links: Nico 6 point, Thyge 6 point og John 6 point. --Palnatoke 23. dec 2005 kl. 23:29 (CET)

Fireogtyvende december redigér

Spørgsmål redigér

Det må være tid for et geografispørgsmål: Vi skal bruge stednavne, der hedder noget med "jul" (på dansk eller andre sprog).

Svar redigér

--Sir48 (Thyge) 24. dec 2005 kl. 11:32 (CET)

Hvor meget skal det minde om jul? Fra stednavneudvalgets PDF-fil får jeg: Juellinge Juellinge Møllehuse Juellund Juelsberg Juelsgård Juelsminde Juelsminde Juhlsminde (Julebæk) Julehøjkrog Julejunge Julianeborg Julianeholm Julianehåb (Bylderup Sogn) Julianelyst Julingshøje Jullerup Jullerup Enghave Julsgård Julsgård Julsgårde Julsø Hjulbjerg Hjulby Hjulby Sand Hjulebæk Hjulebæk Huse Hjulsager Hjulsø /JeppeSN 24. dec 2005 kl. 12:04 (CET)

ja så kan jeg kun komme i tanke om én mere: Jullerup Færgeby. God jul :-) Malene Thyssen 24. dec 2005 kl. 13:53 (CET)
Går vi en tur over i det portugisiske (natal), finder vi Feliz Natal (en "kommune" i den brasilianske delstat Mato Grosso); floden Rio Natal i staten Acre, ligeledes i Brasilien; desuden hedder også delstaten Rio Grande do Nortes hovedstad Natal. Vi må heller ikke glemme den Sydafrikanske provins KwaZulu-Natal Province.
På spansk hedder jul navidad. I Chile er der en kommune ved navn Navidad. I Mexico er der en lille by der hedder Barra de Navidad --Fred Bradstadt 24. dec 2005 kl. 13:57 (CET)
Det går jo strygende. Jeg ved ikke om jeg når at kigge ind senere i dag, men ellers får I point i morgen. --Palnatoke 24. dec 2005 kl. 14:22 (CET)
Jeppe leverer godt nok mange, men til gengæld er det lidt u-julet, så der bliver 12 point til ham. I andre får et point pr. sted: Thyge 5, Malene 1, Fred 6. Links: Thyge 4 point, Jeppe 2 point, Santac 4 point, Fred 8 point. --Palnatoke 25. dec 2005 kl. 10:41 (CET)
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bruger:Palnatoke/Julequiz/2005&oldid=11392772"