Bruger:Pugilist/Grejdal

Broom icon.svgDette emnes notabilitet er betvivlet
– da en skribent har vurderet at artiklens emne er for snævert til at have encyklopædisk relevans. En begrundelse for denne vurdering kan muligvis findes på artiklens diskussionsside eller i artikelhistorikken.  
Copyright-problem.svgDenne side eller dele heraf lader til at være uretmæssigt kopieret fra
Alt indhold der indsættes på Wikipedia skal være i overensstemmelse med Wikipedias politik om ophavsret, og må som sådan kun kopieres fra kilder med en fri licens, og kun med tilstrækkelig kildeangivelse (hvis du har tilladelse til at bruge materialet, så send tilladelsen til info-da@wikimedia.org). Hvis ikke licensforholdene for denne side bliver afklaret inden for kort tid vil siden blive slettet for at beskytte Wikipedia mod eventuel retsforfølgelse.
Se evt. denne sides diskussionsside.

3. november 1934 startede Otto Madsen med sit første elevhold på 13 elever i Grindsted. Madsens tanke var at skabe et skolehjem bygget på kristen grund for at fremme kristent trosliv

Det var svært at føre tanken ud i livet, da lokaliteterne ikke tillod kostelever. Derfor flyttede Otto Madsen ”Den Nye Ungdomsskole” til Børkop Højskole d. 4. maj 1939, hvor man delte bygningen med sygeplejeskole og højskole. De svære politiske omstændigheder i 1939 gjorde dog, at man kun havde 12 elever.

Samarbejdet med højskolen var ikke lutter idyl, så Otto Madsen så sig om efter nye lokaler. Dem fandt han i Vejle på Grejsdalsvej 176, hvor der fra 1879-1922 havde været højskole. Bygningerne havde fungeret som rekreationshjem frem til 1942, hvor Otto Madsen overtog stedet for kr. 30.000,-. 3. maj 1942 åbne efterskolen i de nye bygninger med 15 elever på første hold.

Siden da er flere bygninger kommet til. Der blev bygget og renoveret flittigt i 60’erne og 80’erne. I 90’erne blev den nuværende spisesal bygget. I 2000 stod Fysmu-huset klar. I 2010 var hallen en realitet, den nye fællessal stod klar i marts 2016, og sidste skud på byggerierne er Oasen, som stod færdig i juni 2018. Derudover er undervisningslokaler og beboelsesafsnit løbende blevet renoveret.

Siden 1944 har Indre Mission (IM) været en del af GEs bagland. Da IM og KFUM & K splittedes i 1985 blev sidstnævnte også en del af skolens bagland. KFUM & K’s engagement omkring GE stoppede i efteråret 2001.

Efterskolen er stadig bosiddende i Vejle i det det smukke Grejsdalen – knap 10 min. på cykel fra Vejle gågade, banegård og DGI-huset.

Faglig profilRediger

Grejsdalens Efterskole er en almen efterskole med fokus på at skabe gode og trygge rammer for nærvær, læring og trivsel. Der lægges vægt på gode relationer mellem elever og personale. Med afsæt i differentieret undervisning oplever både bogligt stærke og svagere elever at blive løftet.

Der er fem linjefag på efterskolen:

  • Forfatterlinje
  • Sportslinje
  • Musik- og performancelinje
  • Kunst- og designlinje
  • Medie- grafiklinje

Linjefag vælges af alle efterskolens elever på 8., 9. og 10. årgang. Derudover skal alle elever vælge mindst ét valgfag blandt mange forskellige, spændende valgfag.

Eleverne på 10. årgang skal udover dansk, engelsk og matematik have et såkaldt fokusfag. Eleverne vælger mellem

  • 10:kunst
  • 10:medie
  • 10:tro

Alle årgange deltager i Folkeskolens afgangsprøver og følger ligeledes de faglige Fælles Mål.

Forstanderpar gennem tidenRediger

  • Anna og Otto Madsen fra 1934-1960
  • Magda og Henry Pedersen fra 1960-1980
  • Mette og Jørgen Vesterbæk fra 1980-1991
  • Rigmor og Henrik Ottosen fra 1991-1997
  • Karin og Knud Dideriksen fra 1997-2012
  • Helle og René Brorson fra 2012-
 Kategori mangler
Denne side hører til i en eller flere kategorier. Kategoriser venligst denne side ved at placere den sammen med lignende emner. Fjern skabelonen efter kategorisering. Bemærk, at kategorier påsat via skabeloner, samt meget generelle kategorier ikke bør betragtes som tilstrækkelige.