Bruger:Sorenolin/SandkasseA

Preferences-system.svgDer arbejdes på denne tekst i øjeblikket!
Vent venligst med at redigere den, eller kontakt den bruger som satte denne skabelon på siden. Med venlig hilsen SorenOlin [ talk to me ] 14. nov 2011, 06:35 (CET)

Gisselfeld Kloster

EtymologiRediger

Gisselfeld kendes fra 1370 som Ghyselfel, og fra 1410 som Gislefaellae. Navnets oprindelse er genstand for nogen spekulation, dog er der enighed om at det er sammensat af de to led gisel og fælle. I nyere tid formodes gisel at betyde stav, som benyttet i betydningen fremspring, eller odde[L 1], men i ældre værker lægges vægt på at Gisle var et almindeligt kendt mandsnavn. Professor P.A. Much antager at navnet Gisle kommer af benævnelsen Gidsel, som i ældre tider blev givet personer der, af regeringer, stilledes til sikkerhed for indgåede forpligtelser. Som gidsler kunne, i sagens natur, kun benyttes folk af anseelse, og at have været gidsel, var derfor en hæder man ikke sjældent føjede til sit navn[L 2].

Også Fælle har to konkurrerende betydningskandidater, da det kan komme fra ordet fællig, der betyder fællesskab eller anpart, mere sandsynligt lader det dog til at være benyttet i betydningen fælled eller rydning. "At hugge fællæ i Skov", betyder således at skabe en rydning i skoven.[L 3]

Generelt siges om stednavne med to led, omend undtagelserne er mange, at første led er navnet på en person, et dyr, en plante, genstand eller lignende, mens andet led oftest beskriver en brug, beskaffenhed, beliggenhed, erhvervelsesmåde eller lignende. Ghyselfel formodes at betyde en skovrydning lavet af en anseelig herre, eller et naturligt fremspring ryddet for skov[L 3].

Middelalderens GisselfeldRediger

Gisselfeld, som først skulle blive et kloster 400 år senere, nævnes første gang i slutningen af 1300-tallet, som ejet af den adelige familie Falk, en slægt der skulle være uddød i det 16.-århundrede, men ellers haves kun meget sparsomme beretninger om Gisselfeld og dens ejere fra denne tid. Det vides at have været en lille avlsgård, med seks gårdsæder på gårdens grund. Da avlsgården, modsat hvad ofte er tilfældet, ikke lå i forbindelse med en landsby, formodes det at de omtalte gårdsæder har fungeret som beboelse og arbejdssteder for de der arbejdede under hovedgården.[L 4] De ruiner der formodes at være det tidlige Gisselfeld kan alle dateres til omkring år 1200.

Spegedynen er navnet på det, af Kulturarvsstyrelsen i 1969 fredede, voldsted, der af Nationalmusset ved fredningen hoslægges udsagnet: "som det siges Gisselfelds oprindelige plads"[N 1]. Stedet ligger ca 1,5 km nord for det Gisselfeld vi kender i dag. Voldstedet, der stadig kan ses [I 1], er en nærmest kvadratisk banke, hvis sider måler ca 33 m.[N 2] Dog er en nærmere kandidat til det tidlige Gisselfeld, borgruinen Valgestrup, der ligger i den nordlige ende af Gårdsø, søen der ligger op til, og dele af hvilken, danner voldgraven om nutidens kloster. .....valgestup, udseende og funktion...

Historisk perspektivRediger

Hvorledes det har påvirket det tidlige Gisselfeld kan man kun gisne om, men Danmark var fra 1350 plaget af den sorte død, der angiveligt skulle have krævet over 30% af befolkningen - og en sygdom der skulle komme og gå i løbet af de efterfølgende 350 år. Op imod slutningen af 1300-tallet tiltager landbrugskrisen i et omfang så landsbyer nedlægges, jordafgifterne falder og godsejere går fallit. I starten af 1400-årene søger Kong Erik at give købstæderne monopol på handel. Godsejerne omlægger i disse år, i stor stil landbruget, fra kornavl til kvægavl.[L 5] Mange af de spændinger der i 1534 skulle kulminere i den borgerkrig vi kender som grevens fejde, havde ulmet i små 100 år.

De tidligste ejereRediger

 
Falk
Gøye
Oxe
De tre slægter der i middelalderen ejede Gisselfeld. Alle tre slægter var mægtige i den danske middelalder, og alle tre er de nu uddøde.

Der er grund til at formode at Peder (Pæther) Falk, allerede fra 1353 var ejer af Gisselfeld, men første konkrete reference er fra hans søn og arving Bo Falk, der i 1381 specifikt nævnes som ejer af gården.[L 6] Efter Bo Falk, vides fra Langebeks Diplomatarium, at en Peder Falk ejede Gisselfeld i oktober 1410[N 3]. Tidspunktet for hans død er ukendt, men det var før 1426, hvor hans enke igen giftede sig. Herefter gik Gisselfeld i arv til hans søn, Eskild Falk, der skulle blive den sidste mand af Falk-slægten til at eje gården. Hvornår han overtog gården, og hvor længe han drev den, er uvist, kun vides at han stadig i 1421 var ejer.[L 7].

Eskild Falks eneste datter, Ida, giftede sig med Mogens Axelsen Gjøe (Gøye) til Krænkerup, der dermed blev Gisselfelds nye ejer. Fra et skifteskrift er der grund til at formode at han besad gården i 1440, han vides stadig at være i live i 1450, men fra et pantebrev dateret 2. oktober 1469, fremgår det at det ikke længere er Mogens Gjøe, men hans søn af andet ægteskab, Eskild Gjøe der på dette tidspunkt er ejer af Gisselfeld. For såvel Falkerne som Gøyerne vides at de var indflydelsesrige, politisk, militært og økonomisk, men beretningerne indtil denne tid er sparsomme.

Eskild Gjøes hustru, Mette Rosenkrands, var gået i kloster, og Eskild testamenterede en del af sin betydelige formue til den katolske kirke, sine mange godser, jordbesiddelser og gårde, delte han imellem sine børn, og Gisselfeld med "alt det Gods dertil ligger i Sjelland og Falster, undtagen Altergods, hvor det findes, og det Gods i Jersie i Sjelland og de fire Gaarde i Kippinge og een Gaard i Vedby i Falster"[L 8], arvede deres yngste søn, Henrik Gjøe, i 1506.

Henrik Gjøe var en af kongens højt betroede mænd, havde titel af Kgl. Statholder i Sverige, og fungerede som øverste myndighed i Stockholm omkring 1522,[L 9], at det skulle blive i skyggen af Christian IIs Stockholmske Blodbad, synes symptomatisk for Henrik Gjøes videre liv. Han forblev længe sin konge loyal, til en grænse hvor han personligt måtte optage lån, for at finansiere forsvaret af København, mens den Konge han forsvarede den for, og for hvis skyld han afslog bestikkelsestilbud der kunne have løst hans finansielle vanskeligheder, for længst var stukket af. Indviklede pengesager og spidsfindig rettergang forstod han sig, ifølge eget udsagn, kun ringe på, og det har utvivlsomt været sandt. Henrik Gjøes økonomi var begyndt at vakle allerede inden kongens fald, men efter at have finansieret ikke kun forsvaret af København, men også en ny hær der skulle få Christian II tilbage på tronen, fik han som tak kun mistro og utilfredshed fra kongen, og til sidst, i 1525, måtte Henrik Gjøe opgive Christian IIs sag, og erklære Frederik I sin loyalitet, dog var han nu så ruineret at han i 1527 var nødsaget at skøde sit fædrende gods til Johan Oxe til Nielstrup, en handel der skulle skabe splid mellem slægterne Gjøe og Oxe en del år fremover (se Gisselfeld-striden).

BorgerkrigRediger

Den konflikt der fik Henrik Gjøe til at sælge Gisselfeld, var mere end blot end konflikt om kongemagten, og striden om kongemagten var i ikke ringe grad, en strid i adelen mellem de der ville vedblive at følge den katolske kirke, og de der ville følge den lutherske lære. 10 år forinden, i 1517, havde Martin Luther sat sine 95 teser på kirkedøren i Wittenberg, og de spændinger der var i befolkningen beyndte nu for alvor at slå revner. Adelen var i oprør over kongemagten, og befolkningen i oprør over adelen. Så mens Johan Oxe var i strid med Gjøerne om Gisselfeld, kulminerede spændingerne, i 1534, i åben borgerkrig, i den strid vi siden skulle komme til at kende som grevens fejde.

Gisselfeld blev, som mange andre godser, borge og slotte, hærget og ødelagt.


Gisselfelds renæssanceRediger

Gisselfeld-stridenRediger

Gisselfeld-striden dækker to, af hinanden uafhængige, epoker i Gisselfelds historie, der dog har det til fælles at de begge omhandler arvingernes strid om, hvem der skal eje eller lede Gisselfeld.

Den første Gisselfeld-strid (1527-1541)Rediger

Den første kendte strid om Gisselfeld har sit udspring i begyndelsen af 1500-årene. Gisselfeld var på dette tidspunkt en avlsgård med en del tilknyttede gårde og jorder, nogle hundrede meter nord for det Gisselfeld Peder Oxe lod påbegynde i 1547, som er det Gisselfeld vi kender i dag, og det er to århundreder før Gisselfeld bliver et kloster.

Kort opsummeringRediger

Stridens kerne skal findes i Henrik Gøyes dispositioner. Henrik Gøye havde optaget lån hos Mogens Gøye og Otto Holgersen Rosenkrands mod pant med forkøbsret i Gisselfeld, men havde, da hans finansielle situation blev strammet yderligere, skødet Gisselfeld til Johan Oxe til Nielstrup. Gøye og Rosenkrands krævede at forkøbsretten stod ved magt, Oxe krævede at skødet stod ved magt.

På trods af yderligere forsikringer fra Henrik Gjøe i 1528 om handlens ægthed, så nægtede dennes bror, Mogens Gjøe, og Otto Holgersen Rosenkrands, at modtage deres tilgodehavende fra lån til Henrik Gjøe, da de ikke blot var panthavere i Gisselfeld for 4.650 mark lybsk, men tillige havde forkøbsreten, hvorfor de indstævnede sagen for Kongens Retterting. Anden søndag efter påske i 1532 faldt den dom i sagen, at de pante- og forpligtelsesbreve Henrik Gjøe havde givet Mogens Gjøe og Otto Holgersen stod ved magt, og at det skøde han havde givet Johan Oxe ikke skulle komme dem til hinder.[1] Ved dommen havde panthaverne imidlertid ikke fået ejendomsretten over Gisselfeld, og 29 juli samme år, under syv indkaldte adelsmænds overværelse, underskrev Henrik Gjøe endnu en stadfæstelse af skødet til Johan Oxe.[2] Johan Oxe havde Gisselfeld, og han holdt fast, dog skulle striden blive ført videre af deres arvinger helt frem til 1541.

Magten i Danmark er på dette tidspunkt koncentreret, til dels hos kongen, men i lige så høj grad hos de få adelsslægter der havde midler og magt til at sikre dennes plads på tronen. I disse år delte adlen sig i to lejre, de der støttede Christian II og den katolske kirke, og de der støttede Frederik I og den Lutheranske lære. Spændingerne udløste mange konflikter, der kulminerede i den borgerkrig vi kender som Grevens Fejde, og endte i reformationen, med Christian III som konge.

Oxe var flyttet ind Død, slot hærget

ResolutionRediger

Den anden Gisselfeld-strid (1997-2011)Rediger

Denne strid har i medierne haft kælenavnet Grevens fejde, eller blot Gisselfeld-sagen.

Kort opsummeringRediger

ResolutionRediger

EjerkronologiRediger

før 1381 før 1410 Bo Falk Første bekræftede ejer, men sandsynligvis ikke den første reelle ejer
før 1410 før 1426 Peder Falk Formodet broder til Bo Falk
før 1426 før 1440 Eskild Falk Søn af Peder Falk
før 1440 før 1469 Mogens Axelsen Gøye Gift med Ida der var datter til Eskild Falk
før 1469 1506 Eskild Gøye Søn af andet ægteskab til Mogens Axelsen Gøye
1506 1527 Henrik Gøye Søn af Eskild Gøye
1527 ... Johan Oxe ...

NoterRediger

  1. ^ Nationalmuseet, Danske afdeling, Museal berejsning, 1883. Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
  2. ^ Kulturarvsstyrelsen, sted og lokalitetsnr. 040223-18, Fredningsnummer 372617, tinglysningsnoter, 1969. Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
  3. ^ Diplomatarium.dk
  1. ^ P. Oxes levned, Ryge, s26.
  2. ^ Danske Magazin, II, s159

LitteraturhenvisningerRediger

  1. ^ Den Store Danske
  2. ^ Norsk Maanedsskrift, III, s60
  3. ^ a b O.F.C. Rasmussen, Optegnelser om Gisselfeld, s14-20
  4. ^ O.F.C. Rasmussen, Optegnelser om Gisselfeld, s25.
  5. ^ Kjersgaards Danmarkshistorie, Aschehoug, 1993, s90
  6. ^ Archivregistraturer, III, s372
  7. ^ Mogens Gjøes Jordebog
  8. ^ Danske Magazin, tredie Række, III, s221.
  9. ^ De tre nordiske Rigers Historie, Allen, III, anden Afdeling, s281 og s401.

InternethenvisningerRediger

BibliografiRediger

  • Bricka, C.F. Dansk Biografisk Lexikon, 1. udgave, 19 bind, 1887-1905. Runeberg.org
  • Carlsen, Verner L. Susåen : Fra kilde til havstok, NPC Tryk, 2001. ISBN 87-988144-0-0
  • Christensen, Annie. 500 år i en dansk have : Tusinder af hænders arbejde, Rhodos, 2004. ISBN 87-7245-918-2
  • Kjersgaard, Erik. Kjersgaards Danmarkshistorie, 4. udgave, Aschehoug, 1993. ISBN 87-11-12641-8
  • Nielsen, Jens A. Grundtvig og Gisselfeld : hans forhold til sin velynder grev C.C.S. Danneskiold-Samsøe, Eget forlag, 1961 og 1962.
  • Rasmussen, O.F.C. Optegnelser om Gisselfeld, A.P. Bangs Bogtrykkeri, Næstved, 1868.
  • Salmonsens konversationsleksikon, 2. Udgave, 26 bind, 1915-1930. Runeberg.org
  • Sørensen, Kurt. Det Romantiske Landskabsbillede : Om arkitekten Martin Nyrops huse i landskabet ved Gisselfeld gods, Bertel, 1997.

Se ogsåRediger

Danneskiold