Hej Sebastjan

Hvorfor har du egentlig ikke oprettet et login til systemet?

Er man logget på systemet, kan man fx angive at en ændring er "mindre", man kan flytte artikler, man får permanente bruger- og diskussionssider (praktisk til kommentarer som denne) og vi andre kan under seneste ændringer og i historikken altid se, at det er dig, der har bidraget til en given artikel.

Desuden ville det være en hjælp for de af os, som holder et ekstra skarpt øje med vandalisme, hvis der er en IP-adresse mindre at "overvåge"; efter et stykke tid kan man godt nok genkende din aktuelle IP-adresse, men det ville være rart hvis der altid stod "Sebastjan", "Sebastjan in Malta" eller hvad du måtte finde på som brugernavn, så man med det samme kan konstatere, at det ikke er en vandal, men en af de flittigste bidragsydere.

- Kåre Thor Olsen (Kaare) 22. apr 2004 kl. 12:12 (CEST)


Kære Kaare, - Det er efter moden overvejelse at jeg ikke har logget in. Jeg anser mig selv primært for kritiker/skeptiker, og jeg vil ikke lægge navn til den danske Wikipedia. Jeg retter jo daglig en hel del, men jeg retter kun i solide artikler. Artikler som jeg finder er under lavmålet holder jeg fingrene fra.

Venlig hilsen, Sebastjan 22 apr. 2004 kl. 12:30 (CEST)

Hej Sebastjan - tak for svaret.
Efter min opfattelse lægger man ikke navn til hele den dansksprogede udgave af Wikipedia, blot ved at rette i nogle - eller mange - artikler mens man er logget på. Man lægger derimod navn til sine egne bidrag til disse artikler (ikke nødvendigvis artiklerne som helhed), uanset om man skriver en helt ny artikel eller blot retter et komma, og i princippet også uanset om man er logget ind eller ej.
Retter jeg i en artikel om et emne, som jeg synes er under lavmålet (sådan et har jeg også), betyder det ikke at jeg dermed kan stå inde for indholdet og måske ligefrem repræsenterer de holdninger, som kommer til udtryk i artiklen. Men måske kan jeg være medvirkende til at sådanne artikler bliver mere fristende for andre til at arbejde videre på, så artikler der oprindeligt var "under lavmålet", alligevel ender med at blive "solide artikler".
Men uden kritikere/skeptikere bliver niveauet i hvert fald ikke højere, så jeg er glad for at du er her, også selvom det lader til at blive svært at overtale dig til at logge på (tro dog ikke, at jeg opgiver så let :-) ).
- Kåre Thor Olsen (Kaare) 22. apr 2004 kl. 15:22 (CEST)