Christian Harlang redigér

Biografier på Wikipedia er ikke et skønmaleri af den biograferede, men skal være saglige, objektive og neutrale. Dine redigeringer i artiklen om Christian Harlang er generelt rosende overfor biograferedes virke, hvorimod al kritisk omtale slettes. Sådanne ændringer er generelt uønskede og bør under alle omstændigheder diskuteres forinden de iværksættes, og dine redigeringer er derfor rullet tilbage.

Ønsker du at artiklen ændres, må du tage det op på artiklens diskussionsside, hvor du nærmere kan redegøre for dine synspunkter. --Pugilist (diskussion) 27. jan. 2023, 10:24 (CET)Svar

Undlad venligst at bidrage i artiklen. Dine redigeringer er ikke neutrale. Diskuter på diskussionssiden i stedet for blot at fortsætte. --Pugilist (diskussion) 28. jan. 2023, 16:49 (CET)Svar

Jeg kan se, at du har tydeligvis bidraget til Christian Harlang-artiklen i mange år, men det virker til, at du hellere vil tegne et negativt billede af ham end et objektivt. Senest har du fjernet de for ham gunstige afsnit om statsløsesagen, som han under vanskelige forhold førte til sejr frem til og med Højesterets dom af 21. juni 2018. Dette er et faktum og for læseren af Wikipedia er det urimeligt, at denne bedrift skal fjernes. Det samme er tilfældet med, at du har fjernet afsnittet om Tvind-sagen, hvor jeg kan se, at han, da Folketinget behandlede lovforslaget i 1996 som en af de få fremtrædende jurister i Danmark, vurderede, at en fremtidig sag ville føre til, at Højesteret for første gang i grundlovens historie siden 1849 ville nå frem til at erklære en lov for grundlovsstridig. Gennemgår man avisartikler og stof fra andre medier fra og med sommeren 1996 og de følgende ca. 2½ år, kan det ses, at han ved offentlige udtalelser og sagsanlæg fremhævede, at loven havde et problem med grundloven, hvorfor der burde gives fri proces til at føre en sag, således som det også skete.
I de to afsnit du har fjernet, står der intet urigtigt.
Når jeg ser, hvad du skriver, og hvad du fjerner, får jeg det indtryk, at du kun vil acceptere dårlig omtale af en person der, selvom han har sine møgsager, også har ført sager for at sikre borgernes rettigheder overfor statsmagten.
Christian Harlang har været advokat siden 1982. Meget få, hvis nogen, har påtaget sig så vanskelige forhold for at føre så store principielle sager, som har fået betydning for, hvad der er lov og ret her i landet, men fra og med noget omtale i efteråret 2009 virker det som om, at der er nogen der har ville standse ham. Dette, af hensyn til Wikipedias oplysende værdi, bør i tidsrummet fra 2009 og frem ikke kun belyses med negativ omtale, men også med de positive resultater han har skabt.
Tidsrummet fra før 2009 bør selvfølgelig heller ikke overskygges af begivenheder efter 2009. Det jeg savner i din måde at redigere på når jeg indsender oplysningsmateriale, er balance og dokumentation. Du må jo i hvert fald bøje dig for den dokumentation som kan fremlægges.
Det er et stort antal meget tunge og principielle sager af vidtrækkende samfundsmæssig betydning, som du forsøger at skære bort til fordel for diverse negativ omtale, der i meget vidt omfang kan være forårsaget af, at magtfulde personer i Danmark ikke ønsker hans kvalificerede modspil. Vi skulle nødig blive en bananrepublik, og de medlemmer af civilsamfundet, der forsøger at modvirke sådanne tendenser, skal selvfølgelig have en fair omtale på Wikipedia, ikke kun for dem selv, men også for alle os andre. Jeg håber, at der ved den fremtidige skrivning af Wikipedia vil blive taget hensyn til dette, således at artiklen indeholder faktisk og veldokumenteret indhold, både om det gode og det mindre gode, således at Wikipedia ikke bliver et sted, hvor negative historier kommer til at overskygge det i principiel og historisk perspektiv mest væsentlige. Daɪkɒtəmi (diskussion) 1. feb. 2023, 17:23 (CET)Svar
Tak for svar. Hvis du ser på artiklens historik, vil du se, at jeg kun i ganske begrænset omfang har bidraget til artiklen. Mine væsentligste bidrag har handlet om at opdatere information, indsætte informationsbokse, indsætte referencer, rette links osv. Artiklen har imidlertid gennem årene været præget af, at en eller flere brugere ihærdigt har søgt at slette negativ information om biograferede og erstattet dette med rosende omtale. Disse ikke-neutrale bidrag har jeg (og en række andre brugere) måtte bruge en del energi på at fjerne igen.
Dette skyldes på ingen måde animositet mod biograferede, men er blot en konsekvens af, at Wikipedias regler foreskriver, at biografier skal være neutrale, ligesom bidrag fra de biograferede selv (eller personer med tæt relation til disse) er uønskede. --Pugilist (diskussion) 3. feb. 2023, 08:23 (CET)Svar
Tak for dit svar, som jeg er glad for, at du sender, fordi det måske kunne være praktisk at finde ud af, hvorledes Wikipedia afbalanceret og uden disse gentagne ændringer kan komme til at se ud.
Jeg har fuldt Christian Harlangs virke igennem mange år, og har navnlig interesseret mig for de store og væsentlige retssager, som han har ført typisk for den svages side mod statsmagten og andre store, ressourcestærke modparter.
Som det kan ses fra en lang stribe af disse sager fra navnlig de første tre årtier hvor han virkede som advokat, dvs. fra 1982 og frem, er det under vanskelige vilkår lykkedes ham at få medhold. Når man fører sager mod de store, kan man ikke altid regne med at få medhold, og det er jo en kendt sag, at domstolene i Danmark har tendenser til at være temmelig myndighedsvenlige. Jeg ved fra en nærtstående til mig, som har læst jura, at et stort antal af de sager, som Christian Harlang har ført igennem disse første 30 år, i dag er en del af pensummet på universitetet. Når man går tilbage i pressen, kan man også se, at der både var forståelse og anerkendelse overfor hans indsats. Efter ca. 30 år, dvs. omkring 2010, sker der et skifte. Det hænger sikkert sammen med generelle forhold i samfundet, og at når man igennem så mange år har ført så mange sager endog med gode direkte og indirekte resultater, for netop både mod staten og blandt private. Af pressedækningen de sidste ca. 12 år kan det ses, at vinklen er vendt mod Christian Harlang, og når man søger på Google, ser det næsten ud som om, at artiklerne i vidt omfang gentager tidligere vinklinger og kritik.
Wikipedia skal helt grundlæggende være fair og balanceret. Der kan ikke skrives en fuld livshistorie indenfor de rammer, som er en artikel på Wikipedia. I Christian Harlangs tilfælde, mener jeg, at der simpelthen mangler en beskrivelse og tilhørende dokumentation af hans indsats, som chefredaktør Tøger Seidenfaden i den fødselsdagsomtale, der er tilgængelig på Politikens hjemmeside på datoen d. 2. marts 2003, har kaldt ”bemærkelsesværdig”.
På et tidspunkt har nogen lagt et citat fra denne omtale ind på Wikipedia-siden. Det er der hvor Politikens chefredaktør også skriver, at han i vidt omfang har vundet store og principielle sager.
Jeg ved ikke hvornår det er sket indenfor de sidste par år, men nogen er lykkedes med at slette denne sagkyndige beskrivelse af Christian Harlangs virke som advokat fra 1982 og frem til denne fødselsdag i 2003.
Måske er en del af problemet, at første gang der overhovedet blev skrevet om ham på Wikipedia, ser det ud til, at det var med en fjendtlig bias, og når den så efterfølgende i fair og god mening af nogle forsøges at blive rettet op på det for at bringe en vis proportion ind i den samlede beskrivelse, du og måske andre som til at opleve det som en forvrængning. Altså kan situationen være den, at de gentagne ændringer fra forskellig side simpelthen skyldes, at siden har været skæv fra begyndelsen. Vi må håbe, at skævvridningen i fremtiden forsvinder og bliver erstattet af balance.
Afslutningsvis vil jeg håbe, at nogen vil sørge for at rette op på dette, således at vinklingen ikke først og fremmest er de seneste års negativ omtale som et udgangspunkt (skal selvfølgelig også med), men først og fremmest den fulde historie  om en ener, som har gjort mange ting dygtigt og effektivt og af betydningen for samfundets retsstat, som skal værne borgernes retssikkerhed. Daɪkɒtəmi (diskussion) 6. feb. 2023, 10:18 (CET)Svar