Velkommen til den danske Wikipedia, Mettemomsen!
Jeg kan se, at du er gået i gang med at eksperimentere med Wikipedia. Da ændringer vises med det samme, er det bedst, at du eksperimenterer i sandkassen, indtil du er fortrolig med systemet og gerne vil tilføje viden til artiklerne. At lave test, skrive urigtige eller vildledende oplysninger, eller fjerne korrekt indhold på de "rigtige" artikler opfattes som hærværk, og man risikerer at blive blokeret i kortere eller længere tid.

Begynd gerne med at gennemgå vores guide, som er en hurtig og nem måde at blive introduceret til de vigtigste ting på Wikipedia.

Du kan også læse om tips til, hvordan du hurtigt kommer i gang med at redigere, og de mest almindelige begynderfejl. Hvis du har spørgsmål om, hvordan du kommer i gang, kan du gennemse de oftest stillede spørgsmål om Wikipedia samt nybegynderforummet. Hvis du har andre spørgsmål, så kan du spørge på Landsbybrønden.

Fem ting at tænke på:

  • Vær dristig! Den væsentligste fejl som nybegyndere begår er slet ikke at skrive. Skriv! Hvis du begår sproglige fejl eller glemmer nogle ting, vil andre rette den slags til efterhånden. Du kan også bruge forhåndsvisning til at se hvordan dine ændringer kommer til at se ud, inden du gemmer dem. Husk blot at du aldrig må kopiere andre steder fra, med mindre det er frit indhold. Prøv desuden altid at skrive fra et neutralt synspunkt.
  • Kig dig omkring! Se bl.a. skribentforsiden - der findes flere nyttige links.
  • Læs og lær! Fortsæt gerne med at læse om god opførsel på Wikipedia, hvordan du uploader billeder og stilmanualen.
  • Stil spørgsmål! De erfarne brugere hjælper gerne på nybegynderforummet hvis du har brug for hjælp! Du kan også få tilknyttet en mentor, der kan hjælpe.
  • Signér! Når du skriver indlæg på diskussionssider (som denne) så husk at signere det du skriver. Dette gør du nemmest ved at klikke på "signér"-knappen . Du skal ikke signere bidrag til artikler.

Endnu en gang - velkommen til!

Med venlig hilsen Grey-Fox 8. dec 2008, 17:18 (CET)

Reklame redigér

Hej Mettemomsen. Grunden til at dine ændringer til stadighed bliver fjernet af andre brugere er, at du skriver i et ikke neutralt sprog, der minder mere om reklame for kanalen end noget andet. Det er ikke tilladt ifølge Wikipedia:Hvad Wikipedia ikke er. Ord som "vores" er helt klart ikke tilladte, og mit generelle råd til dig, hvis du er mere involveret i kanalen end andre dvs. f.eks. ansat, bør du ikke redigere i den overhovedet. --Sabbe 9. dec 2008, 09:32 (CET)


Hej igen, Det er fint hvis i redigerer videre i teksten, men ikke konsekvent forælder den. CN viser ikke kun tegnefilm. Mange af de serier vi viser er produceret i Europa fx UK og dermed er vi ikke udelukkende et amerikansk selskab osv osv. Så det vil være utrolig pænt af dig, ikke at skrive ukorrekte ting om kanalen. Det kan heller ikke være i brugernes interesse.

Hvis du insisterer på at skrive ukorrekte oplysninger om et varemærke så vil jeg gerne vide din juridiske ret dertil?

Mange hilsner, Mette

Hvis du ønsker at der skal ændres i en artikel, hvis emne du er nært knyttet til, er du mere end velkommen til at nævne det på artiklens diskussionsside. --Palnatoke 9. dec 2008, 10:00 (CET)
Hej Mette hvis du fortsætter dine indsættelser af relamer vil du blive blokeret i en kortere periode. Du kommer ikke med nogen god argumentation for dine handlinger. Det er helt klar reklame det du har gang i, og det er ikke tilladt her på wikipedia. Jeg er helt enig med både Sabbe og Palnatoke. Mvh --Rasmusbyg 9. dec 2008, 10:20 (CET)
Hej Mette. Som du forhåbentlig forstår, er det problematisk, når man skriver om sig selv eller fx et firma, man er ansat i, og som du kan se ovenfor, er de ændringer i Cartoon Network, du har foretaget, i det lys ikke så heldige. Det er omvendt heller ikke i projektets interesse at have ukorrekte udsagn stående, så derfor vil jeg meget gerne bede dig om at følge Palnatokes råd, om på Diskussion: Cartoon Network at beskrive de fejl, der efter din mening findes, samt gerne pege på offentligt tilgængelige kilder til det. Så kommer der sikkert en anden bruger og retter disse fejl. Det vil være løsningen, når man er for tæt på et emne her i projektet. --Arne (Amjaabc) 26. dec 2008, 23:11 (CET)

Hej Mette. Så er den gal igen: Det dur bare ikke, at du skriver artikler om emner, som du er involveret i direkte via ansættelse. Jeg har derfor sat {{reklame}} på Cartoon Network, Norden og TCM, som du har oprettet i dag. Du bliver nødt til at respektere, at sådan er reglerne her. --Arne (Amjaabc) 23. apr 2009, 18:28 (CEST)


Jeg forstår simpelhen ikke administratorers forvaltning af reglerne. Hvorfor skulle artiklen Cartoon Network, være mere reklame end for eksempel artiklen: Boxer TV? -Se også diskusionssiden til denne artikel. -Så jeg kan godt forstå dig Mettemomsen. Mvh. --PublicLibrarian 23. apr 2009, 18:44 (CEST)

Ok, jeg erkender, at det måske er en forkert skabelon, men i diskussionen ovenfor fremgår det, at Mettemomsen er involveret i Cartoon Network mm. (hun har ikke benægtet det). Derfor er den korrekte skabelon nok i virkeligheden nok {{tætpå}}, da vi i princippet ikke ønsker at have artikler initieret eller stærkt præget af personer, der har private eller professionelle relationer til et emne. Og det er uanset hvor neutral en artikel måtte fremstå. Nu er det i øvrigt ikke Cartoon Network, jeg har markeret som reklame, men Cartoon Network, Norden samt TCM. Af disse er den førstnævnte måske relativt neutral, men i den anden er der er reklamerende stil, så den kan jeg såmænd godt stå inde for. --Arne (Amjaabc) 23. apr 2009, 23:17 (CEST)

Hej allesammen. Ja jeg arbejder for Turner på vores kontor i Lyngby. Og jeg er en ivrig bruger af wikipedia. Min eneste interesse er at have en faktuel korrekt artikel om kanalerne. I skal være yderst velkommen til at fjerne evt. anprisninger eller andet. Jeg har forsøgt at rette til i mest neutrale tone mulig. Men ret endelig de ord, som I ikke finder neutrale. Jeg har f.eks. ikke rettet i Boomerang TV, fordi den bruger rent faktisk ikke skriver noget forkert.....

Jeg har oprettet artiklen Cartoon Network Norden fordi vi har en kanal, som kun vises i Norden. Den er så mange mil fra den Cartoon Network der vises i USA. Derfor er der udtalelser i Cartoon Network, artiklen, som er direkte ukorrekte, når vi taler den kanal, som de danske børn kan se. Trist at dansksprogede Wikipedia skal være ukorrekt. Mit eneste ønske er at artikler om de ting, som jeg har lidt forstand på, er korrekte. Det kunne også være så meget andet, men nu var det lige al den viden, som jeg har fra min arbejdsplads, som jeg gerne vil bidrage med.

Dertil skal også siges, at jeg er helt grøn hvad angår at skrive til Wikipedia - jeg har siden diskussionens start forsøgt at finde information, der kan hjælpe mig med at skrive i en tone og på en måde, som kunne tilfredsstille alle. Min søgen har dog været noget resultatløs. Så istedet vil jeg lægge det i jeres kyndige hænder at rette mine artikler til. Bare I sikrer jer at fakta er korrekte.

Kan det være løsningen?

Mange hilsner, Mette

Hej Mette. Det er dejligt, at du spiller med åbne kort, og jeg tror gerne på dine hensigter.
Som skrevet tidligere her på siden, så er du velkommen til at rette faktuelle fejl i eksisterende artikler. Har du ideer om mere radikale ændringer, vil jeg anbefale dig at bringe forslaget op på den aktuelle sides diskussion (som jeg også har foreslået ovenfor).
Hvad angår nye artikler, så kan du måske sige, at hvis du bare på samme måde skriver fakta, så skulle den være i orden. Imidlertid er der den indledende diskussion om en artikels fundamentale berettigelse, og her bliver vi nødt til at sige, at du principielt er for tæt på til at kunne vurdere dette sagligt, som jeg har angivet på de to nye artikler. Hvis det ærgrer dig, at der ikke var en artikel om TCM og Cartoon Networks, Norden, så var nok den rigtige løsning for dig at prøve at opfordre til disse artikler på tætbeslægtede artiklers diskussionssider, f.eks. på Diskussion:Cartoon Networks. Alternativt kunne du tilføje den på Wikipedia:Efterspurgte artikler. Denne side er der måske ikke så mange, der kender, men den kan efter min mening bruges netop i sådan en situation. Under alle omstændigheder må du håbe, at en anden wikipedianer bider på, for så opnår du i hvert fald, at artiklen er i gang. Jeg beklager, at det kan virke lidt stift, men der nogle enkelte regler, som vi prøver at overholde. --Arne (Amjaabc) 24. apr 2009, 16:57 (CEST)