Brylluppet mellem kronprinsesse Victoria og Daniel Westling

Brylluppet mellem kronprinsesse Victoria og Daniel Westling fandt sted lørdag den 19. juni 2010 i Storkyrkan i Stockholm. Mere end 1000 gæster var inviteret til brylluppet. Kongelige og statsledere fra hele verden deltog i brylluppet, som også blev dækket af medier fra hele verden. Flere lande udsendte journalister til begivenheden, heriblandt Finland (57), Spanien (42), Storbritannien (38), Frankrig (36), Danmark (34), Japan (22), Holland (19) og Belgien (17).

Victoria og Daniel ved Slottsbacken.

Datoen redigér

Den 19. juni er den samme dato som kronprinsesse Victorias forældre, kong Carl 16. Gustav af Sverige og Silvia af Sverige giftede sig i 1976. Det var også på denne dato, at Oscar 1. af Sverige og Josefine af Leuchtenberg blev gift i 1823 og Karl 15. af Sverige og Louise af Nederlandene i 1850. I 2010 var det også 200 år siden at brudens forfader, den franske marskal Jean Bernadotte, blev valgt til svensk tronfølger.

Aktiviteter redigér

I ugerne fra Sveriges nationaldag til brylluppet blev der arrangeret en række festligheder under navnet Love Stockholm 2010. Disse foregik i innerstaden. Udgifterne til dette blev dækket af sponsorer.

Den sidste uge før brylluppet blev der afholdt en række officielle arrangementer. Onsdag den 16. juni inviterede landshövdingene til middag på Ostindiefararen Götheborg. Torsdag den 17. juni gav kongeparret en privat middag på Drottningholm Slot. Fredag den 18. juni blev der afholdt en privat frokost på Sturehov. Den samme dag var også den svenske regerings modtagelse for Sveriges kommuner og landsting i Stockholms Stadshus. Dette efterfulgtes af en middag med regeringen i Eric Ericsonhallen. Sveriges Rigsdag inviterede også til en gallaforestilling i Stockholm koncerthus.

Bryllupsdagen redigér

 
19. juni 2010 giftede kronprinsesse Victoria sig med Daniel Westling.
 
Det nygifte par bliver roet i chaluppen Vasaorden gennem Stockholm for at hilse på den kongelige svenske flåde.

Vielsen blev, efter kongens ønske, foretaget af ærkebiskop Anders Wejryd. Han blev assisteret af biskoppen Lars-Göran Lönnermark, biskop i Lunds stift, Antje Jackelén og Åke Bonnier, provst i Stockholms Domkirke.

Den musikalsk ansvarlige var organisten Gustaf Sjökvist, som også var ansvarlig for musikken ved brylluppet i 1976. Den originale bryllupsmusik blev komponeret af Karin Rehnqvist, den første kvinde nogensinde, til at komponere musik til et kongeligt bryllup.

Victoria var klædt i en hvid brudekjole med et flere meter langt slæb. Hun havde det samme diadem, som hendes mor brugte da hun giftede sig, og et slør næsten lige så langt som brudekjolens slæb. Hun gik ind i kirken sammen med sin far, og blev mødt af Daniel. Victoria og Daniel stod foran alteret under hele ceremonien og knælede under forbønnen efter vielsen, som blev foretaget af ærkebiskoppen Anders Wejryd. I sin tale understregede han betydningen af at støtte hinanden i ægteskabet. Ceremonien blev afsluttet ved, at de svenske sangere Agnes Carlsson og Björn Skifs sang "When you tell the world, you're mine", skrevet specielt for parret. Da de kom ud af kirken, stod de i et stykke tid og ventede på kareten, som skulle køre dem rundt i Stockholm.

Gæsteliste redigér

 
Gæster ved Logårdstrappan efter kortegen.

Blandt gæsterne var følgende:[1]

Brudens familie redigér

Diverse redigér

Fra januar til april 2010 blev Storkyrkan rengjort og renoveret til brylluppet. Omkostningerne blev beregnet til 12,4 millioner svenske kroner. Det var omkring 20 år siden, at Storkyrkan sidst blev rengjort på antikvarisk vis.[2]

Brylluppets gæsteliste blev kritiseret, fordi man inviterede gæster fra undertrykkende og udemokratiske regimer, bl.a. Nordkorea, Eritrea, Sudan, Saudi-Arabien, Zimbabwe, Hviderusland, Iran og Libyen, mens ikke alle af de svenske folkevalgte, blev inviteret.[3] Mediedækningen af brylluppet blev ca. fire måneder før begivenheden kritiseret af bl.a. kulturchef Åsa Linderborg fra avisen Aftonbladet for at være overvældende positiv, og for ikke at problematisere det angiveligt udemokratiske ved monarkiet som styreform.[4]

Undersøgelser omkring 2010 viste, at ca. 46 % af svenskerne støttede monarkiet som styreform, og at støtten til kongehuset kun lå på 40 %.[5] En senere undersøgelse lavet i tiden omkring kong Carl Gustavs 70 års fødselsdag i 2016 viste dog, at 65 % af svenskerne ønskede at beholde monarkiet.[6]

Referencer redigér

  1. ^ Guests at the wedding ceremony Arkiveret 17. maj 2011 hos Wayback Machine - Official website Swedish Royal Court
  2. ^ Pressemelding fra Stockholms domkyrkoförsamling 17. september 2009: Storkyrkan kan rengöras Arkiveret 29. februar 2012 hos Wayback Machine, besøgt 8. juni 2010
  3. ^ Håvard Therkelsen (2010-06-18). "Diktatorstater i prinsessebryllup". Vårt Land. Arkiveret fra originalen 20. juni 2010. Hentet 2010-06-19. {{cite news}}: Cite har en ukendt tom parameter: |forfatter_url= (hjælp)
  4. ^ Espen Alnes og Marit Hverven (2010-02-25). "SVT får kritikk for bryllupsfeber". NRK. Hentet 2010-06-19. {{cite news}}: Cite har en ukendt tom parameter: |forfatter_url= (hjælp)
  5. ^ Berit Rekaa (2010-06-19). "Europeiske kongehus uten land". NRK. Hentet 2010-06-19. {{cite news}}: Cite har en ukendt tom parameter: |forfatter_url= (hjælp)
  6. ^ Per Kudo (2016-04-30). "Ny SvD/Sifo: Klar majoritet vill behålla monarkin". Svenska Dagbladet. Hentet 2020-06-21. {{cite news}}: Cite har en ukendt tom parameter: |forfatter_url= (hjælp)

Eksterne henvisninger redigér