Buøya er en ø og et rekreativt område ved Eydehavn i Arendal kommune i Agder fylke i Norge. Øen har Tromøysund mod sydøst og Gartafjorden mod vest og nord.[1] Øen er forbundet med bebyggelsen på Eydehavn med en smal bro, vejen hedder Claes Gill vei.

Buøya
Buøya
Foto: KEN
Geografi
Buøya ligger i Agder
Buøya
Buøya
Sted Eydehavn, Arendal, Agder
Koordinater 58°30′34″N 8°53′49″Ø / 58.50944°N 8.89694°Ø / 58.50944; 8.89694Koordinater: 58°30′34″N 8°53′49″Ø / 58.50944°N 8.89694°Ø / 58.50944; 8.89694
Højeste punkt 31 meter
Administration
Land Norge Norge

Helt tilbage til 1600-tallet er der sporet minedrift efter jernmalm i området, og der var miner på Buøya. Malmen blev transporteret bort med skib. Minedriften ophørte i sidste halvdel af 1800-tallet. Buøya var boligområde for funktionærfamilierne som var ansat ved aluminiumsfabrikken på Eydehavn. Det specielle var at dette område helt var forbeholdt virksomhedens funktionærer. Ved broen til Buøya stod et skilt som forbød uvedkommende adgang. I 1800-tallet hørte Buøya til den daværende Holt kommune.

I dag bruges Buøya til rekreation og fritidsaktiviteter. Der er flere badestrande på øen, og Arendal kommune har forbedret den inderste med ekstra sand og opsætning af toilet, bænke og borde. Der er lavet stier og broer over til de mindre øer Skarsholmen og Furuholmen som ligger nord for Buøya.

Højeste punkt på øen er 31 meter over havet.

Billeder redigér

Kilder og henvisninger redigér

  1. ^ Buøya på Norgeskart.no fra Statens kartverk
 
Oversættelse
Denne artikel eller en tidligere version er helt eller delvist oversat fra den norsksprogede (bokmål) Wikipedia, der er tilgængelig under Creative Commons Kreditering-Deling på samme vilkår 3.0. Se versionshistorik for oplysninger om oprindelig(e) bidragyder(e).
 Spire
Denne artikel om Norges geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.