Bue (bygningsdel)

konstruktion, som er hvælvet eller udspændt mellem to støtte og hvis underside danner en bue

Buen er en bygningsdel, som danner en bærende afslutning over en åbning i en mur. En ægte, dvs. muret bue er udformet, så belastningen føres videre fra sten til sten ned over buen, så den til sidst bliver ledt ned i underlaget ved siden af åbningen, f.eks. almindeligt murværk, søjler eller piller. Stenene umiddelbart under buen kaldes "vederlagssten", de nederste sten i buen "tryklejesten", mens stenen i buens top hedder "slutstenen". Buens ind- og udvendige side kaldes henholdsvis intrados (af latin: "inden for ryggen") og ekstrados (latin: "uden for ryggen"). Afstanden mellem buens to ender, tryklejestenene, danner tilsammen buens "spændvidde".

Skematisk tegning af en bue
1. Slutsten 2. Tryklejesten 3. Ekstrados 4. Vederlagssten 5. Intrados 6. Højde 7. Spændvidde
For alternative betydninger, se Bue. (Se også artikler, som begynder med Bue)

Vinduesbue

redigér

Vinduesbuen er en betegnelse for et afrundet vindues øvre form. Betegnelsen er også benyttet om en muret bue over et vindue.[1] Anvendes især om vinduets form i kirkebygninger, hvor vindues-buen er et af de sikreste tegn på den stilart, kirken er bygget i samt opførelsestidspunktet.

Romansk stil er kendetegnet ved rundbuen, og små vinduer. Gotisk stil er kendetegnet ved spidsbuen og store vinduer. Bueformerne findes normalt også i andre dele af kirkebygningen, f.eks. blændinger og stræbepiller. Skiftet mellem de to stilarter forløb over en længere periode omkring år 1300, og en del kirker har fået tilføjet gotisk inspirerede detaljer til den oprindelige romanske stil.[2]

Galleri

redigér

Se også

redigér

Referencer

redigér


Spire
Denne arkitekturartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.