Burnin Red Ivanhoe

dansk rockband
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler bandet. For bandets album af samme navn, se Burnin Red Ivanhoe (album)

Burnin Red Ivanhoe er et dansk jazz-rockband, og var et af Danmarks førende jazz-rock-grupper. Bandet blev dannet i København af komponisten Karsten Vogel i april 1967. Samtidens unge jazzmusikere som Burnin’ Red Ivanhoe blev tiltrukket af den nye musik omkring dem, og omvendt var den nye musik inspireret af jazz musikerenes improviserende tilgang. Vogel ønskede at skabe en fusion mellem avantgardejazz og tidens hårde rock, hvilket bl.a. skyldtes Vogels fascination af den amerikanske saxofonist Charlie Parker samt det populære rockband The Who. Musikken består af melodiøse sange, komplekse instrumentale kompositioner som ofte var en energisk kombination af improviserede forløb og markant rytme.[1] Deres udgivelser blev mellem 1969 og 1974 udgivet på Sonet og disse udgivelser regnes for deres mest essentielle.[2]

Burnin Red Ivanhoe
Oprindelse København, Danmark
Genre Jazz fusion Rediger på Wikidata
Aktive år 1967-1974, 1980, 1998-idag
Associeret med Secret Oyster, Birds of Beauty, The Contemporary Jazz Quintet, Cadentia Nova Danica, Secret Oyster, Starfuckers
Medlemmer Karsten Vogel
Kim Menzer
Ole Fick
Assi Roar
Kasper Langkjær
Tidligere medlemmer Steen Claësson
Steen Lange
Bo Thrige Andersen
Jess Stæhr
Jon Bruland
Michael Friis
Louis Winding
Klaus Menzer
Janne Eilskov
Eksterne henvisninger
Burnin Red Ivanhoes hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Burnin Red Ivanhoe har indspillet musikken til filmen Er I bange? af Henning Carlsen fra 1971, og til dokumentarfilmen Kaláliuvit? (Er du grønlænder?) af Jørgen Roos fra 1970.[3]

Historie og karriereRediger

Karsten Vogel mødte tekstforfatter Niels Erik Wille på Københavns Universitet, eftersom de begge læste dansk litteratur. Herefter begyndte Vogel at skrive rockssange, med hjælp fra Wille som skrev både danske og engelske sangtekster. Vogel samlede senere resten af gruppen, bestående af Steen Claësson på guitar, Steen Lange på bas og Per Kragh-Møller bag trommerne. En af Willes sangtekster havde titlen Ridder Rød, hvilket ledte til bandets navn. Bandets rytmesektion blev senere erstattet af Arne Würgler på bas, og den hårdtslående og dynamiske trommeslager Bo Thrige. Claësson forblev på guitar. Vogel deltog i den musikalske workshop, Cadentia Nova Danica hvor han møder skolelærer og multi-instrumentalist Kim Menzer. Burning Red Ivanhoe kunne godt bruge endnu et medlem, og Menzer blev i juni 1968 en del af gruppen.[2]

Den 25. maj 1967 havde bandet deres første optræden i Munkekælderen, et nedslidt lokale på Nørregade under Københavns Universitet. Her optrådte de under navnet M/S Mitte – The Burnin Red Ivanhoe, men kaldte sig senere samme år Burnin Red Ivanhoe. Den officielle debut skete den 14. december 1968 i Brøndby Pop Club som opvarmning for Spooky Tooth. Her bestod gruppen af de fem medlemmer, Karsten Vogel, Kim Menzer, Steen Claësson, Arne Würgler og Bo Thrige. Denne koncert vakte så megen positiv omtale, at de landende en pladekontrakt. Sommeren 1969 udkom debut lp'en M 144, som var Danmarks første dobbelt-lp- Pladen vakte ikke kun opmærksomhed i Danmark, men også i Vesttyskland og England og bandet var et af de første skandinaviske bands, der opnåede international opsigt og succes. I årene 1970-72 turnerede bandet flittigt i udlandet, bl.a. Norge, Sverige, Tyskland, England og Finland.[4]

I foråret 1972 opløste Vogel gruppen, eftersom publikums ønsker ikke stemte overens med Vogels egne intetioner for bandet. Allerede i sommeren samme år, dannede han endnu et eksperimenterende projekt, instrumentalbandet Secret Oyster. Gruppen er dog siden blevet gendannet flere gange, både i form af koncerter og pladeudgivelser. Vogel gendannede gruppen igen I 1973 og i 1974 udgav de albummet Right On i et forsøg på et comeback. Vogel havde sideløbende gang i et andet musikalsk projekt med gruppen Mermaids, og Burnin Red Ivanhoe blev endnu engang opløst. Med albummet Shorts i 1980 forsøgte gruppen endnu et comeback, med sangtekster skrevet af bl.a. Dan Turéll og Torben Eschen. Anmeldelserne var dog mindre gode og efter en enkelt turne blev gruppen opløst igen. I 1997 fejrede gruppen deres 30 års jubilæum med en koncert i Vega og med en cd-genudgivelse af debut albummet M 144 med bonusnumre. Senere samme år blev sangerinde og tidligere Sweethearts medlem, Janne Eilskov en del af gruppen, og medvirkede på comebackalbummet Lack of Light. Albummet var dog ingen success og Eilskov forlod kort efter gruppen.[4]

BandmedlemmerRediger

Det oprindelige band bestod af:

I en periode derefter var besætningen variabel med især flere bassister (Steen Claësson, Arne Würgler, Steffen Andersen, Mads Vinding). Ole Fick og Kim Menzer var ofte med.

Fra 1970 kom bandet fast til at bestå af:

  • Karsten Vogel (saxofoner, orgel)
  • Kim Menzer (fløjte, basun, mundharpe, vokal)
  • Ole Fick (vokal, guitar)
  • Jess Stæhr (bas)
  • Bo Thrige Andersen (trommer)

Fra 1991 bestod bandet af:

I 2009 består bandet af:

  • Karsten Vogel (saxofoner, orgel)
  • Kim Menzer (fløjte, basun, mundharpe, didjeridoo, vokal)
  • Ole Fick (vokal, guitar)
  • Assi Roar (bas)
  • Kasper Langkjær (trommer)

DiskografiRediger

KilderRediger

  1. ^ (Bundgaard, Peder et.al. Politikens Dansk Rock 1956-1997, 1998, s.106-107)
  2. ^ a b Bundgaard, Peder: Lykkens Pamfil, Borgens Forlag: Valby, 1998, s. 151-52
  3. ^ (Burnin Red Ivanhoe, M144, Cd-genudgivelsen, 1997).
  4. ^ a b Dansk Rock Leksikon, 1956-2002, ISBN 87-567-6525-8, side 99
  5. ^ http://www.olefick.dk/burn/

Eksterne henvisningerRediger

 Artiklen om musikeren Burnin Red Ivanhoe kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.