Imperativ

En imperativ er et påbud. Inden for grammatik er imperativ en form af verbet (udsagnsordet), der også kaldes bydeform. Eksempel: "Spis!" (af at spise).

På dansk findes imperativ kun i én form, så det er overflødigt at specificere: præsens imperativ (nutids bydemåde).

På latin findes både præsens imperativ og futurum imperativ i såvel singularis som pluralis, i aktiv og i passiv.

På dansk var en passiv teoretisk mulig; og nogle husker fra Mikkelsens gamle latinbog oversættelsen: Bliv slæbt i fængsel, røver – hvor den sammensatte form "bliv slæbt" skal gengive en præsens imperativ passiv singularis (2. person). I ældre dansk findes imperativ i former som ikke længere bruges i andet end arkaiserende sammenhænge: "gak" for udsagnsordet "gå" er et eksempel.

Imperativen er en finit verbalform; den er sætningsdannende, idet den kortest tænkelige, fuldstændige sætning netop består af en imperativ, dvs. kun ét ord.

Henvisninger

Spire Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.