Cambridgeshire
Placering af Cambridgeshire i England
Geografi
Status: Ceremonielt og administrativt
Region: East of England
Areal: 3.389 km² ceremonielt
3.046 km² administrativt
Administrationsby: Cambridge
ISO 3166-2: GB-CAM
Demografi
Befolkning: ()

Tæthed:
769.100 ceremonielt
605.100 administrativt
227 /km² ceremonielt
Distrikter
Områder i Cambridgeshire
  1. Cambridge
  2. South Cambridgeshire
  3. Huntingdonshire
  4. Fenland
  5. East Cambridgeshire
  6. Peterborough (unitary)

Cambridgeshire er et grevskab (county) i England. Det grænser mod nord op til Lincolnshire, mod nordøst til Norfolk, mod øst til Suffolk, til Essex og Hertfordshire mod syd og til Bedfordshire og Northamptonshire mod vest. Hovedbyen i grevskabet er Cambridge.

Historie redigér

Nogle af de første permanente bosættelser fra yngre stenalder i England vides at have ligget i Cambridgeshire. Der er fundet mange genstande fra såvel stenalderen som bronzealder og jernalder i grevskabet, især i Isleham.

I Domesday Book fra det 11. århundrede omtales området som Grentebrigescire, opkaldt efter floden Granta, det gamle navn på nutidens Cam. Nutidens Cambridgeshire er opstået ved sammenlægning af flere mindre enheder, hvor den seneste sammenlægning fandt sted i 1972, hvor Huntingdonshire og Peterborough blev en del af grevskabet.

Under 2. verdenskrig var Cambridgeshire hjemsted for en række baser for såvel Royal Air Force som US Air Force. Dette skyldes dels det ret flade landskab, dels en passende afstand til det europæiske fastland, så flyveturene ikke blev for lange.

Geografi redigér

Store dele af grevskabet ligger meget lavt, og Storbritanniens laveste punkt med 2,75 m over havet findes ved landsbyen Holme. Grevskabets højeste punkt er Great Chishill på 146 m.

Klima redigér

Vejr for Cambridgeshire
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks °C 7 7,4 10,2 12,6 16,5 19,4 22,2 22,3 18,9 14,6 9,9 7,8 14,1
Gennemsnitlig min °C 1,3 1,1 2,9 4 6,7 9,8 12 11,9 10,1 7,1 3,7 2,3 6,1
Gennemsnitlig nedbør mm 45 32,7 41,5 43,1 44,5 53,8 38,2 48,8 51 53,8 51,1 50 553,5
Kilde (2011-02-03): Met Office

Politik redigér

Cambridgeshire indeholder syv valgkredse, og pr. 2011 er der herfra indvalgt seks konservative og en liberal demokrat i det britiske parlament.

Økonomi redigér

Herunder ses en oversigt over grevskabets bidrag til bruttonationalindkomsten (BNI). Som det ses er den stærkt stigende, især på serviceområdet.

År Regional af BNI[1] Landbrug[2] Industri[3] Service[4]
1995 5.896 228 1.646 4.022
2000 7.996 166 2.029 5.801
2003 10.154 207 2.195 7.752

Blandt de største arbejdspladser i Cambridgeshire er fortsat en række RAF-baser, og dertil kommer området nær Cambridge, der kendes som "Silicon Fen", hvor der er samlet en række højteknologiske firmaer inden for softwareudvikling, elektronik og bioteknologi.

Kendte personer fra Cambridgeshire redigér

I engelsk historie kendes en række personer, der har rod i Cambridgeshire. Det gælder fx politikerne Oliver Cromwell og Samuel Pepys, forretningsmanden Henry Royce og økonomen John Maynard Keynes. I nutiden stammer blandt andet tidligere premierminister John Major, fysikeren Stephen Hawking og kemikeren Harold Kroto fra grevskabet.

Inden for kunstens verden kan nævnes forfatteren Douglas Adams, filminstruktøren Richard Attenborough og musikere som Pink Floyd-medlemmerne David Gilmour, Roger Waters og Syd Barrett.

Noter redigér

  1. ^ De enkelte dele giver muligvis ikke totalbeløbet på grund af afrundinger
  2. ^ herunder jagt og skovbrug
  3. ^ herunder energiområdet og byggeri
  4. ^ includes financial intermediation services indirectly measured

Eksterne henvisninger redigér

 
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 52°18′N 0°00′Ø / 52.3°N 0°Ø / 52.3; 0

 Infoboks uden skabelon
Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende.