Carl Gandrup
dansk manuskript- og romanforfatter (1880-1936)
Carl Gandrup (født 13. maj 1880 i Nykøbing Mors, død 1936 i København), var en dansk manuskript- og romanforfatter. Efter kort tid i typograflære, læste han i stedet til lærer på Blågård Seminarium og underviste som færdiguddannet bl.a. indsatte i Nyborg Statsfængsel.[1]
| Carl Gandrup | |
|---|---|
| Født | 13. maj 1880  Nykøbing Mors, Danmark |
| Død | 11. august 1936 (56 år) København, Danmark |
| Far | Charles Gandrup |
| Ægtefælle | Ingeborg Gandrup (1919-1936) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Blaagaard/KDAS (til 1906) |
| Beskæftigelse | Dramatiker, manuskriptforfatter, romanforfatter |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ingenio et arti (1935) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Gandrup debuterede i 1907 under pseudonymet Henrik Hjarne med novellesamlingen Menneskenes Børn og deres Afguder. Han arbejdede siden hovedsageligt som dramatiker, ofte med temaer fra hans egen samtid med værker som Lazarus, Dybet, Faldne Engle og Falske Nøgler, samt med historiske romaner så som Spotterens hus, om Peter Andreas Heiberg.[2] Han var gift med skuespillerinden Ingeborg Gandrup.
Udvalgte filmmanuskripter
redigér- 1917 – Skuggan av ett brott
Hæder
redigér- 1923 Drachmannlegatet
- 1927 Otto Benzons Forfatterlegat
- 1935 Ingenio et arti
Referencer
redigér- ^ Carl Gandrup på gravsted.dk
- ^ Svensk uppslagsbok, Malmø 1932
Eksterne henvisninger
redigér- Gandrup, Carl i Nordisk familjebok (2. udgave supplement, 1923)