Carl Heinrich Graun
Carl Heinrich Graun (født 7. maj 1701 i Wahrenbrück, død 8. august 1759 i Berlin) var en tysk komponist og sanger.
Carl Heinrich Graun | |
---|---|
Information | |
Født | 7. maj 1704 Wahrenbrück, Brandenburg, Tyskland |
Død | 8. august 1759 (55 år) Berlin, Tyskland |
Gravsted | Berlin |
Statsborger | Tyskland |
Far | August Graun |
Mor | Anna Margarethe Schneider |
Søskende | Johann Gottlieb Graun |
Børn | Carl Ferdinand Graun, Justizrat |
Sprog | Tysk |
Genre | Opera |
Beskæftigelse | Operasanger, komponist |
Instrumenter | |
Vokal | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Graun besøgte Kreuzschule i Dresden, hvor de italienske operaopførelser fik indflydelse på ham; efter stemmens overgang kom han som tenorsanger til operaen i Braunschweig. Her vågnede Grauns kompositionstrang, og han svang sig op til vicekapelmester.
Efter at kronprins, senere kong Frederik II af Preussen, havde lært Graun at kende, fik denne af den braunschweigske hertug tilladelse til at følge den unge musikelskende prins, hvis interesse for Graun siden hen holdt sig uformindsket. Foreløbig måtte Graun komponere instrumentalmusik til prinsens koncerter; men da han besteg Preussens trone, udnævnte han Graun til kapelmester i Berlin (1740) og sendte ham til Italien for at skaffe sangere til en italiensk opera.
I Italien opholdt Graun sig omtrent et år og gjorde også her megen lykke som sanger. Efter sin hjemkomst blev Graun leder af Berlin-operaen og komponerede for den en række operaer (til dels i samarbejde med Frederik den Store), der skaffede ham et meget kendt og anset navn, men som nu alle er glemte.
For efterverdenen stod Grauns navn derimod endnu omtrent et århundrede i en vis glans som komponist af kirkeværkerne: Te Deum og navnlig passionskantaten Der Tod Jesu fra 1755; endnu 1855 fejredes denne sidste kantates hundredårsdag med stor festlighed; den blev i perioden 1807-84 opført næsten årlig af Berliner Singakademie. Nu høres dette værk, der er holdt i den moderne følelsesfulde italieniserede stil, kun sjældent.
Grauns og Reinhard Keisers kantater var på programmet ved københavnske interessentskabskoncerter i 1740'erne.[1]
Værker
redigérSceneværker
redigér- Polydorus (5 akter, 1726–28)
- Iphigenia in Aulis (3 akter 1728)
- Scipio Africanus (3 akter, 1732)
- Lo specchio della fedeltà (3 akter, 1733)
- Pharao Tubaetes (5 akter, 1735)
- Rodelinda, regina de' langobardi (3 akter, 1741)
- Cesare e Cleopatra (3 akter, 1742)
- Artaserse, libretto by Metastasio (3 akter, 1743)
- Catone in Utica, libretto by Metastasio (3 akter, 1743)
- Alessandro e Poro, libretto by Metastasio (3 akter, 1744)
- Lucio Papirio (3 akter, 1744)
- Adriano in Siria, libretto by Metastasio (3 akter, 1746)
- Demofoonte, libretto by Metastasio (3 akter, 1746)
- Cajo Fabricio (3 akter, 1746)
- Le feste galanti (1747)
- Cinna (3 akter, 1748)
- L'Europa galante (1748)
- Ifigenia in Aulide (3 akter, 1748)
- Angelica e Medoro (3 akter, 1749)
- Coriolano (3 akter, 1749)
- Fetonte (3 akter, 1750)
- Il Mithridate (3 akter, 1751)
- L’Armida (3 akter, 1751)
- Britannico (3 akter, 1751)
- L'Orfeo (3 akter, 1752)
- Il giudizio di Paride (1 akt, 1752)
- Silla (3 akter, 1753)
- Semiramide (3 akter, 1754)
- Montezuma (3 akter, 1755)
- Ezio, libretto by Metastasio (1755)
- I fratelli nemici (3 akter, 1756)
- La Merope (3 akter, 1756)
Andre værker
redigér- Te Deum
- Ein Lämmlein geht und trägt die Schuld Passionskantata (ca. 1730)
- Kommt her und schaut (Große passion) (1730)
- Der Tod Jesu, passionskantata (1755)
- Oratorium in Festum Nativitatis Christi, juleoratorium
- Påskeoratorium
- Seks italienske kantater
- Koncert for Horn, strygere ag cembalo D-dur
- Lieder (1743)
- Sinfonia C-dur
- Koncert for viola da gamba
- Harpsichord Concerto i C-dur
Litteratur
redigér- W. Behrend i Salmonsen (Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bd. 10, s. 56)
Eksterne henvisninger
redigér- Litteratur af og om Carl Heinrich Graun i det tyske nationalbiblioteks katalog
- Frie noder af Carl Heinrich Graun i International Music Score Library Project
- Hjemmesiden Graun.de Arkiveret 17. januar 2008 hos Wayback Machine
- Noter
- ^ Nils Schiørring: Musikkens historie i Danmark, I, s. 337
Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |
Spire |
Spire Denne sangerartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |