Carl Nielsen Museet
Carl Nielsen Museet er museum i Odense for komponisten Carl Nielsen og hans hustru billedhuggeren Anne Marie Carl Nielsen. Museet ligger som en tilbygning til Odense Koncerthus på koncerthusets nordvestlige side.
Carl Nielsen Museet | |
---|---|
![]() Odense Koncerthus, som museet ligger op af | |
Generelle informationer | |
Type | Kulturhistorie |
Beliggenhed | Odense |
Adresse | Claus Bergs Gade 11, 5000 Odense C |
Enheder | Carl Nielsens Barndomshjem |
Grundlagt | 1989 |
Direktør | Henrik Harnow (Museum Odense) |
Kurator | Ida Marie Vorre |
Eksterne henvisninger | |
carlnielsenmuseet.dk | |
CVR-nummer | 39156040 |
Oversigtskort | |
Carl Nielsen Museets placering i Odense 55°23′58.61″N 10°23′30.74″Ø / 55.3996139°N 10.3918722°ØKoordinater: 55°23′58.61″N 10°23′30.74″Ø / 55.3996139°N 10.3918722°Ø |
Ikke at forveksle med Carl Nielsens Barndomshjem.
Museets udstilling fokuserer på historien om de to meget selvstændige kunstnere, som hver især var med til at påvirke dansk kulturliv. Anne Marie Carl-Nielsen udfoldede sig især inden for naturalistisk billedhuggerkunst og var en markant kvindeskikkelse i det danske kunstmiljø i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900. Carl Nielsen blev allerede i sin samtid anerkendt både nationalt og internationalt for sine musiske værker og sine evner som skribent og dirigent.
Udover en gennemgang af hovedpunkterne i de to kunstneres liv er der i museet mulighed for at se en række originalgenstande, som f.eks. udstillede skitser og buster samt relieffer lavet til Ribe Domkirke og forstudiet til Rytterstatuen af Kong Christian IX, lavet af Anne Marie Carl-Nielsen. Carl Nielsens violiner, hans signalhorn og flygel. Desuden er der mulighed for at dykke ned i Carl Nielsens musikalske værker, der bl.a. udgør seks symfonier, tre koncerter, scenemusik og operaer samt kammermusik og et ikke ubetydeligt antal sange. Blandt de mest kendte kan nævnes korværket Fynsk Forår og operaen Maskarade.
Via en testamentarisk gave fra parrets børn indeholder museet også en eksakt rekonstruktion af to stuer fra Carl og Anne Marie Carl-Nielsens sidste hjem på Frederiksholms Kanal med det originale inventar.
Åbningstiderne tilpasses ofte så der også er åbent ved Odense Symfoniorkesters koncerter i Odense Koncerthus.