Carsten Eskelund

Carsten Eskelund (født i 1976 i København) er en dansk standupkomiker.[1]

Carsten Eskelund
Født 1976 Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Stand-up-komiker, tv-vært Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

KarriereRediger

Carsten Eskelund debuterede som komiker i 2000.[2]

I 2002 var han vært på Den Ægte Vare som var et comedyshow der turnerede i hele Danmark. De andre medvirkende er Anders ”Anden” Matthesen, Geo, Jacob Tingleff, Mick Øgendahl og Rune Klan.[3]

Siden 2003 har han været med på adskillige klubturneer for det danske comedybureau FBI.[1] Carsten Eskelund har været radiovært på Radio 100 FM. Han har medvirket i Stand-up.dk i 2002, 2005 (som vært[2]) og 2007. Han har desuden medvirket i Talegaver til børn i 2003-2008.[1] Efterfølgende har han medvirket i Comedy Aid i 2009, 2010 og 2014.

Han har også skrevet materiale til ParlamentetTV3 og programmet TarTar med Rune Klan på TV 2. Han var også med til at udvikle programmet Zulu Bingo. Han har også deltaget i Gustne Gensyn med Jonatan Spang i 2006[2] og Brian Mørk Show med Brian Mørk fra 2011.

Eskelund var også vært på det QI-lignende DR-program Quiz i en hornlygte. Det første program havde premiere d. 28. marts 2012 og der blev sendt 18 afsnit.[4][5]

Han optrådte til Zulu Comedy Galla i 2012 og havde efterfølgende premiere på sit første one man show kaldet Sådan én man selv griner af, og han har desuden bidraget med materiale til TV 2 Zulus program Dybvaaaaad! med Tobias Dybvad.

Under coronapandemien rejste han i foråret rundt i landet sammen med Jan Gintberg i programmet Spritnyt - med Gintberg og EskelundDR, hvor de kiggede på opfindelser og gode ideer. Det blve fulgt op samme efterår medprogrammet Gintberg, Eskelund og Den dybe Tallerken, hvor de tog udgangspunkt i store danske opfindere som Jacob Ellehammer og [[August Krogh] og så på andre opfindelser i lokalområdet.

FilmografiRediger

Standup showRediger

Tv-programmerRediger

ReferencerRediger

Eksterne henvisningerRediger