Åbn hovedmenuen
Carta Marina
(originalen er i sort/hvid)

Carta marina et descriptio septentrionalium terrarum (latin for Søkort og beskrivelse af nordiske lande),[1] normalt forkortet til Carta marina, er det første kort over de nordiske lande, der angive stednavne og detaljer. Det blev skabt af den svenske gejstlige Olaus Magnus og blev oprindeligt udgivet i 1539. Der findes kun to tidligere kort af nordiske lande; Jacob Ziegler (Strasbourg, 1532) og Claudius Clavus (1400-tallet).

Kortet er centreret ved Skandinavien, som bliver vist med den største tekst på kortet, og er placeret i midten af Sverige. Kortet dæker de nordiske land "Svecia" (Svealand), "Gothia" (Götaland), "Norvegia" (Norge), Dania (Danmark), Islandia (Island), Finlandia (Finland), Lituania (Lithuaen) og Livonia (Estland og Letland). Langs kortets kant er længde- og breddegrader fra 55° til Polarcirklen.[2]

Det er 1,70 m bredt og 1,25 m højt, og det er blevet tryk i sort og hvid ved hjælp af ni træsnit på hver 55x44 cm, der går fra vest mod øst og fra nord til syd, og som hver er markeret med et bogstav fra A til I.[3]

HistorieRediger

Kortet blev fremstillet i Rom fra 1527-39 af Olaus Magnus (1490-1557), som var på diplomatisk visit for Sveriges regering, og blev i byen sandsynligvis fordi hans bror, Johannes Magnus, blev involvret i en religiøs fejde med kong Gustav Vasa.

For at fremstillet kortet studerede Magnus en række antikke kilder inklusive Ptolemæus' kort i Geographia og samtidige kilder som astronomen Jacob Zieglers arbejde. Udover kartografiske studie byggede Magnus også arbejde på beskrivelser fra sømænd og sine egne observationer.[4]

Kortet blev fremstillet over en periode på 12 år, og de første eksemplarer blev trykt i 1539 i Venedi.

Magnus underbyggede kortet med værket Historia de gentibus septentrionalibus (Historien om folkene i Norden), som blev trykt i Rom i 1555. De latinske noter blev oversat af Magnus til italiensk (1565) og tysk (1567).

Bevarede eksemplarerRediger

Alle eksemplarer af kortet forsvandt fra offentlighedens kendskabt efter 1574, og kortet var stort set glemt, muligvis der kun blev fremstillet få eksemplarer og Pave Paul 3. udstedte en 10-årig "copyright". Senere blev der stillet spørgsmålstegn ved, om kortet overhovedet havde eksisteret..[3]

I 1886 fandt Oscar Brenner et eksemplar i Bayerns Statsbibliotek i München, hvor det stadig befinder sig. I 1961 fandt man endnu et eksemplar i Schweiz, der blevbragt til Uppsala Universitetsbibliotek året efter. Siden 2007 har det været opbevaret bbliotekets hovedbygning, Carolina Rediviva.[3] De to eksemplarer afviger en lille smule fra hinanden.

TilpasningerRediger

En nedskaleret udgave af Uppsala-eksemplaeret er lignende blev trykt i Rom i 1572 af Antoine Lafréry in 1572.[5]

IndholdRediger

 
Den fiktive ø Tile som sandsynligvis er den mytiske ø Thule.

Kortet er det første som giver et detaljeret overblik over Norden inklusive en lang række stednavne. De har også dele af Skotland, England, Holland, det nordlige Tyskland, Polen, De baltiske lande og Rusland med.

På kortet findes også tre øer, som ikke eksisterer i virkeligheden. Vest for Island findes Hvitsark. Mellem Orkneyøerne og Færøerne er Tile afbildet, som ifølge kortet skulle have 30.000 indbyggere, og som sandsynligvis er den mytologiske ø Thule.[6] Uden for Murmansk står "Insula Magnetum", som man antog var stedet for den den magnetiske nordpol.

Kortet har også en række mytiske dyr, søslanger og andre havuhyrer. Eksempelvis er en sømunk, der angriber et skib, afbildet under Færøerne. Der er sandsynligvis tale om den mytologiske kæmpeblæksprutte Kraken. Desuden forvrængede gengivelser af eksisterende dyr, herunder grønlandshval, spækhugger, hvalros og ringsæl. Magnus har også fået indtegnet en eksplosion på Vyborg Slot i 1495. Hvert land har også få en konge og et rigsvåben, bl.a. Sigismund 1. af Polen

Se ogsåRediger

GalleriRediger

ReferencerRediger

  1. ^ "Carta Marina". Olaus Magnus' Scandinavia. University of Minnesota. Hentet 10. juni 2016. 
  2. ^ Kleim, Uwe (1989). "Ein Kartenwerk der Nordlande vom Jahre 1539". Hentet 9. juni 2016. 
  3. ^ a b c Kaiser, Reinhard. "Der Anfang - Glücklicher Zufall". Reinhard Kaisers Elektroarchiv (tysk). Reinhard Kaiser. Hentet 10. juni 2016. 
  4. ^ Lynam, Edward. The Carta Marina of Olaus Magnus, Venice 1539 & Rome 1572, Jenkintown: Tall Tree Library, 1949.
  5. ^ "Carta marina". The University of Minnesota Archives. Hentet 10. juni 2016. 
  6. ^ Thomas Rossby & Peter Miller: Ocean Eddies in the 1539 Carta Marina by Olaus Magnus. "Oceanography" 16:4. 2013; s. 80-81

Eksterne henvisningerRediger