Caspar Wilhelm Smith

Caspar Wilhelm Smith (ved dåben: Kaspar Vilhelm) (16. juni 1811 i København4. september 1881 sammesteds) var en dansk sprogforsker, far til Carl Vilhelm Daniel Rohl-Smith.

Caspar Wilhelm Smith

Personlig information
Født 16. juni 1811 Rediger på Wikidata
Død 4. september 1881 (70 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Slavist Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Københavns Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Af sin stiffader P.G. Fibiger blev han 1829 fra Kolding Skole dimitteret til universitetet. I sine Studier, der i fl. Aar hemmedes af Sygelighed, delte han sig mellem Filosofi og Filologi, men tog 1840 filologisk Embedseksamen. 1841 tiltraadte han en Udenlandsrejse, der kom til at vare til 1845. Hans Tanke var egl. at drive omfattende sprogfilosofiske Studier, først og fremmest i Berlin; men hans Interesse droges mere og mere til de slaviske Sprog, og Studiet af disse, særlig Polsk, blev da efterhaanden Formaalet for Rejsen. Da der ingen Udsigter var for ham i Danmark ad denne Vej, bestemte han sig for Skolegerning og blev 1847 Adjunkt i Roskilde. Ønsket om at faa de slaviske Sprog repræsenterede ved Univ. gjorde sig imidlertid mere og mere gældende, og efter at S. 1859, med Fritagelse for det mundtlige Forsvar, havde erhvervet den filosofiske Doktorgrad ved den ene af de Afhandlinger, han 1857—59 udgav under Fællestitelen De locis quibusdam grammaticæ linguarum Balticarum et Slavonicarum, blev han 31. Oktbr s. A. udnævnt til Docent i slavisk Sprog og Litteratur. 1865 fik han Titel af Prof., hvilken han dog gav Afkald paa. I denne Stilling virkede han til sin Død. Af hans Arbejder maa fremhæves: »Grammatik der polnischen Sprache« (Berlin 1845, 2. Udg. 1864), den vigtige, af fortræffelige Noter ledsagede Oversættelse af »Nestors russiske Krønike« (1869), den ved hans Død ikke helt afsluttede »Russisk Litteraturhistorie fra Peter den Store's Tid til Beg. af dette Aarhundrede« (1882); endvidere en Rk. mindre, dels selvstændig udgivne, dels i forsk. Tidsskrifter offentliggjorte Arbejder over sproglige, litterære, historiske ell. religionsfilosofiske Emner. S. var ogsaa en fin Kender af Holberg, hvorom han har aflagt Vidnesbyrd i sin Bog »Om Holberg's Levned og populære Skrifter« (1857).

Smith blev Ridder af Dannebrog 1878. Han er begravet på Assistens Kirkegård.

Eksterne henvisninger redigér


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.