Åbn hovedmenuen

Casper & Drengene fra Brasilien

Disambig bordered fade.svg For andre betydninger, se Drengene fra Brasilien

Casper & Drengene fra Brasilien er titlen på en satirisk julekalender med komikerne Frank Hvam, Casper Christensen, Lasse Rimmer og Lars Hjortshøj. Den blev produceret til hjemmesiden Gubi på halvanden dag i november 1999 som en slags juleudgave af Casper & Mandrilaftalen. Sidste halvdel af titlen er muligvis lånt fra den britisk-amerikanske spændingsfilm Drengene fra Brasilien, der blandt andre har Gregory Peck og Laurence Olivier i større roller.

Julekalenderen er aldrig blevet vist på tv, men optræder som ekstramateriale på den første af i alt tre DVD-udgivelser af Casper & Mandrilaftalen, "Casper & Mandrilaftalen 1".

ProgramRediger

Der er blot én sketch per afsnit, og hvert afsnit afsluttes med et opdigtet citat tilskrevet Nøddebo Præstegård. Der blev i alt produceret 25 afsnit; et afsnit for hver dag op til jul, som hovedregel med Casper Christensen som vært og en af de øvrige medvirkende som interviewgæst, og desuden ét afsnit til nytårsaften, hvor alle fire komikere medvirker.