Castella (カステラ, tidligere også 加須底羅 eller 粕底羅, alle kasutera) er en japansk kage, der er en specialitet fra Nagasaki. Hovedingredienserne er mel, sukker, æg og kartoffel/rissiruppen mizuame.[1]

Castella i Nagasaki.

Castella kom til Japan i det 16. århundrede, da portugisere som de første europæere satte deres fødder der. De medbragte mange ting, der hidtil havde været ukendte i Japan, herunder skydevåben, tobak og i begyndelsen af Kanei-perioden (1624-1644) også castella. Navnet er afledt af bolo de Castella for "kager fra Kastilien" hhv. pão de Castella for "brød fra Kastilien".[1] Det kunne opbevares længe og var derfor et nyttigt næringsmiddel på ofte månedlange skibsrejser. På denne tid befandt Japan sig i Edo-perioden, hvor regimet kun tillod portugiserne at handle i Nagasakis havn. Dengang var var Castella desuden en dyr dessert på grund af de høje sukkerpriser. I tidens løb skete der dog alligevel en udvikling af castella i Japan, og der opstod forskellige smagsretninger.

Eksterne henvisninger redigér

Noter redigér

  1. ^ a b カステラ i 世界大百科事典 第2版 og 和・洋・中・エスニック 世界の料理がわかる辞典 hos kotobank.jp. Sidst kontrolleret 5. juni 2014.