Cavlingprisen

dansk journalistisk udmærkelse

Cavlingprisen er den mest prestigefyldte danske journalistpris. Den uddeles hvert år i januar til "en journalist eller en gruppe af journalister i samarbejde, der i særlig grad har udvist initiativ og talent i det forløbne år." (fundatsens §5).

Prisen består af 20.000 kr. og en statuette udført af Jørgen Rode. Statuetten forestiller Henrik Cavling. Prisen uddeles af en komité, som er udpeget af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse.[1]

Komiteens medlemmer redigér

Komiteen er nedsat af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse og består pr. 2024 af:[2]

  • Formand Didde Elnif, SDU
  • Bo Søndergaard, Politiken
  • Camilla Stampe, TV2
  • Claus Smidstrup, freelance
  • Brigitte Alfter, Göteborg Universitet

Historik redigér

Fonden bag prisen blev indstiftet 18. december 1944 til minde om Dansk Journalistforbunds stifter, Henrik Cavling.

Prisen blev uddelt første gang i 1945 til journalist Henrik V. Ringsted. Siden da er prisen blevet uddelt hvert år - med undtagelse af 1955 og 1958.[3]

Kun ganske få personer har modtaget Cavlingprisen mere end én gang, Michael Klint og Morten Pihl hele tre gange. Det eksklusive felt tæller:

Det er kun sket tre gange at det samme medie har vundet prisen to år i træk:

Modtagere af Cavlingprisen redigér

1940'erne redigér

År Navn Medie Begrundelse
1945 Henrik V. Ringsted Politiken Dækker fuldt ud de forudsætninger, der stilles som betingelse i fundatsen: Yngre journalist, der i særlig grad har udvist initiativ og talent i det forløbne år.
1946 Ole Vinding - Som anerkendelse for sit journalistiske arbejde og i særdeleshed hans reportager fra Grønland, der gav stødet til den offentlige debat om de aktuelle grønlandske problemer.
1947 Gunnar Næsselund - Som anerkendelse af fremragende journalistisk arbejde med det formål at informere den danske offentlighed om relationerne mellem Danmark og England.
1948 Nele Topsøe (Nele Poul Sørensen) - Som anerkendelse af hendes talentfulde journalistiske arbejde og selvstændige initiativ i det forløbne år.
1949 Anders B. Nørgaard og Poul Dalgaard Social-Demokraten Som anerkendelse af deres initiativ ved optrævlingen af Edderkoppe-sagen.

1950'erne redigér

År Navn Medie Begrundelse
1950 Mogens Bostrup Nationaltidende Som anerkendelse for hans artikelserie til fordel for to uskyldige mistænkte officerer i Nymindegab-sagen.
1951 Niels Blædel - Som anerkendelse af hans journalistiske initiativ og talentfulde gennemførelse af kampen for en forbedring af vilkårene for dansk videnskab.
1952 Aage Hastrup - Som anerkendelse af hans talentfulde journalistiske arbejde og selvstændige initiativ i den økonomiske reportage.
1953 Per Arboe Rasmussen - Som den journalist, der ved at bringe sagen om de fire benådninger (fra besættelsen) frem, gav anledning til den store diskussion om hele løsladelsesproblemet, der derefter fandt sin endelige afgørelse i Folketinget.
1954 Robert Kjældgård Social-Demokraten Der i det svundne år har vist initiativ ved at interessere den opvoksende ungdom for pressens arbejde og inspireret den til aktiv journalistisk indsats - samt i forbindelse hermed hans idé til den dansk-svenske skolelandskamp.
1955 Ingen uddeling
1956 Røde Kors Ungarn-indsamlingen - I erkendelse og anerkendelse af den betydelige journalistiske indsats, som ydedes i 1956 af dagspressens udsendte korrespondenter til begivenhederne i Ungarn.
1957 Ole Hansen - For den første samlede artikelserie om de europæiske fællesmarkeds- og frihandelsproblemer, baseret på en selvstændig reportage fra de berørte lande.
1958 Ingen uddeling
1959 Dan Larsen - For hans økonomisk-politiske reportage, særlig med henblik på hans korrespondance fra De Syvs møde i Stockholm juni 1959.

1960'erne redigér

År Navn Medie Begrundelse
1960 Viggo Duvå Social-Demokraten For hans sociale reportager, deriblandt hans selvstændige initiativ i en artikelserie om Kolonien Filadelfias epileptikerafdeling, der medførte tidssvarende nyordninger.
1961 Willy Reunert Danmarks Radio For hans banebrydende indsats i radioreportage og specielt for hans to udsendelser fra Algier i begyndelsen af 1961 og udsendelsen fra Polen senere samme år.
1962 Jørgen Hartmann-Petersen (Habakuk) Politiken For hans indsats i dansk journalistik igennem skabelsen af en helt ny satirisk form, som i året 1962 nåede det fuldkomne.
1963 Poul Trier Pedersen Danmarks Radio For ved fin journalistik at fremdrage og sætte i gang debat om kontroversielle, ikke tidligere behandlede emner i radio og det nye massemedium TV.
1964 Knud Poulsen - For hans talentfulde og fornemme videreførelse af interview-genren.
1965 Poul Dalgaard Ekstra Bladet For hans kampagne om boligforholdene.
1966 Herbert Pundik Politiken For artikel-serierne fra Afrika og Asien med uafhængig oplysning om u-landsproblemer.
1967 Hans V. Bischoff - For påvisningen af fejl og mangler ved indsamlingen af materiale til beregning af pristallet og som anerkendelse af hans journalistiske behandling af det økonomiske stof.
1968 Erik Nørgaard Politiken For hans dybtgående reportager om retsmaskineriet og hans humanistiske indstilling til de personer, som indfanges af dette maskineri.
1969 Thyra Christensen - For kampagnen i sagen om erstatning til personer, der er blevet invalide efter offentlige vaccinationer.

1970'erne redigér

År Navn Medie Begrundelse
1970 Leif Blædel - For hans journalistiske holdning i samfundskritisk nyhedsbehandling og kommentarer og for hans kildekritiske arbejdsmetode, ikke mindst kommet til udtryk i hans virksomhed som radio- og TV-kritiker.
1971 Torgny Møller Dagbladet Information For stædig og saglig journalistik omkring ulykken på Lindø-værftet i marts 1971 og ved effektivt at henlede samfundets opmærksomhed på arbejderbeskyttelsens utilstrækkelighed.
1972 Leif Kjeldsen Politiken For sit journalistiske arbejde i forbindelse med skandalerne i Københavns Amt.
1973 De redaktionelle medarbejdere Vejle Avis Der i 3 måneder forgæves har søgt at skabe grundlaget for en ny avis med den hensigt at bryde det lokale avismonopol. Initiativet har vist, at der under andre former og på bedre betingelser er mulighed for at forny den dagbladsstruktur som har sit udgangspunkt i den politiske udvikling i sidste halvdel af 1800-tallet.
1974 Anne Wolden-Ræthinge (Ninka) Politiken Som interviewer og desuden for i fornem deskriptiv form at give læserne nyt indblik i den hverdag, vi lever i.
1975 Nele Rue Danmarks Radio Som meget aktiv medlem af den gruppe, der producerede ungdomsudsendelserne i radioens P3 og TVs ungdomsredaktion.
1976 Harry Rasmussen Næstved Tidende For gennem en række veldokumenterede artikler at have kritiseret forholdene på Amtshospitalet i Vordingborg, det tidligere statshospital.
1977 Jakob Andersen og Søren Jakobsen Ekstra Bladet For deres artikler om Forsvarets Efterretningstjeneste, hvor dybdeborende journalistik førte til nedsættelse af en kommissionsdomstol, der bekræftede oplysningerne.
1978 Svend Bedsted og Jens Otto Kjær Hansen Morgenavisen Jyllands-Posten For deres indsigtsartikler om edb-sikkerheden, der medførte nye regler, som hindrer edb-sløseri.
1979 Jørgen Flindt Pedersen og Erik Stephensen Danmarks Radio Ved hjælp af omfattende baggrundsmateriale har de på en engageret måde præsenteret befolkningen for politiske og økonomiske problemer.

1980'erne redigér

År Navn Medie Begrundelse
1980 Hanne Dam Dagbladet Information Har i de senere år opdyrket det kvindepolitiske stof og i en bred vifte af artikler skildret problemstillinger, der vedrører kvinderne. Det har givet hele kønsrolledebatten en ny dimension, der igen har indvirket på andre medier.
1981 Jan Michaelsen og Henning Thøgersen Ekstra Bladet Med mere end 70 artikler alene i 1981 har de søgt at udrede trådene i den økonomisk meget indviklede Bonde Nielsen-sag. Mange journalister har gennem årene boret i denne sag, men næppe nogen så vedholdende og stædigt som disse to.
1982 J. B. Holmgaard Politiken Med stor virtuositet har J.B. Holmgaard med sin søndags-rubrik "Sket i ugen" opdyrket denne genre i en stil, der har dannet skole i inden- og udenlandsk presse.
1983 Hanne Reintoft Danmarks Radio Såvel i sit engagement i Radioens Sociale Brevkasse som i sin indsats omkring etablering af den nye Mødrehjælp har hun levet op til Cavling-fundatsens bestemmelse om i særlig grad at udvise initiativ og talent i det forløbne år.
1984 Steen Bådsgård og Jørgen Pedersen Danmarks Radio I veldokumenterede TV-uds. har de to afsløret danske skibsrederes våbentransporter til apartheid-styret i Sydafrika. Gennem journalistisk vedholdenhed er det lykkedes dem at samle afgørende bevismateriale, som politiet ikke har været i stand til at fremskaffe.
1985 Allan Graubæk, Gunner Nielsen og Henrik Thomsen Holbæk Amts Venstreblad For deres arbejde med sagen omkring missil-uheldetfregatten Peder Skram den 6. september 1982. Det er komiteens opfattelse, at deres stædige graven i sagen var hovedårsagen til nedsættelsen af den anden kommissionsdomstol, som ændrede tiltalen mod orlogskaptajn H.G. Olsen til det bagatelagtige.
1986 Alex Frank Larsen Dagbladet Information For hans stædige og vedholdende journalistik omkring behandlingen af patienter, som har fået LSD i medicinsk sammenhæng. Det er komiteens opfattelse, at det førte til lovgivningen i 1986 om erstatning til LSD-ofre.
1987 - Månedsbladet Press Prisen tildeles for en radikal fornyelse af dansk magasinpresse. Den journalistiske standhaftighed, udholdenhed og grundighed, som bladet står for, savner sidestykke i dansk presse.
1988 Jens Jørgen Espersen Ritzaus Bureau Har med sin skarpsindige journalistik fremdraget den indtil nov. 1987 upåagtede thorotrast-sag, som han med stor ihærdighed har afdækket i alle detaljer trods stor modstand fra implicerede myndigheder.
1989 Anders-Peter Mathiasen og Jeppe Juhl Ekstra Bladet De to journalister har afdækket en lang række misforhold i Stadsarkitektens Direktorat under Københavns Kommune. En stor principiel sag, som i første omgang blev henlagt af politiet og de kommunale myndigheder.

1990'erne redigér

År Navn Medie Begrundelse
1990 Ulrik Haagerup, Erik Eisenberg og Martin Uhlenfeldt Morgenavisen Jyllands-Posten For afdækning af en række overbelåningssager i danske realkredit-institutter.
1991 Leif O. Dahl og Claus G. Theilgaard Vendsyssel Tidende Skrev en række afslørende artikler om danske skibsværfters indbyrdes prisaftaler - den såkaldte "snydedok"-affære.
1992 Nils Ufer (posthumt) Weekendavisen For hans dramatisering af forløbet i Tamilsagen.
1993 Mikkel Hertz Morgenavisen Jyllands-Posten For hans dækning af de samfundsmæssige omvæltninger i Østeuropa og på Balkan.
1994 John Mynderup Dagbladet Børsen Afdækning af det betændte miljø og de store bedragerier omkring selskabstømning.
1995 Lars Rugaard, Erik Valeur og Christian Nordkap Danmarks Radio For dækning af begivenhederne på Nørrebro den 18. maj 1993 og dækningen af de stærkt kritiserede undersøgelser af forløbet.
1996 Henrik Grunnet og Michael Klint TV2 Nordisk Film Broadcast For deres dokumentarudsendelser i TV2, "Den perfekte patient" og "Eksperimentet", der har afdækket hidtil ukendte og skandaløse forhold i det danske sundhedsvæsen.
1997 Poul Brink Danmarks Radio For hans vedholdende dækning af, hvordan den danske og grønlandske befolkning blev ført bag lyset vedrørende deponering af atomvåben på Thulebasen.
1998 Tonni Vinkel Sørensen Bagsværd/Søborg Bladet For hans konsekvente brug af de klassiske journalistiske dyder: nysgerrighed, vedholdenhed og indignation i sin dækning af en større sag om seksuelt misbrug af børn. (Vadstrupgård-sagen)
1999 Søren Funch, Jens Chr. Hansen og Erik Eisenberg Morgenavisen Jyllands-Posten For deres afdækning gennem flere år af Den Danske Banks rolle i Hafnia-sagen, hvor Den Danske Bank kendte til Hafnia-koncernens alvorlige tilstand, men undlod at videregive denne viden til offentligheden, da den i 1992 stod bag salget af nye Hafnia-aktier.

2000'erne redigér

År Navn Medie Begrundelse
2000 Kim Dahl Nielsen og Kasper D. Borch Jydske Vestkysten For afdækningen af 800 danske Golfkrigs-veteraners sygdomme og lidelser og for have påvist en mulig sammenhæng mellem disse sygdomme og de tilsvarende sygdomme hos deres børn, som blev undfanget efter fædrenes hjemkomst fra Golfkrigs-området.
2001 Poul Høi Berlingske Tidende For at skrive 'fremtidssikret avisjournalistik' i en tidsalder, hvor det skrevne ord er sat under hårdt pres. Hans reportager er velskrevne og vidtfavnende.
2002 Morten Pihl og Jakob Priess-Sørensen B.T. For gennemarbejdede, veldokumenterede og opsigtsvækkende artikler om de besynderlige forhold i den såkaldte mønsterkommune Farum - og ikke mindst deres afsløringer af borgmester Peter Brixtoftes forvaltning af kommunen og dens økonomi.
2003 Charlotte Aagaard, Jørgen Steen Nielsen og Bo Elkjær Dagbladet Information og Ekstra Bladet For deres gennemarbejdede, veldokumenterede og kritiske artikler om det demokratiske beslutningsgrundlag for Danmarks deltagelse i Irak-krigen.
2004 Miki Mistrati, Thomas Stokholm, Jeppe Facius og Anders-Peter Mathiasen Bastard Film og Ekstra Bladet Prisen gives for deres grundige, vedholdende og væsentlige indslag i TV2 og artikler i Ekstra Bladet i den såkaldte Dan Lynge-sag.
2005 Christian Andersen og Michael Klint Danmarks Radio Prisen gives for deres DR-dokumentar "Hævet over mistanke", sendt på DR1 9. november 2005 - en sjældent velfortalt tv-historie, som understreger vigtigheden af undersøgende og samfundsrelevant journalistik i en tid, hvor flygtige og let fordøjelige udsendelser præger en stor del af sendefladerne på dansk tv.
2006 Miriam Dalsgaard og Olav Hergel Politiken Prisen gives for deres serie om flygtninge og især flygtningebørns forhold på asylcentre.
2007 Peter Øvig Knudsen Prisen gives for Øvig Knudsens dokumentaristiske bøger om Blekingegadebanden med begrundelsen, at han med "klassisk, undersøgende journalistik, nøgtern skrivestil og gennemsigtigt kildemateriale giver en vigtig indsigt i en del af den danske venstrefløj i 1970'erne og 1980'erne."
2008 Morten Crone, Morten Frich, Erik Refner, Jesper Woldenhof Berlingske Tidende For den dagsordensættende, flermediale, serie "Forbrydelsen" - hvor en konkret sag om politisvigt har ført til debat om og ændringer af den nye politireform.
2009 Jesper Tynell Danmarks Radio, P1 Komiteen begrunder valget af prismodtageren med følgende ord:

”Journalist Jesper Tynell, DR, har i en række indslag i Orientering på P1 dokumenteret, hvordan daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og hans ministerium brød loven, bestilte misvisende tal, slettede belastende dokumenter og vildledte Folketinget.

Jesper Tynell har påvist, at Claus Hjort Frederiksen:

  • I al hemmelighed og uden om Folketinget afskaffede kravene til udenlandske arbejdstageres sikkerhed i farlige job.
  • Ulovligt pålagde kommunerne at standse udbetalingen af kontanthjælp til mennesker, der ikke var omfattet af den såkaldte 300-timers-regel, som Folketinget har vedtaget.
  • For at bane vej for strukturreformen bestilte statistikker hos sine embedsmænd, der skulle vise, at kommunerne var bedre end arbejdsformidlingerne til at få ledige i arbejde.
  • Iværksatte forsøg med tvangsaktivering af sygemeldte uden først at spørge Folketinget.

Trods indslagenes komplekse opbygning lykkes det Jesper Tynell i kraft af sin neutrale interviewteknik og sin stærke, faglige viden om rets- og socialpolitik at fastholde sine lyttere under afdækning af de politiske manipulationer”.[4]

2010'erne redigér

År Navn Medie Begrundelse
2010 Lars Nørgaard Pedersen, Asger Westh og Stine Larsen Jyllands-Posten For deres avis- og web-serie Hjem fra krigen om fysisk og psykisk skadede danske soldater. Serien afdækkede en stribe kritisable forhold for hjemvendte danske krigsveteraner. Cavling-komiteen motiverede prisen med tre gennemgående ord for projektet »ydmyghed, grundighed og ordentlighed« og fremhævede den balance, som Larsen, Nørgaard og Westh fandt i beskrivelsen af de sårede soldater.
2011 Ulrik Dahlin og Anton Geist Dagbladet Information For i over 100 artikler at beskrive, hvordan op mod 500 unge statsløse systematisk fik frataget deres ret til dansk statsborgerskab i strid med Danmarks internationale forpligtelser (Statsløse-sagen). Sagen førte blandt andet til, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) måtte gå af i begyndelsen af marts 2011.[5]
2012 Asbjørn With Nordjyske Medier For i over 130 artikler at have kulegravet Rebild Kommunes svigt i sager om sexmisbrug, tvangsfjernelser og hjælp til handicappede.
2013 Jeppe Gaardboe, Frederik Brun Madsen, Søren Kristensen, Michael Klint og Steen Jensen Danmarks Radio For dokumentarserien I Skattely, hvor finansielle rådgiveres vejledning om skattely bliver afsløret.[6][7]
2014 Morten Pihl Jyllands-Posten For historierne om danske overlægers misbrug af forskningsmidler.[8]
2015 Puk Damsgård DR For for sine indsigtsfulde, modige og menneskelige reportager fra konfliktfyldte områder i Mellemøsten samt for bogen Ser du månen, Daniel.
2016 Chris Kjær Jessen, Michael Lund og Lars Nørgaard Pedersen Berlingske Afsløringer af manipulation i forbindelse med regeringens landbrugspakke, kaldet gyllegate.[9]
2017 Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussen Politiken og DR For deres bog Bullshit – fortællingen om en familie om Danmarks første rockerkrig.[10]
2018 Eva Jung, Simon Bendtsen og Michael Lund Berlingske For deres omfattende artikelserie om milliardhvidvask i Danske Banks filial i Estland.[11]
2019 Tea Krogh Sørensen og Morten Pihl Jyllands-Posten For artikelserien ”Det Store Sundhedssvigt", der afdækkede svigt i kræftbehandlingen på danske sygehuse.

2020'erne redigér

År Navn Medie Begrundelse
2020 Anders Legarth Schmidt Politiken For sine fortællinger fra børne- og ungdomspsykiatrisk center i Glostrup - Artikelserien Forbandet Ungdom
2021 Nagieb Khaja, Jeppe Findalen, Thomas Foght og Magnus Mio Ekstra Bladet For artikelserien “Mettes Uønskede Børn” om regeringens dobbeltspil i sagen om de danske børn i Syrien.
2022 Frederik Hugo Ledegaard Thim DR Dokumentar For podcasten Det levende bevis. Podcasten omhandler muligt justitsmord i forbindelse med somaliske forældres fra Fredericia, påståede omskæring af deres 2 døtre. Forældrene blev ved 3 retsinstanser dømt skyldige.[12]
2023 Astrid Fischer, Laura Marie Sørensen, Jonas Deiborg DR For afdækning af kræftsagen på Aarhus Universitetshospital.

Noter redigér

  1. ^ Mere om Cavlingprisen
  2. ^ Dansk Journalistforbund » Cavling-komitéen
  3. ^ FAKTA: Journalistikkens største pris uddeles for 70. gang, 6. januar 2017
  4. ^ Cavling-prisen tildeles Jesper Tynell, altinget.dk, 8. januar 2009
  5. ^ Information får Cavling-prisen (Webside ikke længere tilgængelig) på metroxpress.dk
  6. ^ DR.dk: DR-journalister får Cavlingprisen, 10. januar 2014
  7. ^ EkstraBladet.dk: Cavlingprisen går til DR, 10. januar 2014
  8. ^ Journalist Morten Pihl får Cavlingprisen 2014 | Kultur | DR
  9. ^ Toft, Emma (6. januar 2017). "Berlingskes afsløringer af gyllegate vinder årets cavling-pris". dr.dk. Hentet 7. januar 2017.
  10. ^ Bog om Danmarks første rockerkrig vinder årets Cavling-pris, dr.dk. 5. januar 2018. Hentet 5. januar 2018
  11. ^ Berlingske-journalister modtager Cavlingpris for dækning af Danske Banks hvidvaskskandale, dr.dk 4. januar 2019. Hentet 4. januar 2019
  12. ^ Therkildsen, Bo (6. januar 2023). "Frederik Hugo Ledegaard Thim vinder Cavlingprisen 2022". journalistforbundet.dk/. Dansk Journalistforbund. Hentet 7. januar 2023.

Eksterne henvisninger redigér

Kilder redigér