Center for Sundhed og Samfund

del af Københavns Universitet

Center for Sundhed og Samfund, ofte forkortet til CSS, er en del af Københavns Universitet. Centeret udgøres primært af det tidligere Kommunehospital, der ligger mellem Botanisk Have og Søerne i København. I Københavns Universitets organisation dækker CSS over hele Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, der med overtagelsen af Kommunehospitalet i 2005 samledes efter at have været spredt over flere adresser i Indre By.[a][2] Også flere dele af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet hører under CSS, hvilket derfor berettiger navnet, hvor sundheds- og samfundsforskning samles.[1] Institut for Psykologi, der hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, er beliggende i CSS sammen med Institut for Folkesundhedsvidenskab og Copenhagen School of Global Health.[3] Dertil tælles uddannelserne i Antropologi, Sociologi, Folkesundhedsvidenskab, Statskundskab, Økonomi og Kognitions- og datavidenskab,[4] samt kandidatuddannelserne i Sikkerheds- og risikoledelse, Global udvikling og Social datavidenskab.[5]

Center for Sundhed og Samfund
Kommunehospitalet, bygningen der huser Center for Sundhed og Samfund
Grunddata
Oprettet 2005
Antal studerende 6000[1]
Antal ansatte 500[1]
Lokation
Adresse Øster Farimagsgade 5, 1353 København K
Koordinater: 55°41′14.26″N 12°34′14.78″Ø / 55.6872944°N 12.5707722°Ø / 55.6872944; 12.5707722

CSS indgår som en del af Københavns Universitets City Campus.[6]

CSS er placeret i Øster Farimagsgade i Københavns Indre By, tæt på Israels Plads og Nørreport Station.

Noter redigér

  1. ^ Institut for Antropologi, Sociologisk Institut, Institut for Statskundskab og Institut for Psykologi flyttede i 2005 til Kommunehospitalet, mens Økonomisk Institut først flyttede 2009.[2]

Referencer redigér

  1. ^ a b c "Fra Hospital til Universitet" (PDF). Københavns Universitet. 2013. Hentet 7. august 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  2. ^ a b "Bygningshistorie". samf.ku.dk. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Hentet 7. august 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  3. ^ "Kommunehospitalet 150 år". kh150.ku.dk. Københavns Universitet. 2013. Hentet 7. august 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  4. ^ "Bacheloruddannelser". samf.ku.dk. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Hentet 7. august 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  5. ^ "Kandidatuddannelser". samf.ku.dk. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Hentet 7. august 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  6. ^ "City Campus". samf.ku.dk. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Hentet 7. august 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)