Centrum (ungdomsserie)
Centrum (også stiliseret centrum) er en dansk ungdomsserie fra 2020, skrevet og instrueret af Jonas Risvig. Seriens afsnit udgives alle gratis på Risvigs YouTube-kanal.[3][5][6] I serien følger man en fiktiv gruppe venner, der forsøger at indrette deres teenageliv efter diverse regler og retningslinjer under COVID-19-pandemien. Seriens første afsnit blev udgivet på Risvigs YouTube-kanal den 21. april 2020.[4][2]
- For alternative betydninger, se Centrum. (Se også artikler, som begynder med Centrum)
Første sæson afsluttedes efter 22 afsnit den 2. juli 2020.[7] To måneder senere – i september samme år – indgik produktionsholdet et sponsoreret samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og udgav yderligere tre afsnit under titlen Centrum X som en del af en kampagne, der havde til formål at undervise unge om rygning og fraråde dem fra samme.[8] Den 29. november 2020 annonceredes det, at serien forlængedes med en anden sæson bestående af 24 afsnit, der ville udgives gennem december måned frem til juleaftensdag som en julekalender.[6]
I serien skildres de fire hovedpersoner, Agnes, Maja, Luna og William, og deres teenageliv med diverse udfordringer og bekymringer, og emner som kærlighed, seksualitet og venskab er gennemgående temaer i flere afsnit.[3][9]
Af anmeldere, blandt andet i Politiken, er serien blevet sammenlignet med den norske serie Skam, der ligesom Centrum fokuserer på aktualiteten i unges hverdagsliv.[10][11]
Sæson 1
redigérProjektet og seriens første sæson blev annonceret på instruktøren Jonas Risvigs Youtube-kanal den 20. april 2020,[12] og første afsnit fulgte dagen efter – den 21. april – på samme platform.[4]
Sæsonens afsnit blev produceret uden budget og udgivet ugentligt på YouTube.[3][5] Produktionen baseredes på frivillighed, og instruktører, producere, skuespillere, musikere og andet personel arbejdede gratis.[10][9]
Hovedbudskabet var ifølge instruktør Jonas Risvig at sætte fokus på de unge, der grundet COVID-19-pandemien fik aflyst begivenheder som efterskoleophold, sidste skoledag, studenterkørsel og lignende.[4][13][14][1]
Under optagelserne af seriens første sæson byggede konceptet på, at afsnittene blev optaget ugentligt og udgivet kort efter. Seerne, hvis alder oftest var mellem 13 og 18 år,[4][15] opfordredes til selv at tage del i skrivningen og udviklingen af serien ved hjælp af afstemninger om, hvad karaktererne skal gøre, og hvilke emner, de skulle berøre, i næste afsnit,[3][9] samt at gøre brug af de frit tilgængelige manuskripter, udstyrslister, musik og grafik, der offentliggjordes af produktionsholdet bag serien.[4][16] Derudover inviteredes unge til, via sociale medier som Instagram og Facebook, at bidrage med forslag og idéer til fremtidige afsnit samt til selv at spille med i serien.[15][14]
Afsnit
redigérAfsnit | Titel | Gæst(-er) | Længde | Dato |
---|---|---|---|---|
1 | Vodka Hindbær | Thor Farlov | 10 min. | 21. april 2020 |
2 | Halvfems Ti | Alex Høgh Andersen | 10 min. | 23. april 2020 |
3 | Romantismen | Mick Øgendahl | 12 min. | 28. april 2020 |
4 | Jumpstart | Andreas Jessen | 11 min. | 30. april 2020 |
5 | FriendFinder | Marie Boda | 8 min. | 5. maj 2020 |
6 | Brandsår | Thomas Korsgaard | 10 min. | 7. maj 2020 |
7 | Bougie eller Booty | Christopher | 11 min. | 12. maj 2020 |
8 | To Familier | Stephania Potalivo | 13 min. | 14. maj 2020 |
9 | Isterning | Josephine Højbjerg | 11 min. | 19. maj 2020 |
10 | Daus | Ruben Søltoft | 15 min. | 21. maj 2020 |
11 | BMW Ruden | Sebastian Bull | 10 min. | 26. maj 2020 |
12 | Tandpasta | Sarah Grünewald | 15 min. | 28. maj 2020 |
13 | Warzone | Fanny Bornedal | 21 min. | 2. juni 2020 |
14 | Søstjernen | Jonathan Harboe | 22 min. | 4. juni 2020 |
15 | Øbo | Carla Røder | 15 min. | 9. juni 2020 |
16 | Karma | Emil Simonsen | 17 min. | 11. juni 2020 |
17 | Session | Skinz, Emma Sehested Høeg, Magnus Haugaard | 19 min. | 16. juni 2020 |
18 | Erosion | Nikolaj Stokholm | 15 min. | 18. juni 2020 |
19 | Anklen | Christoffer Prisholm | 18 min. | 23. juni 2020 |
20 | Vibes | Benjamin Hav | 20 min. | 25. juni 2020 |
21 | Malibu | ArtigeArdit | 19 min. | 30. juni 2020 |
22 | Ingen Forsvinder | Citybois, Fredrik Trudslev, Jesper Groth | 36 min. | 2. juli 2020 |
Kilde: [7] |
Medvirkende
redigérFaste medvirkende
redigérSeriens første sæson centrerede sig om de fire hovedpersoner, der optrådte i de fleste eller alle afsnit, spillet af:[3]
- Silje Schmidt som Luna
- Annemone Camphausen som Agnes
- Erik Schmidt som William
- Martha Hart-Hansen som Maja
Gæsteskuespillere
redigérI hvert afsnit deltog udover den faste gruppe skuespillere et allerede etableret navn, i form af en i forvejen kendt skuespiller, musiker, forfatter eller andet. Dette inkluderede blandt andet sangerne Thor Farlov og Christopher, komikeren Mick Øgendahl, forfatteren Thomas Korsgaard samt skuespillerne Fanny Bornedal og Stephania Potalivo.[3][17][16][15][14][7]
Sæson 2
redigérAt serien ville blive forlænget med en sæson 2 blev annonceret den 29. november 2020 med udgivelsen af en trailer på Jonas Risvigs YouTube-kanal.[6][18] Der blev hver dag, fra den 1. til den 24. december 2020, udgivet et nyt afsnit på Risvigs YouTube-kanal på linje med tidligere afsnit.[6] Sæsonen er ment som værende en online julekalender.[18][6][19][20][21]
Afsnit
redigérAfsnit | Titel | Gæst(-er) | Længde | Dato |
---|---|---|---|---|
1 | Grankogle | Hella Joof | 19 min. | 1. december 2020 |
2 | Næseblod | Aske Bang, Allan Hyde | 20 min. | 2. december 2020 |
3 | Dommedag | Tobias Rahim | 16 min. | 3. december 2020 |
4 | Nuggets | Andreas Jessen | 14 min. | 4. december 2020 |
5 | Godt Nytår! | Rasmus Botoft | 15 min. | 5. december 2020 |
6 | Piratfester | Magnus Millang, Melvin Kakooza | 23 min. | 6. december 2020 |
7 | Global Opvarmning | Ingen | 15 min. | 7. december 2020 |
8 | Bwadrr | Charter McCloskey | 16 min. | 8. december 2020 |
9 | Solo | Ingen | 24 min. | 9. december 2020 |
10 | Juleskum | Emil Lange | 30 min. | 10. december 2020 |
11 | Juleskum | Emil Simonsen | 16 min. | 11. december 2020 |
12 | Drukspil | Ingen | 17 min. | 12. december 2020 |
13 | Supersprederen | Stephania Potalivo | 17 min. | 13. december 2020 |
14 | Clickbait | Martin Johannes Larsen | 23 min. | 14. december 2020 |
15 | Brogels | Kamal Hassan, Havshen Nabaz (Hav og Kamal) | 17 min. | 15. december 2020 |
16 | Kalimba | Jonathan Harboe | 30 min. | 16. december 2020 |
17 | Julebukken | Clara Toft Simonsen | 15 min. | 17. december 2020 |
18 | Kristina-Maria | Emilie Britting | 18 min. | 18. december 2020 |
19 | Vintage | Fredrik Trudslev, Caroline Vedel | 20 min. | 19. december 2020 |
20 | Jomfru | Josef og Elias | 19 min. | 20. december 2020 |
21 | Pyntepude | Magnus Haugaard | 22 min. | 21. december 2020 |
22 | Eksplosionen | Lars Hjortshøj | 21 min. | 22. december 2020 |
23 | PokeStop | Maria Fantino | 17 min. | 23. december 2020 |
24 | Juleønsket | Benjamin Hav | 19 min. | 24. december 2020 |
Kilde: [22] |
Medvirkende
redigérFaste medvirkende
redigérDe centrale hovedroller i anden sæson er besat af de samme skuespillere og roller som i første sæson og Centrum X.[6] De spilles af følgende skuespillere:
- Silje Schmidt som Luna
- Anemone Camphausen som Agnes
- Erik Schmidt som William
- Martha Hart-Hansen som Maja
Gæsteskuespillere
redigérLigesom i første sæson optræder der udover den faste gruppe hovedroller i de fleste afsnit en skuespiller, komiker eller andet, der allerede er etableret på den danske scene. I anden sæson inkluderer dette blandt andet komikerne Lars Hjortshøj, Hella Joof, Magnus Millang og Melvin Kakooza samt skuespillerne Aske Bang, Allan Hyde og Andreas Jessen.[22][6][19][20][21]
Centrum X
redigérI et betalt samarbejde med foreningen Kræftens Bekæmpelse blev der i september 2020 produceret og udgivet tre opfølger-afsnit til sæson 1 i Centrum-universet, stadig centreret omkring de samme fire hovedpersoner. Kampagnen, der var målrettet de 13-16-årige, havde til formål at sætte fokus på rygning i ungdomskulturen, lære unge om de sundhedsfaglige konsekvenser ved rygning og ultimativt at fraråde rygning.[8]
Afsnit
redigérAfsnit | Titel | Længde | Dato | |
---|---|---|---|---|
1 | Brombær I Knæhøjde | 17 min. | 7. september 2020 | |
2 | F*ck up-krammer | 15 min. | 9. september 2020 | |
3 | Pinky | 13 min. | 13. september 2020 | |
Kilde: [23] |
Modtagelse
redigérCentrum modtog ved udgivelse generelt positive anmeldelser, og har blandt fået fire ud af seks stjerner i både Politiken,[11] Soundvenue[3] og Ekko.[2]
Ved premieren på sæson 2 havde afsnittene fra sæson 1 været streamet sammenlagt mere end to millioner gange på YouTube.[21]
Ligesom første sæson modtog seriens anden sæson også fire af seks stjerner i Politiken.[24]
Referencer
redigér- ^ a b Kristiansen, Mathilde Johanne (4. juli 2020). "’CENTRUM' blev et ungdomshit i en undtagelsestilstand – vi var med på sidste optagedag". Soundvenue. Hentet 6. juli 2020.
- ^ a b c d Petersen, Claus Nygaard (15. juli 2020). "SERIEANMELDELSE: Centrum". Filmmagasinet Ekko. Hentet 29. november 2020.
- ^ a b c d e f g h Kildebæk, Morten (7. maj 2020). "'Centrum': Spontan dansk ungdomsserie med prominente gæster fanger livet under coronalockdown". Soundvenue. Hentet 12. juni 2020.
- ^ a b c d e f Balslev, Thomas (21. april 2020). "Instruktør beder om hjælp: Ny ungdomsserie om livet under coronaen skal skrives af unge selv. Og det er nu!". Heartbeats. Hentet 12. juni 2020.
- ^ a b Frank, Nanna (23. maj 2020). "JONAS RISVIG: "Jeg prøver at skabe den slags abstrakte klasseværelser, jeg ikke selv fik lov til at være en del af"". Gaffa. Hentet 15. juni 2020.
- ^ a b c d e f g Løkkegaard, Johanne (29. november 2020). "Ungdomshitserien 'Centrum' vender tilbage som julekalender – se traileren". Soundvenue. Hentet 29. november 2020.
- ^ a b c "CENTRUM (Sæson 1)". YouTube. Jonas Risvig. Arkiveret fra originalen 29. november 2020. Hentet 29. november 2020.
- ^ a b Wohllebe, Louise (7. september 2020). "Kræftens Bekæmpelse og kendt ungdomsserie i samarbejde om rygning". Kræftens Bekæmpelse. Hentet 29. november 2020.
- ^ a b c Nilsson, Simone (8. juni 2020). "Instruktør bag eksperimenterende ungdomsserie: "Det er samhørighed på ægte højskolesangbogs-facon"". Kristeligt Dagblad. Hentet 15. juni 2020.
- ^ a b Rasmussen, Emilie Luna (21. april 2020). "Var du også vild med Skam? Nu kan du se den nye danske ungdomsserie Centrum". Alt.dk. Hentet 12. juni 2020.
- ^ a b Odoom, Lucia (13. maj 2020). "Vodka, håndsprit og følelser: Midt i coronakrisen har Danmark endelig fået sin egen 'Skam'". Politiken. Hentet 12. juni 2020.
- ^ "CENTRUM (Projekttrailer)". Youtube. Jonas Risvig. 20. april 2020. Arkiveret fra originalen 29. november 2020. Hentet 29. november 2020.
- ^ Bruun, Nicki (21. april 2020). "Filmskaber giver platform til håbefulde unge". Ekko. Hentet 15. juni 2020.
- ^ a b c Olsen, Margit (2. maj 2020). "Serie om at være ung i coronatid". Lolland-Falsters Folketidende. Hentet 15. juni 2020.
- ^ a b c Frost, Mia (21. april 2020). "Ny ungdomsserie skrives af unge under coronakrisen". Midtjyllands Avis. Hentet 15. juni 2020.
- ^ a b Bjørnlund, Freya Ea (22. april 2020). "Instruktør beder DIG om at skrive en tv-serie om corona-livet". Seismo. Hentet 15. juni 2020.
- ^ Christiansen, Amalie Takahashi (21. april 2020). "Se første afsnit af ny ungdomsserie med bl.a Thor Farlov og Stephania Potalivo, som DU kan blive en del af". Vi Unge. Hentet 12. juni 2020.
- ^ a b "CENTRUM 2 | Trailer for årets julekalender!". YouTube. Jonas Risvig. Arkiveret fra originalen 29. november 2020. Hentet 29. november 2020.
- ^ a b Søgaard, Selma Babette Ringmann (29. november 2020). "Nu udkommer ungdomsserien 'Centrum' som julekalender". Vi Unge. Hentet 29. november 2020.
- ^ a b Bruun, Nicki (29. november 2020). "Filmskaber giver julegave til de unge". Filmmagasinet Ekko. Hentet 29. november 2020.
- ^ a b c Bjerregaard, Morten (1. december 2020). "Dansk YouTube-serie genopstår som stjernespækket julekalender: 'Vi skruer gevaldigt op for dramaet'". DR. Hentet 3. december 2020.
- ^ a b "CENTRUM (Sæson 2)". YouTube. Jonas Risvig. Arkiveret fra originalen 25. december 2020. Hentet 25. december 2020.
- ^ "CENTRUM X (Præsenteret i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse)". YouTube. Jonas Risvig. Arkiveret fra originalen 29. november 2020. Hentet 29. november 2020.
- ^ Jensen, Pernille; Palle, Henrik; Eistrup, Eva (5. december 2020). "3 hjerter: Der er lidt Øbberbøv over det onkelhumoristiske anslag i 'Grethes jul'". Politiken. Hentet 9. december 2020.
Eksterne henvisninger
redigér- Centrum på IMDb (engelsk)
- Centrum, Sæson 1 på Jonas Risvigs YouTube-kanal
- Centrum, Sæson 2 på Jonas Risvigs YouTube-kanal
- Centrum X på Jonas Risvigs YouTube-kanal
- Centrum på Internet Movie Database (engelsk)