Åbn hovedmenuen
Charlotte Fischer

Charlotte Fischer (født 3. juli 1963) er direktør for Dansk Affaldsforening. Hun har tidligere været kommunikationschef og politiker. Som politiker var hun medlem af Folketinget fra 8. februar 2005 - 24. oktober 2007, valgt for Det Radikale Venstre i Søndre Storkreds. Hun var partiets bolig- og sundhedsordfører.

Fra 2010 - 2018 var hun medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden. Fischer fik 12.015 stemmer ved valget i 2013.[1]

Hun er cand.mag. i fransk, samfundsfag og retorik fra Københavns Universitet i 1990. Fra 1999-2005 var hun ansat som kommunikationschef i Amtsrådsforeningen, og fra 1997 til 1999 var hun Christiansborg-redaktør for den radikale presse – Skive Folkeblad og Holbæk Amts Venstreblad. Fra 1995 til 1997 arbejdede Fischer som pressesekretær for Det Radikale Venstre og inden det var hun fuldmægtig i KLs EU-kontor i Bruxelles.

Charlotte Fischer har arbejdet som kommunikationsdirektør i Forsikring & Pension, fra 2016-18 var hun chef for tænketanken Concito, og siden 2018 har hun været direktør for Dansk Affaldsforening[2].

NoterRediger