Chatollets Hemmelighed
Chatollets Hemmelighed er en dansk stumfilm fra 1913, der er instrueret af Hjalmar Davidsen efter manuskript af Carl Th. Dreyer.
Chatollets Hemmelighed | |
---|---|
Overblik | |
Originaltitel | Det gamle Chatol, The secret of the bureau, The secret of the old cabinet, Le secret du vieux secrétaire, El secreto del antiguo escritorio, O segredo da velha secretária, Chifonnierens hemlighet, Das Geheimfach |
Genre | Stumfilm |
Instrueret af | Hjalmar Davidsen |
Manuskript af | Carl Th. Dreyer |
Medvirkende | Aage Fønss, Lau Lauritzen Sr., Maja Bjerre-Lind, Charles Willumsen |
Fotografering | Louis Larsen |
Udgivelsesdato | 15.09.1913 |
Oprindelsesland | Danmark |
Tekniske data | 1200 meter 35 mm 1,33:1 sort-hvid Stum |
Links | |
på IMDb | |
på danskefilm.dk | |
i DFI's filmdatabase | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Handling
redigérGrevinde de la Garde ligger på sit dødsleje. Da rejser hun sig - hendes blik er stift rettet mod det gamle chatol - hun vakler fra sengen henimod det. Men inden hun når sit mål, falder hun om og drager sit sidste suk. Grevindens nevø, kammerjunker v. Høfft, har fulgt retningen af hendes blik og sendt det gamle chatol et kritisk øjekast. Han har aldrig - og heller ikke nu - kunnet opdage noget mærkeligt ved dette ærværdige møbel, men beslutter dog nu ikke at tabe det af sigte.
Da auktionen over grevinde de la Gardes efterladenskaber nogen tid senere finder sted, møder han derfor op for at købe det gamle chatol. Har han først fået det indenfor sine vægge, lykkes det ham vel - tænker han - at aflure det den hemmelighed, hans tante har taget med sig i graven. På den samme auktion træffer han imidlertid sin officerskammerat Arthur Fang, der viser sig at være interesseret liebhaver til det gamle chatol.
De to kammerater byder hinanden over, og det bliver Fang, der går af med sejren. En dag sidder Fang ved det gamle chatol. I tanker giver han sig til at pille ved en knap, som han hidtil næppe nok har lagt mærke til. Da glider pludselig en hemmelig skuffe frem, og i den finder han et dokument skrevet af grevinde de la Garde, hvori der står, at han er et uægte barn af afdøde. Såfremt han melder sig i tide, er han universalarving.[1]
Referencer
redigér- ^ Denne beskrivelse stammer fra Det Danske Filminstituts Filmdatabase.
Eksterne henvisninger
redigér- Chatollets Hemmelighed på Internet Movie Database (engelsk)
- Chatollets Hemmelighed på Filmdatabasen
- Chatollets Hemmelighed på danskefilm.dk
- Chatollets Hemmelighed på danskfilmogtv.dk
- Chatollets Hemmelighed på Turner Classic Movies (engelsk)
Spire Denne artikel om en dansk film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |