Chicago Outfit

The Chicago Outfit (også kendt som the Outfit, Chicago Mafia, South Side Gang og The Organization) er en italiensk-amerikansk kriminel gruppering eller mafiaorganisation baseret i Chicago i Illinois. Organisation blev grundlagt i 1910'erne området South Side i Chicago og er en del af den amerikanske mafia.

Chicago Outfit
AlCaponemugshotCPD-2.jpg
Den mest kendte leder af The Chicago Outfit, gangsteren Al Capone (1899-1947).
Grundlæggelse 1910
Type Kriminel organisation
Formål Diverse kriminalitet[1]
Big Jim Colosimo (grundlægger)
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

The Outfit opnåede stor indflydelse i 1920'erne under ledelse af Johnny Torrio og Al Capone i en periode, der var kendetegnet ved blodige opgør med rivaliserende kriminelle grupper om kontrollen med fremstilling, smugling og handel med ulovlig spiritus under forbudstiden. Efter ophævelsen af spiritusforbuddet i 1933 har the Outfit været involveret i en række kriminelle aktiviteter, såsom lånehajvirksomhed, ulovligt spil, prostitution, afpresning, politisk korruption og drab.

Selvom the Outfit ikke har et fuldstændigt monopol på organiseret kriminalitet i Chicago, har organisationen længe været den største, mest magtfulde og voldelige kriminelle organisation i Chicago og i Midtvesten. I modsætning til andre mafiagrupperinger, såsom De fem familier i New York City, har the Outfit siden sin grundlæggelse været én samlet organisation.[2] På højden af sin indflydelse havde the Outfit aktiviteter, der strakte sig til Californien, Florida og Nevada og organisationen er i dag fortsat aktiv i Midtvesten og i det sydlige Florida, i Las Vegas og andre dele af det sydvestlige USA. Intensiveret efterforskning fra myndighedernes side har ført til en generel nedgang i organisationens aktiviteter i slutningen af 1900-tallet, men organisationen er fortsat aktiv i området omkring Chicago og i Midtvesten.

HistorieRediger

GrundlæggelseRediger

De tidlige år af den organiserede kriminalitet i Chicago i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var kendetegnet ved flere forskellige uafhængige gadebander, der kontrollerede forskellige dele af North Side og South side, ligesom italienske bander var aktive i "Den Sorte Hånd" i bydelen Little Italy i Chicago.[2]

Big Jim Colosimo centraliserede kontrollen over de forskellige grupperinger i begyndelsen af 1900-tallet. Colosimo var født i Calabrien i Italien i 1878 og havde emigreret til Chicago i 1895, hvor han tillagde sig en kriminel løbebane. Ved hjælp fra Johnny Torrio som Colosimo havde overtalt til at flytte fra New York til Chicago, lykkedes det ham i 1909 at trænge ind på Den Sorte Hånds enemærker.[3][4] Colosimo udviklede også tætte bånd til politikere, hvilket gav ham politisk beskyttelse.[5]

Forbudstiden og Al CaponeRediger

I 1919 flyttede Al Capone fra New York til Chicago efter at være blevet inviteret af Torrio. Capone fik job som dørmand i et bordel, hvor han kort efter blev smittet med syfilis, en infektion, som han ikke lod isg behandle for.[6]

Da spiritusforbuddet i USA trådte i kraft i 1920 pressede Torrio på for at banden skulle indlede aktiviteter med spiritussmugling og -handel, men Colosimo afviste at gå ind i den forretning. I marts 1920 blev Colosimo skilt fra sin hustru, der var kusine til Torrio.[7] En måned senere blev han i hemmelighed gift med en ny hustru.[7] Den 11. maj 1920 blev Colosimo skudt ned i sin restarant af en ukendt gerningsmand.[8]

Efter likvideringen af Colosimo overtog Torrio ledelsen af The Outfit. Torrio og dennes højre hånd Al Capone udvidede The Outfits aktiviteter ved at drive systematisk afpresning overofr mindre virksomheder i Chicago. Ved at lade Al Capone få en rolle som medindehaver af de forskellige mindre virksomheder fik The Outfit en formel lovlig måde at skaffe sig indkomst på.[9]

Torrio havde lederskab af en hovedsagelig italiensk-amerikansk organisation, der var den største kriminelle bande i Chicago. Torrio ønskede at holde The Outfit udenfor voldelige konfrontationer med andre kriminelle bander i byen og forsøgte at finde forhandlingsløsninger med andre bander om konflikter over bl.a. territorier. Den noget mindre bande, The North Side Gang ledet af Dean O'Banion havde medlemmer af forskellig etnicitet lå i konflikt med Genna-brødrene, der var allieret med Torrio. O'Banion mente, at Torrio ikke gjorde nok for at hjælpe North Side Gang i konflikten med Genna-brødrene, der gik ind på North Side Gangs territorium, selv om Torrio foregav at være mægler.[10][11] O'Banion blev den 10. november 1924 likvideret i sin blomsterbutik i et drab der enten var arrangeret eller accepteret af Torrio. Den nye ledelse af North Side Gang svor hævn over dem, der havde dræbt O'Banion.[12][13][14] I slutningen af 1924 havde The Outfit udner Torrio og Capone omkring 300-400 medlemmer, og The North Side Gang havde omkring 200 medlemmer.[15]

I januar 1925 blev Al Capone udsat for et attentat, som han dog slap uskadt fra. 12 dage senere, den 24. januar, blev Torrio udsat for et attentat, hvor han blev ramt af flere skud, men overlevede. Da han kom sig overlod han ledelsen af The Outfit til Al Capone, der i en alder af 26 år blev den yngste leder af en illegal organisation, der havde aktiviteter i form af bryggerier og destillerier og et transportnetværk, der rakte ind i Canada og havde indflydelse over flere politikere og politifolk.[16] Torrio havde stor indflydelse på etableringen af moderne organiseret kriminalitet. Han trak sig tilbage til New York og fungerede som med-grundlægger af og rådgiver til organisationen, der blev kendt som National Crime Syndicate.[17] I Chicago kunne Capone lægge yderligere vægt på brug af vold for at forøge indtægterne. Restauranter og klubber, der nægtede at købe spiritus fra Capones gangstere blev oftest sprunget i luften; det antages at omkring 100 mennesker blev dræbt som følge af sådanne bombeangreb i 1920'erne. 1925-1926 var de mest voldelige år i Chicagos "Ølkrig", hvorunder 133 gangstere blev dræbt.[11] Rivaler anså Capone som ansvarlig for en voldsom vækst i antallet af bordeller i byen.[14][18][19][20]

Capone anses at være ansvarlig for den såkaldte Sankt Valentinsdag massakre i 1929 i et forsøg på at eliminere lederen af det konkurrerende North Side Gang, Bugs Moran. Ved massakeren ankom fire af Capones mænd, to forklædt som politifolk, til S.M.C. Cartage Company, hvor de foregav at gennemføre en politirazzia. Fem medlemmer af North Side Gang og to øvrige blev stillet op ad en mur og skudt ned. Bugs Moran skulle have været til stede under angrebet, men kom for sent og undgik derved at blive dræbt.[11][21][22][23]

Capone blev den 17. oktober 1931 dømt for tre tilfælde af skattesvig[24][25][26] og idømt 11 års fængsel.[27][28][29][30] Capone døde den 25. januar 1947 efter at være ramt af en apopleksi.[31][32]

Fra 1930'erne til 1950'erneRediger

Capones næstkommanderende Frank "The Enforcer" Nitti blev også i 1931 dømt for skattesvig og idømt 18 måneders fængsel.[33] Da Nitti blev løsladt den 25. marts 1932 overtog han ledelsen af The Chicago Outfit.[33] Nogle historikere mener dog, at Nitti mere var en frontfigur og at den reelle ledelse lå hos Paul "The Waiter" Ricca.[34]

Op gennem 1930'erne udvidede The Chicago Outfit aktiviteterne indenfor afpresning, spil og ågervirksomhed. Aktiviteterne strakte sig over Milwaukee and Madison i Wisconsin, Kansas City i Missouri og særlig til Hollywood og andre byer i Californien, hvor The Outfits kontrol over fagforeningerne gav mulighed for afpresning af filmindustrien.

I begyndelsen af 1940'erne blev en del af de førende gangstere i the Outfit idømt fængselsstraffe for blandt andet afpresning af filmstudierne i Hollywood og manipulation og misbrug af fagforeningen Teamsters pensionsfond.[35] Nitti var blandt de dømte; han led af klaustrofobi og ønskede ikke at sidde i fængsel igen, og tog derfor sit eget liv. Ricca overtog herefter ledelsen af The Chicago Outfit med Tony Accardo som højre hånd; et samarbejde der varede næsten 30 år. Ricca var lige som Nitti dømt i retssagen i 1943 og blev i dømt 10 års fængsel, men ved hjælp af politiske kontakter, blev han og flere andre gangstere fra gruppen løsladt efter tre år. Som led i sin løsladelse kunne Ricca ikke have kontakt til andre gangstere, hvorfor Accardo udadtil fremstod som lederen af organisationen.

Accardo og Ricca trak sig formelt tilbage i 1957 i forbindelse med, at de amerikanske skattemyndigheder iværksatte efterforskning og overvågning af de to. Flere andre gangstere overtog herefter den formelle ledelse af gruppen. Ricca døde i 1972, hvorefter Accardo overtog den relle ledelse af The Outfit.

Fra 1960'erne til 1990'erneRediger

Der har været spekulationer over, at den amerikanske mafia, herunder særlig Chicago-delen af mafiaen, udøvede indflydelse til støtte for præsidentkandidaten John F. Kennedy under det amerikanske præsidentvalg i 1960. Mafiaen lagde gennem de af mafiaen kontrollerede fagforeninger pres på fagforeningsmedlemmerne. Det er tillige hævdet, at Joseph Kennedy holdt et møde med gangsterlederen Sam Giancana før valget.[36] Spekulationerne går på, at Kennedy-familien og mafiaen aftalte, at mafiaen ville støtte Kennedy mod at han ville se mere lempeligt på mafiaens aktiviteter som præsident. Kennedy, og særlig John F. Kennedys bror, Robert F. Kennedy, intensiverede imidlertid kampen mod mafiaen, hvilket har ledt til konspirationsteorier om, at mafiaen stod bag mordet på Robert F. Kennedy i 1968. Tilsvarende er der spekulationer om, at The Outfit var involveret et samarbejde med CIA om at vælte Fidel Castro regering på Cuba under Operation Mongoose mod til gengæld at få adgang til at genåbne casinoerne i Cuba.[37]

The Outfit nåede toppen af sin magt i begyndelsen af 1960'erne. Accardo benyttede ved hjælp af bl.a. Meyer Lansky og Jimmy Hoffa fagforeningen Teamsters' pensionsfond til omfattende hvidvaskning gennem kasinoer ejet eller kontrolleret af The Outfit. I 1970'erne og 1980'erne blev organisationen udsat for forøget efterforskning fra myndighedernes side, ligesom indtægterne ved ulovlige aktiviteter blev formindsket. I begyndelsen af 1980'erne blev en række fremtrædende medlemmer af The Outfit dømt for forsøg på bestikkelse af en senator,[38] ligesom det lykkedes myndighederne at optrevle et omfattende netværk af korrupte dommere, advokater og politifolk, der var kontrolleret af The Outfit og som havde sikret The Outfit immunitet ved domstolene.

Accardo døde i 1992 uden nogensinde at være blevet dømt for kriminalitet.[39]

2000'erne til i dagRediger

Øget fokus for politi og anklagemyndighed har medført, at organisationens indflydelse efter 2000 er blevet formindsket. I 2005 blev 14 medlemmer af The Outfit tiltalt under den amerikanske Racketeer Influenced and Corrupt Organizations Act rettet mod kriminelle netværk.[40] Blandt de tiltalte vat Nicholas Calabrese, der risikerede en livstidsdom. Calabrese besluttede at vidne til fordel for anklage myndighederne og gav information om 14 drab, som han personligt havde været involveret i og om yderligere 22 drab gennem de foregående 30 år, som han havde kendskab til.[2]

I 2007 var det anslået, at The Outfit havde 28 officielle medlemmer og mere en 100 personer tilknyttet organisationen.[41]

Leder af The Chicago Outfit fra 1996 til 2018 anses af være John DiFronzo,[42] og det antages, at organisationen siden 2021 har været ledet af Salvatore "Solly D" DeLaurentis.[43]

Ledere gennem tidenRediger

Ledere (officielt og fungerende)Rediger

Navn og kaldenavn(e) Billede År Noter
Vincenzo Colosimo
Big Jim, Diamond Jim
  1910 1920 Dræbt den 11. maj 1920.
John D. Torrio
Papa Johnny, The Fox
  1920 1925 Trak sig tilbage efter et mordforsøg.
Alphonse "Al" Capone
Al Brown, Scarface, Snorky
  1925 1931 Dømt for skattesvig i 1931.
Ralph Capone (fungerende)
Bottles
1929 1930 Trak sig tilbage.
Frank Nitti
(født Francesco Nitto)
The Enforcer
1931 1943

begik selvmord i 1943.

Paul Ricca
(Born Felice DeLucia)
The Waiter
Fil:Ricca.jpg 1943 1947 Dømt for afpresning i 1943; trak sig tilbage i 1947.
Anthony "Tony" Accardo[44]
(Born Antonino Accardo)
Joe Batters, Big Tuna
  1947 1957 Trak sig tilbage i 1957, men forblev "grå eminence" for mafiaen.
Salvatore "Sam" Giancana
Mooney, Mo, Momo
  1957 1966 Flygtede til Mexico for at undgå fængsling i 1966, afsat af Ricca og Accardo.
Samuel Battaglia
(Born Salvatore Battaglia)
Teets
  1966 1967 Idømt langvarig fængselsstraf i 1967.
Felix Alderisio
Milwaukee Phil
1967 1971 Idømt fængselsstraf i 1967–1969, død i 1971.
Joseph Aiuppa
Joey Doves, Joey O'Brien
Fil:Aiuppa.jpg 1971 1986 Fængsselsstraf i 1986.
Joseph Ferriola
Joe Nagall, Mr. Clean
1986 1989 Død som følge af hjerteproblemer i 1989.
Samuel Carlisi
Sam Wings, Black Sam
1989 1996 Idømt fængselsstraffe i 1993–1994 og 1996, død i 1997.
John DiFronzo
No Nose
  1996 2014 Delvist trukket sig tilbage i 2014, død af Alzheimers sygdom i 2018.
Salvatore DeLaurentis
Solly D
2014 Nuværende

I populærkulturenRediger

The Chicago Outfit har været et yndet emnet i film og tv. Organisationen har spillet en rolle i bl.a. følgende film og tv-serier.

FilmRediger

Tv-serierRediger

ReferencerRediger

  1. ^ Straw Men: A Former Agent Recounts How the FBI Crushed the Mob in Las Vegas, by Gary Magnesen. Mill City Press Inc. 2010. s. 141. ISBN 9781936400362. Hentet 2011-01-20.
  2. ^ a b c Coen, Jeff (2009). Family Secrets. Chicago Press Review. s. 47. ISBN 9781556527814.
  3. ^ Binder, John (2003). The Chicago Outfit. Arcadia Publishing. s. 9. ISBN 0738523267.
  4. ^ "When the Outfit Ran Chicago, Vol I:The "Big Jim" Colosimo Era". D&R (tyrkisk). Hentet 10. december 2018.
  5. ^ Binder, John J.; Lurigio, Arthur J. (maj 2013). "Introduction to the Special Issue—The Rise and Fall of Chicago's Organized Crime Family". Journal of Contemporary Criminal Justice. 29 (2): 184-197. doi:10.1177/1043986213485645. ISSN 1043-9862.
  6. ^ Get Capone: The Secret Plot That Captured America's Most Wanted, by Jonathan Eig. p17
  7. ^ a b "THE VICE LORD WHO FELL IN LOVE WITH A CHOIR SINGER". chicagotribune.com. 26. juli 1987.
  8. ^ "James Colosimo Slain At Restaurant Door. Chicago Underworld Character Is Shot Dead by an Unknown Person". The New York Times. 12. maj 1920. Hentet 2012-08-06.
  9. ^ Hales, Taylor (4. januar 2018). "Organized Crime- How it was changed by Prohibition". University of Michigan. Hentet 4. januar 2018.
  10. ^ Bergreen, Laurence (1994). Capone: The Man and the Era. New York: Simon and Schuster Paperbacks. s. 131–132. ISBN 978-0-684-82447-5.
  11. ^ a b c Lindberg, Richard (2016). Gangland Chicago; Criminality And Lawlessness In The Windy City. Lanham, Maryland: Rowman & Littlefield. s. 247–248. ISBN 9781442231955.
  12. ^ Bergreen, pp 134–135
  13. ^ Bergreen, p. 138
  14. ^ a b "Hymie Weiss". Myalcaponemuseum.com. Hentet 2. oktober 2018.
  15. ^ Binder, John (2017). Al Capone’s Beer Wars.
  16. ^ Paul Sann, The Lawless Decade: Bullets, Broads and Bathtub Gin, Courier Corporation, 2012, p.111
  17. ^ Lindberg, Richard (2016). Gangland Chicago: Criminality and Lawlessness in the Windy City. Lanham, Maryland: Rowman & Littlefield. s. 246. ISBN 9781442231955.
  18. ^ Sifakis, Carl, The Mafia Encyclopedia, 2nd ed., Checkmark Books (1999), p.362
  19. ^ Russo, Gus, The Outfit, Bloomsbury (2001), pp.39,40
  20. ^ Disasters and Tragic Events, edited by Mitchell Newton-Matza p.258
  21. ^ The Five Families. MacMillan. 13. maj 2014. s. [side mangler]. ISBN 9781429907989.
  22. ^ "George 'Bugs' Moran". Bugs Moran. Arkiveret fra originalen 3. september 2015.
  23. ^ My Al Capone Museum "Vincent 'The Schemer' Drucci", Mario Gomes, accessed 2/7/14
  24. ^ "Al Capone - American criminal". Encyclopedia Britannica.
  25. ^ Kinsley, Philip (19. oktober 1931). "U.S. jury convicts Capone". Chicago Sunday Tribune. s. 1.
  26. ^ "Capone convicted of tax evasion". Spokesman-Review. (Spokane, Washington). Associated Press. 18. oktober 1931. s. 1.
  27. ^ Hackler, Victor (24. oktober 1931). "Capone sentenced 11 years, fined $50,000". Eugene Register-Guard. (Oregon). Associated Press. s. 1.
  28. ^ "Capone in jail; prison next". Chicago Sunday Tribune. 25. oktober 1931. s. 1.
  29. ^ Brennan, Ray (25. oktober 1931). "Capone kept until Monday for appeal". Eugene Register-Guard. (Oregon). Associated Press. s. 1.
  30. ^ "Visitors to the Court-Historic Trials". US District Court-Northern District of Illinois. Arkiveret fra originalen 2011-07-21. Hentet 2011-02-10.
  31. ^ "Al Capone dies in Florida villa". Chicago Sunday Tribune. Associated Press. 26. januar 1947. s. 1.
  32. ^ "Capone Dead At 48. Dry Era Gang Chief". The New York Times. Associated Press. 2009-04-02. Arkiveret fra originalen 28. januar 2010. Hentet 2010-03-12. Al Capone, ex-Chicago gangster and prohibition era crime leader, died in his home here tonight.
  33. ^ a b Eghigian, Mars. After Capone: The Life and World of Chicago Mob Boss Frank "The Enforcer" Nitti. Naperville, Ill.: Cumberland House Publishing, 2006. ISBN 1-58182-454-8
  34. ^ Sifakis, Carl (1987). The Mafia Encyclopedia. New York City: Facts on File. ISBN 0816018561.
  35. ^ Binder, John (2003). The Chicago Outfit. Arcadia Publishing. s. 56. ISBN 0738523267.
  36. ^ "Did the Chicago Outfit elect John F. Kennedy president?". The Mob Museum (amerikansk engelsk). 2020-10-22. Hentet 2022-04-01.
  37. ^ Tisdall, Simon (26. juni 2007). "CIA conspired with mafia to kill Castro". The Guardian. Hentet 24. maj 2013.
  38. ^ "Retiring FBI Agent Recalls Bugging Role in Teamsters Case". tribunedigital-chicagotribune (engelsk). Hentet 2017-04-16.
  39. ^ Baumann, Edward (29. oktober 1995). "FORMER FBI AGENT BILL ROEMER TAKES A LOOK AT MOB BOSS TONY ACCARDO". Chicago Tribune. Hentet 2. marts 2015.
  40. ^ [1]  (Webside ikke længere tilgængelig)
  41. ^ "ABC7 WLS : Chicago and Chicago News". Abclocal.go.com. Arkiveret fra originalen 16. december 2013. Hentet 29. januar 2015.
  42. ^ "Who's Who in Chicago Outfit for 1997 ISPN-97-10-12". Ipsn.org. Arkiveret fra originalen 21. maj 2017. Hentet 4. december 2011.
  43. ^ "With top Chicago mob boss dead, Outfit looks for new blood-06-1-18". abc7chicago.com. juni 2018. Hentet 8. januar 2021.
  44. ^ "American Gangland: The Chicago Outfit". Angelfire.com. 10. februar 2014. Hentet 2. marts 2015.

Kilder og litteraturRediger

Eksternal henvisningerRediger