Christian Albrecht von Massau
Christian Albrecht von Massau (ca. 1690 – 25. august 1752) var en dansk amtmand og gehejmeråd.
Christian Albrecht von Massau | |
---|---|
Født | 1690 ![]() |
Død | 25. august 1752 ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Embedsmand ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Massau, der næppe hører til den bekendte bagpommerske adelsslægt von Massow, formodes at være søn af den 1693 afdøde gottorpske hofråd Jacob von Massau og Anna Cathrine Bartels, der i 2. ægteskab var gift med gehejmeråd, friherre Johann Ludwig Pincier von Königstein. Han blev i ung alder kammerjunker ved det danske hof og nævnes som sådan 1714, da han sendtes til Kassel i dronningens ærinde. 1723 blev han beskikket til amtmand over Aabenraa Amt og Løgumkloster Amter samt til landråd i hertugdømmerne. 1726 blev han udnævnt til ceremonimester, fik 1733 titel af konferensråd, blev 1738 hvid ridder og 1746 gehejmeråd.
Massau døde i sit embede som amtmand 25. august 1752. Han havde 21. januar 1724 i København ægtet Marsilia von Grabow, kammerfrøken hos dronning Anna Sophie Reventlow. Massau nævnes allerede 1727 som ejer af godset Lasbek i Holsten, der ved hans død gik i arv til hans svigersøn, gehejmeråd Wilhelm August von der Osten.