Wikipedia

Christian Braad Thomsen

dansk filminstruktør, forfatter, filmudlejer, fortaler for blodskam og filmproducent

Christian Braad Thomsen (født 10. december 1940, død 7. juni 2025[1]) var en dansk filminstruktør, forfatter, filmproducent og -udlejer. Han var uddannet fra Den Danske Filmskole 1969, direktør for Odense Film Festival 1997-2005 og medlem af Statens Kunstfonds repræsentantskab 1997-2001. Han modtog fra 1991 Kulturministeriets livsvarige ydelse for sit brede kulturelle virke inden for film, bøger, musik og psykoanalyse.

Christian Braad Thomsen
Christian Braad Thomsen og Jytte Rex med datteren Rosemaria sammen med Leif Molin i Folkets Bio i Malmø 1986.
Personlig information
Født10. december 1940 Rediger på Wikidata
Død7. juni 2025 (84 år) Rediger på Wikidata
ÆgtefælleJytte Rex Rediger på Wikidata
BarnRosemaria Rex Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDen Danske Filmskole (1967-1969) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFilminstruktør, manuskriptforfatter, forfatter, kritiker Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
http://braadthomsen.dk
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Film

redigér

Debutfilmen Kære Irene (1971) er den eneste danske spillefilm, der beskriver 1968-oprøret, mens det fandt sted. Hjemstavnsfilmen Herfra min verden går (1976) introducerede samtidig den personlige fortælling i dokumentarfilmen. Begge film blev modtaget med meget opmærksomhed på filmfestivaller i udlandet. Kniven i hjertet (1981) fik juryens specialpris på San Remo-festivalen (sv), og Koks i kulissen (1983) fik prisen for bedste instruktion på Atlantic Film Festival. Hvor mindets blomster gror (1991) blev hædret som bedste dokumentarfilm og Karen Blixen – storyteller (1996) som bedste portrætfilm på Den Danske Film- og Videofestival. Den blå munk (1999) modtog Carl Th. Dreyer Prisen.

Braad Thomsen importerede som filmudlejer mere end 100 film til Danmark, herunder det meste af Rainer Werner Fassbinders produktion og film af bl.a. Jean-Luc Godard, Francois Truffaut, Eric Rohmer, Marguerite Duras, Theo Angelopoulos, Jacques Rivette, Robert Bresson, Tom Tykwer, Jan Troell (sv) samt østeuropæiske dissidenter, brasilianske Cinema Novo (en)-instruktører og mange andre auteur-instruktører. Hans import af Mike Leighs Life is sweet belønnedes med en Bodil.

Braad Thomsen var producent på en række af Jytte Rex’ film, deriblandt den Bodil-præmierede Den Erindrende (1985) og portrætfilmene Inger Christensen – cikaderne findes (1998), Palle Nielsen – mig skal intet fattes (2002), Pelle Gudmundsen-Holmgreen – musikken er et monster (2007) og Henning Larsen – lyset og rummet (2012).

Bøger

redigér

Christian Braad Thomsen debuterede med en bog om sit forbillede Jean-Luc Godard (1971). Hans biografi om Rainer Werner Fassbinder (1991) er oversat til mange sprog og regnes internationalt som standardværket om Fassbinder. Desuden skrev han en bog om Alfred Hitchcock samt Kameraet som pen om den franske ny-bølge-bevægelse (François Truffaut, Jean-Luc Godard, Claude Chabrol, Éric Rohmer og Jacques Rivette), De uforsonlige (om Luis Bunuel, Pier Paolo Pasolini, Robert Bresson, Andrej Tarkovskij, Jean-Luc Godard og Jean-Marie Straub (fr)) og Drømmefilm (2000), hvor filmhistorien belyses gennem 100 af verdens bedste film.

Sammen med Erik Varming redigerede han Sanddrømmeren (2002) om Jytte Rex’ film og maleri.

Braad Thomsen skrev to romaner, Rosen og sigøjneren (1985) og Den fortabte søns hjemkomst (1988) samt erindringsbogen Vreden, gudinde, besyng! (2005).

I Boganis’ gæstebud beskriver han Karen Blixens forhold til sin far og hævder at dokumentere, at hun aldrig har haft syfilis, idet han mener, at hendes påstand herom skyldtes en faderidentificering skabt af, at faderen begik selvmord, da hun var 10 år, formentlig fordi han havde syfilis. Bogens freudianske fortolkningsmetode og påstande blev blandet modtaget af kritikerne.[kilde mangler]

Han skrev desuden Film med håndskrift (2011) om seks vigtige danske filminstruktører: Nils Malmros, Jytte Rex, Lars von Trier, Pernille Fischer Christensen, Simon Staho og Christoffer Boe.

Musik

redigér

Braad Thomsen skrev den første danske bog om verdensmusik, Musik uden grænser (2003) samt Drømmejazz (2009) og Bob Dylan - En guide til hans plader (sammen med Asger Schnack, 1998). Han instruerede portrætfilm om den danske jazzpercussionist Marilyn Mazur, Queen of Percussion (2006) og om den iranske sanger Mohammed Reza Shajarian, The Voice of Iran (2006). I dokumentarfilmen Blues for Montmartre (2011) fortælles historien om 1960’ernes legendariske københavnske Jazzhus Montmartre.

Psykoanalyse

redigér

Christian Braad Thomsen var en varm tilhænger af Sigmund Freuds psykoanalyse og tog til genmæle imod kritik af Freud. Han skrev Freud-biografien Sigi erobreren (1984) og Lysten og loven (1983), som handler om Freuds forståelse af Ødipus-komplekset og incesttabuet, . Han udgav et udvalg af Freuds breve i to bind, Kærestebreve og Breve til Den hemmelige komité (1997). Sammen med Ole Andkjær Olsen og Bente Petersen redigerede han antologien Fokus på Freud (2006).

Incestdebat

redigér

I dokumentarfilm i 1970'erne – Smertens børn (1977) og Den man elsker (1980) – undersøgte Christian Braad Thomsen tabuet om incest gennem sine egne og en række interviewpersoners fantasier om og erfaringer med incestuøse følelser.[2]

I et radiointerview med forfatter Troels Peter Schmidt i 1985, udtalte Christian Braad Thomsen, at der "findes [der] lykkelige blodskamsforhold", "Det skulle ikke undre mig, om mange blodskamsforhold nok er lykkelige og velfungerende, mens de står på, men som ikke bliver ved med at være det på grund af samfundets tabuering af det", og at et velfungerende incestuøst forhold er karakteriseret ved "en stor grad af jævnbyrdighed, en stor grad af gensidighed."[3]

I en kronik under overskriften Hetz: De fleste pædofile er lovlydige i 2004 skrev Christian Braad Thomsen: "Man er ikke kriminel, fordi man er pædofil. Nogle af de mest respekterede kunstnere og tænkere i vor kultur har været pædofile, men de har som langt de fleste øvrige pædofile været i stand til at sublimere deres seksualitet." Han skrev også at "hetzen mod de pædofile" ikke adskiller sig "principielt fra 30ernes nazistiske hetz, som stemplede alle jøder som forbrydere", hvilket går ud over "den naturlige og livsvigtige kropskontakt mellem voksne og børn, som naturligvis også rummer en erotisk dimension".[4]

Emnet har givet anledning til diskussion flere gange, senest efter en debat om misbrugte børn i film i 1970'erne i Deadline den 16. marts 2018, hvor journalist Søren K. Villemoes anklagede 1968-generationen og den seksuelle frigørelse for at have godkendt seksuelle overgreb på børn.[5] Som svar på kritik fra Katrine Hornstrup Yde[6] og Anna von Sperling[7] pointerede han under overskriften "Hvordan kan nogen ved deres fulde fem mene, at jeg går ind for incest?", at han "er principielt modstander af incest og pædofili, som jeg betragter som et produkt af syge familieforhold", men at der paradoksalt også kunne forekomme incestuøse og pædofile forhold som er harmoniske eller lykkelige, og at virkeligheden må relativere teorien.[8] Emnet blev uddybet i et timelangt interview i Radio24syv.[9]

Filmografi[10]

redigér

Bibliografi i udvalg

redigér
  • Thomsen, Chr. Braad (1971). Jean-Luc Godard : fra gangstere til rødgardister. Film/Rhodos. Rhodos. ISBN 87-7496-266-3.
  • Thomsen, Chr. Braad (1975). I Fassbinders spejl : en analyse af Rainer Werner Fassbinders arbejde for film, teater, radio og TV. Fremads fokusbøger. Fremad. ISBN 87-557-0611-8.
  • Thomsen, Chr. Braad (1983). Lysten og loven : syv essays om incest-tabu og Ødipus-kompleks. Kbh.: Tiderne skifter. ISBN 87-7445-121-9.
  • Thomsen, Chr. Braad (1983). Rainer Werner Fassbinder - en rejse mod lyset. Kbh.: Fremad. ISBN 87-557-1249-5.
  • Thomsen, Chr. Braad (1984). Sigi Erobreren : en Freud-biografi. Kbh.: Hans Reitzel. ISBN 87-412-3795-1.
  • Thomsen, Chr. Braad (1985). Rosen og sigøjneren. Kbh.: Gyldendal. ISBN 87-01-19954-4.
  • Thomsen, Chr. Braad (1986). Min syge moster : 15 års erfaring med og mod den danske filmbranche. Kbh.: Frydenlund. ISBN 87-88762-18-1.
  • Thomsen, Chr. Braad (1988). De uforsonlige : skæbner og fortælleformer i filmkunsten. Valby: Amadeus. ISBN 87-89028-09-0.
  • Thomsen, Chr. Braad (1988). Den fortabte søns hjemkomst. Valby: Amadeus. ISBN 87-89028-28-7.
  • Thomsen, Chr. Braad (1990). Arv & gæld : hjemstavnsbilleder (2. oplag udgave). Højbjerg: Hovedland. ISBN 87-7739-036-9.
  • Thomsen, Chr. Braad (1990). Hitchcock : hans liv og film. Kbh.: Gyldendal. ISBN 87-01-01072-7.
  • Thomsen, Chr. Braad (1991). Freud - Sigi Erobreren. Munksgaard paperbacks (2. udgave, 1. oplag udgave). Kbh.: Munksgaard. ISBN 87-16-10770-5.
  • Thomsen, Chr. Braad (1991). Fassbinder : hans liv og film. Kbh.: Gyldendal. ISBN 87-00-02226-8.
  • Thomsen, Chr. Braad (1993). Snapshots : film, politik og psykoanalyse 1968-93. Valby: Amadeus. ISBN 87-89028-31-7.
  • Thomsen, Chr. Braad (1994). Kameraet som pen : den nye bølge i fransk film 1958-94 : François Truffaut, Jean-Luc Godard, Claude Chabrol, Eric Rohmer, Jacques Rivette. Kbh.: Gyldendal. ISBN 87-00-16508-5.
  • Thomsen, Chr. Braad (1996). Anja - legebarn og furie. Kbh.: Hans Reitzel. ISBN 87-412-2821-9.
  • Thomsen, Chr. Braad (1998). Sygdom forvandlet til skønhed : en filmdagbog om optagelserne til Den Blå Munk (1. udgave udgave). Århus: Klim. ISBN 87-7724-793-0.
  • Thomsen, Chr. Braad (1998). Bob Dylan : en guide til hans plader (1. bogklubudgave, 1. oplag udgave). Kbh.: Samlerens Bogklub. ISBN 87-00-63017-9.
  • Thomsen, Chr. Braad (1998). Pasolini : den evige kætter : en monografi. Århus: Klim. ISBN 87-7724-858-9.
  • Thomsen, Chr. Braad (2000). Drømmefilm : 100 af verdens bedste film (1. udgave, 3. oplag udgave). Kbh.: Gyldendal. ISBN 87-00-39774-1.
  • Thomsen, Chr. Braad (2003). Musik uden grænser : en personlig guide til verdensmusikken. Kbh.: Lindhardt og Ringhof. ISBN 87-595-2148-1.
  • Thomsen, Chr. Braad (2005). Vreden, gudinde, besyng! : tidslinjer 1940-2005. Kbh.: Lindhardt og Ringhof. ISBN 978-87-595-2489-3.
  • Thomsen, Chr. Braad (2005). Rainer Werner Fassbinder : hans liv og værk (2. udgave, 1. oplag udgave). Kbh.: Lindhardt og Ringhof. ISBN 87-595-2477-4.
  • Thomsen, Chr. Braad (2009). Drømmejazz : jazzens historie belyst gennem 100 af de bedste cd'er. Kbh.: Tiderne Skifter. ISBN 978-87-7973-394-7.
  • Thomsen, Chr. Braad (2010). Boganis' gæstebud : fadersporet i Karen Blixens liv og værk. Kbh.: Tiderne Skifter. ISBN 978-87-7973-445-6.
  • Thomsen, Chr. Braad (2011). Film med håndskrift. Kbh.: Tiderne Skifter. ISBN 978-87-7973-501-9.
  • Thomsen, Chr. Braad (2013). Willie Nelson - Amerikas stemme. Kbh.: Tiderne Skifter. ISBN 978-87-7973-597-2.
  • Thomsen, Chr. Braad (2017). Kun dette åndedrag : kritik af de kristne selvmodsigelser. Store og mærkelige tegn på himlen. Mathias Anker Kure (ed.) (1. udgave udgave). Kbh.: Vandkunsten. ISBN 978-87-7695-518-2.
  • Thomsen, Chr. Braad (2019). Kærlighedens aldre : en roman. Hellerup: Spring. ISBN 978-87-93358-64-5.
  • Thomsen, Chr. Braad (2020). Den sørgelige tid er forbi! (1. udgave). Kbh.: Det Poetiske Bureau. ISBN 978-87-93871-57-1.

Referencer

redigér
  1. ^ "Filminstruktør Christian Braad Thomsen er død 84 år gammel". dr.dk. 7. juni 2025.
  2. ^ Hornstrup Yde, Katrine (17. januar 2013). "'Han skal ikke på psykopat-hotel og have risengrød juleaften'". Dagbladet Information. Hentet 17. marts 2018.
  3. ^ "Filminstruktør,forfatter Christian Braad Thomsen om incest:"fra Incest til MEDIE-HETZ -". Just-well.dk. Arkiveret fra originalen 2. januar 2011. Hentet 17. marts 2018.
  4. ^ Braad Thomsen, Christian (6. april 2004). "Kronik: Hetz: De fleste pædofile er lovlydige". Berlingske Tidende.
  5. ^ Pædofili - De misbrugte filmbørn Arkiveret 28. januar 2019 hos Wayback Machine, Deadline, DR2, 16. marts 2018
  6. ^ Katrine Hornstrup Yde: De seksuelle overskridelser i 1970’erne er gemt bag filmene, Information, 23. marts 2018
  7. ^ Anna von Sperling: I 70’erne var det også en forsvindende lille gruppe, der mente, at børn skulle have sex med voksne, leder, Information, 28. marts 2018
  8. ^ Braad Thomsen: Hvordan kan nogen ved deres fulde fem mene, at jeg går ind for incest?, Information, 5. april 2018
  9. ^ 1970’er-instruktør: Der findes lykkelige incestforhold Arkiveret 28. januar 2019 hos Wayback Machine, Radio24syv, 22. marts 2018
  10. ^ Christian Braad Thomsen

Eksterne henvisninger

redigér
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Christian_Braad_Thomsen&oldid=12053894"