Christian Tafdrup
Christian Tafdrup (født 8. april 1978 i København) er en dansk skuespiller, instruktør og manuskriptforfatter inden for både film og teater. Han er uddannet på Statens Teaterskole i 2003.
Christian Tafdrup | |
---|---|
Født | 8. april 1978 (46 år) København, Danmark |
Nationalitet | Dansk |
Søskende | Mads Tafdrup |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Statens Teaterskole |
Beskæftigelse | Skuespiller, instruktør, manuskriptforfatter |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Carl Th. Dreyer Prisen (2017), Robert for årets instruktør (2017), Bodilprisen for bedste manuskript (2017), Robert for årets mandlige birolle – tv-serie (2014) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Baggrund og uddannelse
redigérTafdrup er opvokset på Østerbro i København. I en ung alder begyndte han at spille teater og blev her opdaget af filminstruktøren Carsten Sønder, der udvalgte ham til hovedrollen som trækkerdrengen Nick i den kontroversielle spillefilm Smukke dreng fra 1993. Han færdiggjorde sin skuespilleruddannelse på Statens Teaterskole i København i 2003.
Karriere som skuespiller
redigérEfter afsluttet skuespilleruddannelse medvirkede Christian Tafdrup i en række film, tv-serier og radiodramatik i større og mindre roller. Derudover har han også optrådt på tv i satireserier, som panelist i kulturprogrammet Smagsdommerne og gæstevært i filmmagasinet Premiere på DR2, hvor alle hans film har været vist i flere omgange. Han har ligeledes indtalt en række lydbøger og skrevet bidrag til revyer. Flest roller har han haft rundt om på landets største teatre.
Roller i film
redigérI 2005 havde Tafdrup en betydelig birolle i den romantiske filmkomedie Den store dag, som den dedikerede frisør Lars, spillet i en parodisk stil.
En anden birolle, som sleben svigefuld svigersøn, indtog han i Susanne Biers globaliserede familiedrama Efter brylluppet fra 2006.
Roller i tv-serier
redigérI DR's flerfamiliesaga Album fra 2008 havde Tafdrup en af hovedrollerne som den voksne Martin med digterdrømme og dagligdagsproblemer at kæmpe med.
Tafdrup havde i 2009 en profileret rolle i TV 2s dramedyserie Lærkevej, hvor han spillede kokken Sune, der flygter fra storbyen til parcelhuskvarteret med sine to søskende - og en hemmelighed i bagagen. En rolle han ligeledes spillede i den opfølgende spillefilm Lærkevej - Til døden os skiller.
Han spillede med i Anstalten (2011) på TV 2 Zulu som den homoseksuelle SOSU-hjælper Oliver.
I 2013 var han den unge, frembrusende, seertalsfikserede programchef, Alexander Hjort, på den fiktive TV1-station i DR's tv-serie Borgen.[1]
I 2017 havde Tafdrup rollen som Prins Fileas i tv-julekalenderen 'Tinkas juleeventyr'. Prins Fileas er prinsen i nisseriget.
Roller på teater
redigérTafdrup har spillet en lang række hovedroller i teaterstykker i sin hidtidige karriere. Først i Heiberg-vaudevillen Nei på Det Kongelige Teater i 2004 og senest som Dr. Frankenstein på Århus Teater i 2012.
Karriere som filminstruktør og manuskriptforfatter
redigérI 1999 skrev, instruerede og spillede han hovedrollen i kortfilmen Kopisten, der vakte en vis opmærksomhed i medierne. Den handler om en ung mand med en filminstruktør i maven og en livlig fantasi, som kommer frygtelig galt afsted, og er en satire over sen-1990'ernes filmmiljø med en vis inspiration fra Tafdrups egne indtryk fra sine unge dage som produktionsassistent på filmselskabet Zentropa. I filmen kan Lars von Trier opleves i en kort sekvens.
Med kortfilmen Debutanten fra 2002, som Tafdrup også skrev, instruerede og spillede hovedrollen i, skiftede han arena fra Zentropa til Det Kongelige Teater. En film, der tydeligvis - om end ikke officielt - var en opfølger til Kopisten på flere planer. Men denne gang skildrede han en ung skuespillers arbejde med sig selv og sine ikke altid tilfredse omgivelser og satiriserede over tilstandene i teaterverdenen - igen inspireret af egne erfaringer, mens han stod i lære som skuespiller. Denne gang medvirkede blandt andre Ole Ernst, Birthe Neumann og Helle Fagralid i de betydelige biroller.[2]
Novellefilmen En Forelskelse fra 2008 adskiller sig fra hans øvrige værker ved ikke at ikke at have et satirisk præg. Filmen, der er lavet for Nordisk Film med støtte fra Det Danske Filminstitut, handler om en stor teenager, spillet af Allan Hyde, der gør en overrumplende opdagelse om sin egen seksualitet i mødet med sin kærestes forældre, spillet af Lars Brygmann og Ellen Hillingsø. En Forelskelse blev vel modtaget blandt anmelderne, blandt andet Berlingskes Ebbe Iversen,[3] og modtog en Robert-statuette for Årets Bedste Kortfilm i 2009.
I 2013 fik Christian Tafdrup manuskriptstøtte af Filminstituttet til at skrive en spillefilm om kronprins Frederik, der bar arbejdstitlen Frederiks Unge År, og som havde Nordisk Film og TV2 i ryggen.[4] TV2 trak sig fra projektet i 2015, angiveligt fordi det ville bevare sit gode forhold til kongehuset,[5] og det færdigskrevne manuskript blev aldrig til en film.[6]
I 2016 instruerede Tafdrup spillefilmen Forældre, der blev vel modtaget,[7][8][9] og i 2017 resulterede i Bodilprisen for "Årets bedste manuskript"[10] og Robertprisen for "Årets bedste instruktør".[11] Efterfølgende instruerede han En frygtelig kvinde som skabte ny kønsdebat.[12][13] I 2022 har han premiere på sin nye film Speak No Evil.[14]
Karriere som dramatiker
redigérDebuten som dramatiker fik han med bøssesatiren Gaytown (2003) på Husets Teater i København. Derpå fulgte W - De Unge År (2004), som blev opført på teatrene Mungo Park i Allerød og Svalegangen i Aarhus . Mest opmærksomhed vakte W - De Unge år, der er en kritisk men humoristisk skildring af George Bush Jr.'s vanskelige vej til magt og agtelse - ikke mindst fra sin dominerende faders side. Charterkomedien Yamaz! (2009), som gik på Café Teatret, blev en pæn publikumssucces, og skildrer - med inspiration fra Tafdrups egne barndomsoplevelser - en dansk hverdagsfamilies trivielle ferieophold i det græske øhav blandt andre ensartede landsmænd i en af og til barok farcestil.[15]
Privat
redigérTafdrup har tidligere dannet par med skuespilleren Birgitte Hjort Sørensen.[16]
Han har sammen med sin kæreste, Natalie Toro Stokholm, to børn.[17]
Filmografi
redigérFilm
redigér- Smukke dreng (1993)
- Baby (2003)
- Den store dag (2005)
- Veninder (2005)
- Nynne (2005)
- Efter brylluppet (2006)
- En Soap (2006)
- Daisy diamond (2007)
- I'll Come Running (2007)
- Dig og Mig (2008)
- En Forelskelse (2009)
- Lærkevej - Til døden os skiller (2012)
- Forældre (2016)
- En frygtelig kvinde (2017)
- Speak No Evil (2022)
Tv-serier
redigér- Strisser på Samsø (1998)
- Gustne gensyn (2006)
- Album (2008)
- Lærkevej (2009)
- Anstalten (2011)
- Borgen (2013)
- juleønsket (2015)
- Den anden verden (julekalender DR1, 2016)
- Tinkas Juleeventyr (2017)
- Tinka og Kongespillet (Julekalender fra 2019)
- Alfa (2020)
- Carmen Curlers (2022)
Referencer
redigér- ^ Marianne Tofte (3. februar 2013). "Christian Tafdrup: Kæreste søges". Se og Hør. Arkiveret fra originalen 16. februar 2021. Hentet 12. marts 2013.
- ^ "Debutanten". imdb.com. Arkiveret fra originalen 14. september 2016. Hentet 2016-07-21.
- ^ Iversen, Ebbe (2008-04-21). "Forelsket i far". Berlingske Tidende. Hentet 2016-07-21.
- ^ Stockmann, C. (2013) Ny film vil skildre kronprins Frederiks ungdomsår »råt og realistisk«. Politiken, 7. marts 2013. Hentet 22. januar 2022.
- ^ Odde, U.J. (2015) Instruktør raser: TV2 dropper film om kronprins Frederiks unge år. B.T., 24. juli 2015. Hentet 22. januar 2022.
- ^ Alvi, J.S. (2020) Prisbelønnet instruktør har færdigt manuskript til drama om kronprins Frederiks unge år. Jyllands-Posten, 28. november 2020. Hentet 22. januar 2022.
- ^ Carlsen, P.J. (2016) ANMELDELSE Endelig! En dansk film, der leger med fantasien!! DR, 3. november 2026. Hentet 22. januar 2022.
- ^ Jensen, J.W. (2016) Anmeldelse: »Forældre« er en lodret langemand til dansk film. Berlingske, 3. november 2016. Hentet 22. januar 2022.
- ^ ÅRET IFØLGE CHRISTIAN TAFDRUP: »JEG FIK AT VIDE, AT FILMEN VILLE FLOPPE SÅ VOLDSOMT, AT JEG ALDRIG VILLE LAVE EN FILM IGEN«. Soundvenue, 20. december 2016. Hentet 22. januar 2022.
- ^ Forældre og debuterende instruktører stjal rampelyset til Bodilprisen 2017. Bodilprisen, 4. marts 2017. Hentet 22. januar 2022.
- ^ Christian Tafdrup. Robertprisen. Hentet 22. januar 2022.
- ^ Bruun, N. (2017) CHRISTIAN TAFDRUP: Tøffelheltens oprør. Filmmagasinet Ekko, 26. december 2017. Hentet 22. januar 2022.
- ^ Finnedal, M. (2018) Kønsdebat: Er ‘En frygtelig kvinde’ i virkeligheden en frygtelig perfektionist?. Heartbeats, 8. januar 2018. Hentet 22. januar 2022.
- ^ SPEAK NO EVIL. Det Danske Filminstitut. Hentet 22. januar 2022.
- ^ "Yamaz!". AOK.dk. 2009-04-14. Arkiveret fra originalen 16. februar 2021. Hentet 2016-07-21.
- ^ Liz Rørsig. "Birgitte Hjort Sørensen er single igen". Billedbladet. Arkiveret fra originalen 16. februar 2021. Hentet 12. marts 2013.
- ^ Helle Lho Hansen (27. maj 2022). "Filmaktuelle Christian Tafdrup: 'Jeg var enormt forelsket i min kæreste, mens hun var gravid'". BT. Hentet 1. juni 2022.
Eksterne henvisninger
redigér- Christian Tafdrup på Internet Movie Database (engelsk)
- Christian Tafdrup på Filmdatabasen
- Christian Tafdrup på danskefilm.dk
- Christian Tafdrup på danskfilmogtv.dk
- Christian Tafdrup på Scope
- Christian Tafdrup på Scope
- Christian Tafdrup på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Christian Tafdrup på AlloCiné (fransk)
- Christian Tafdrup på AllMovie (engelsk)
- Christian Tafdrup på The Movie Database (engelsk)
Artiklen om skuespilleren Christian Tafdrup kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. Eller du kan søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool. |