Christianssæde

gammel herregård på Lolland

Christianssæde er en gammel herregård, som ligger i Skørringe Sogn nær MariboLolland. Den nævnes første gang i 1397 og hed oprindeligt Tostorp eller Taastrup.[1] Hovedbygningen er opført i 1690 af Jens baron Juel (1631-1700) og dennes hustru Regitze Sophie f. Vind (1660-1692).[1] I overensstemmelse med tidens arkitektur blev bygningen opført i nederlandsk barok.[1] Over hoveddøren hænger et våbenskjold af sandsten til minde om bygherreparret Juel-Vind.

Christianssæde
Christianssæde i 2008
Christianssæde i 1876
Maleri af Ferdinand Richardt
Først nævnt/oprettet1397 som Tostorp
Opførelse påbegyndt1690
Opførelse afsluttet1740
BygherreJens Juel Regitze Sophie Vind
RegionRegion Sjælland
KommuneLolland Kommune
HerredFuglse Herred
SognSkørringe Sogn
Areal1144 hektar
AdresseKristianssæde 3, 4930 Maribo
Webstedwww.christianssaede.dk
Oversigtskort
Christianssæde ligger i Sjælland
Christianssæde
Christianssæde
Christianssædes beliggenhed

54°45′28″N 11°21′13″Ø / 54.7578°N 11.3537°Ø / 54.7578; 11.3537

Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

I 1729 købte Christian Ditlev Reventlow (1671-1738) herregården, og i kraft af sine store jordbesiddelser og tætte relation til den jævnaldrende Frederik IV (1671-1730) oprettede han grevskabet Christiansborg med hovedsæde vest for Maribo.[1] Men allerede i 1741 skiftede grevskabet og herregården navn til Christianssæde.

Indtil 1870 stod Baggesens Eg på herregårdens jorde. Digteren Jens Baggesen havde beskrevet træet i 1787 i digtet "Landforvanlingen".

Slægten Reventlow besad Christianssæde i mere end 200 år, men efter lensafløsningens realitet i 1919 blev driften af grevskabet besværliggjort, og efter Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard greve Reventlows (1864-1929) død, måtte hustruen Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karole Hedwig von Haugwitz-Hardenberg grevinde Reventlow i 1934 opgive herregården på Lolland.[1]

Under slægtens Reventlow besiddelse oplevede herregården to gennemgribende moderniseringer. Først omkring 1740, hvor Christian Detlev greve Reventlow (1710-1775) lod sig inspirere af Laurids de Thurahs (1706-1759) Eremitageslot i Dyrehaven. Og igen mellem 1878-1883, hvor enkegrevinden Benedicte (Benny) Christiane Reventlow (1834-1893) boede på herregården.[2]

Efter 2. verdenskrig ophørte Christianssæde med at være et privathjem. I 1952 åbnede herregården op som børnehjem, og blev særligt hjemsted for store søskendeflokke, som af forskellige grunde ikke har et stabilt bagland.[3]

I 1979 brændte herregården, og børnene flyttede ud. Efter branden blev bygningen angrebet af ægte hussvamp, og alt interiør måtte destrueres.[kilde mangler]

I 1983 overtog Statens Bygningsfredningsfond ejendommen,[3] og i samarbejde med arkitekt Jens Chr. Varming (1932-2020) blev Christianssæde ført tilbage til, hvad der menes at være herregårdens oprindelige skikkelse.[1]

I dag er herregården og avlsgården delt i 2 gårde. Christianssæde gods er på 1144 hektar. Christianssæde avlsgård er på 210,5 hektar.

Ejere af Christianssæde

redigér
  • (1390-1397) Peder Lauridsen Huitfeldt
  • (1397-1410) Henning Kabel
  • (1410) Abel Henningsdatter Kabel gift Huitfeldt
  • (1410-1430) Niels Lauridsen Huitfeldt
  • (1430-1460) Peder Nielsen Huitfeldt
  • (1460) Anne Nielsdatter Huitfeldt gift Lunge
  • (1460-1470) Tyge Lunge
  • (1470) Maren Tygesdatter Lunge gift Brahe
  • (1470-1487) Axel Brahe
  • (1487-1500) Maren Tygesdatter Lunge gift Brahe
  • (1500-1530) Aage Axelsen Brahe
  • (1530-1545) Beate Jensdatter Ulfstand gift Brahe
  • (1545) Beate Aagesdatter Brahe gift Lykke
  • (1545-1587) Jørgen Lykke
  • (1587-1602) Beate Aagesdatter Brahe gift Lykke
  • (1602) Kirsten Jørgensdatter Lykke gift Grubbe
  • (1602-1620) Eiler Grubbe
  • (1620-1640) Jørgen Grubbe
  • (1640-1653) Christian Grubbe
  • (1653-1667) Jokum von Gersdorff
  • (1667-1669) Jens Rodsteen
  • (1669-1686) Poul von Klingenberg
  • (1686-1700) Lensbaron Jens Juel
  • (1700-1702)
  • (1702-1708) Vilhelm baron Gyldencrone
  • (1708-1710) Anne Vind Banner gift (1) Gyldencrone (2) Rantzau
  • (1708-1728) Hans Rantzau
  • (1728-1738) Christian Ditlev lensgreve Reventlow
  • (1738-1775) Christian Ditlev lensgreve Reventlow, ovenståendes søn
  • (1775-1827) Christian Ditlev Frederik lensgreve Reventlow, ovenståendes søn
  • (1827-1851) Christian Ditlev lensgreve Reventlow, ovenståendes søn
  • (1851-1875) Ferdinand Carl Otto lensgreve Reventlow, ovenståendes søn
  • (1875-1929) Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard lensgreve Reventlow, ovenståendes søn
  • (1929-1934) Lucie Marie Ludovika Anastasia Adelheia Karola Hedwig komtesse Haugwitz-Hardenberg-Reventlow gift (1) Reventlow (2) Walker, ovenståendes kone
  • (1934-1938) Peter Christian Ege Olsen
  • (1938-1948) Frederik F. Wessel (hovedbygningen)
  • (1948-1952) H. Simonsgaard (hovedbygningen)
  • (1952-1985) Lolland-Falsters Plejehjemsforening (hovedbygningen)
  • (1985-1998) Elisabeth Kruse / Peer Poulsen (hovedbygningen)
  • (1998-2008) Stig Husted-Andersen (hovedbygningen)
  • (1938-1953) Peter Christian Ege Olsen (avlsgården)
  • (1953-1980) Johannes Ege Olsen (avlsgården)
  • (1980-1998) Johannes Ege Olsen / Peter Ege Olsen (avlsgården)
  • (1998-) Anders Ege Olsen / Peter Christian Ege Olsen (avlsgården)
  • (2008-2019) Boet efter Stig Husted-Andersen (hovedbygningen)
  • (2019-) Andreas Just Karberg (hovedbygningen og Kristianssæde Skov)

Referencer

redigér

Ekstern henvisning

redigér
  • J.P. Trap: Danmark 5.udgave, Kraks Landbrug