Christianssæde

Christianssæde
Christianssæde
	Christianssæde i 2008
	Christianssæde i 1888 ; tegning af JEC Rasmussen
Først nævnt/oprettet	1397 som Tostorp
Opførelse påbegyndt	1690
Opførelse afsluttet	1740
Bygherre	Jens Juel
Region	Region Sjælland
Kommune	Lolland Kommune
Herred	Fuglse Herred
Sogn	Skørringe Sogn
Areal	1073 hektar
Websted	www.christianssaede.dk
Oversigtskort
	Christianssæde Christianssædes beliggenhed 54°45′28″N 11°21′13″Ø / 54.7578°N 11.3537°ØKoordinater: 54°45′28″N 11°21′13″Ø / 54.7578°N 11.3537°Ø
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]
	v; d; r;

Christianssæde er en gammel herregård som ligger i Skørringe Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, Rødby Kommune, nu Lolland Kommune. Den nævnes første gang i 1397 og hed oprindeligt Tostorp eller Taastrup.^[1] Hovedbygningen er opført i 1690 af Jens baron Juel (1631-1700) og dennes hustru Regitze Sophie f. Vind (1660-1692).^[1] I overensstemmelse med tidens arkitektur opføres bygningen i nederlandsk barok,^[1] og over hoveddøren hænger der et våbenskjold af sandsten til minde om bygherreparret Juel-Vind.

I 1729 køber Christian Ditlev Reventlow (1671-1738) herregården, og i kraft af sine store jordbesiddelser og tætte relation til den jævnaldrende Frederik IV (1671-1730) opretter han grevskabet Christiansborg med hovedsæde vest for Maribo.^[1] Men allerede i 1741 skifter grevskabet og herregården navn til Christianssæde.

Slægten Reventlow besidder Christianssæde i mere end 200 år, men efter lensafløsningen realitet i 1919 besværliggøres driften af grevskabet, og efter Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard greve Reventlows (1864-1929) død, må hustruen Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karole Hedwig von Haugwitz-Hardenberg grevinde Reventlow i 1934 opgive herregården på Lolland.^[1]

Under slægtens Reventlow besiddelse oplever herregården to gennemgribende moderniseringer. Først omkring 1740 hvor Christian Detlev greve Reventlow (1710-1775) lader sig inspirere af Laurids de Thurahs (1706-1759) Eremitageslot i Dyrehaven. Og igen mellem 1878-1883, hvor enkegrevinden Benedicte (Benny) Christiane Reventlow (1834-1893) bor på herregården.^[2]

Efter 2. verdenskrig ophører Christianssæde med at være et privathjem. I 1952 åbner herregården op som børnehjem, og bliver særligt hjemsted for store søskendeflokke, som af forskellige grunde ikke har et stabilt bagland.^[3]

Men i 1979 brænder herregården og børnene flytter ud. Efter branden angribes huset af ægte hussvamp, og alt interiør må destrueres, hvorfor Christianssæde i dag er en ruin.

I 1983 overtager Statens Bygningsfredningsfond ejendommen,^[3] og i samarbejde med arkitekt Jens Chr. Varming (1932-2020) føres Christianssæde tilbage til, hvad der menes, at være herregårdens oprindelige skikkelse.^[1]

I dag er herregården og avlsgården delt i 2 gårde. Christianssæde gods er på 1073 hektar. Christianssæde avlsgård er på 210,5 hektar.

Ejere af ChristianssædeRediger

(1390-1397) Peder Lauridsen Huitfeldt
(1397-1410) Henning Kabel
(1410) Abel Henningsdatter Kabel gift Huitfeldt
(1410-1430) Niels Lauridsen Huitfeldt
(1430-1460) Peder Nielsen Huitfeldt
(1460) Anne Nielsdatter Huitfeldt gift Lunge
(1460-1470) Tyge Lunge
(1470) Maren Tygesdatter Lunge gift Brahe
(1470-1487) Axel Brahe
(1487-1500) Maren Tygesdatter Lunge gift Brahe
(1500-1530) Aage Axelsen Brahe
(1530-1545) Beate Jensdatter Ulfstand gift Brahe
(1545) Beate Aagesdatter Brahe gift Lykke
(1545-1587) Jørgen Lykke
(1587-1602) Beate Aagesdatter Brahe gift Lykke
(1602) Kirsten Jørgensdatter Lykke gift Grubbe
(1602-1620) Eiler Grubbe
(1620-1640) Jørgen Grubbe
(1640-1653) Christian Grubbe
(1653-1667) Jokum von Gersdorff
(1667-1669) Jens Rodsteen
(1669-1686) Poul von Klingenberg
(1686-1700) Lensbaron Jens Juel
(1700-1702)
(1702-1708) Vilhelm baron Gyldencrone
(1708-1710) Anne Vind Banner gift (1) Gyldencrone (2) Rantzau
(1708-1728) Hans Rantzau
(1728-1738) Christian Ditlev lensgreve Reventlow
(1738-1775) Christian Ditlev lensgreve Reventlow
(1775-1827) Christian Ditlev Frederik lensgreve Reventlow
(1827-1851) Christian Ditlev lensgreve Reventlow
(1851-1875) Ferdinand Carl Otto lensgreve Reventlow
(1875-1929) Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard lensgreve Reventlow
(1929-1934) Lucie Marie Ludovika Anastasia Adelheia Karola Hedwig komtesse Haugwitz-Hardenberg-Reventlow gift (1) Reventlow (2) Walker
(1934-1938) Peter Christian Ege Olsen
(1938-1948) Frederik F. Wessel (hovedbygningen)
(1948-1952) H. Simonsgaard (hovedbygningen)
(1952-1985) Lolland-Falsters Plejehjemsforening (hovedbygningen)
(1985-1998) Elisabeth Kruse / Peer Poulsen (hovedbygningen)
(1998-2008) Stig Husted-Andersen (hovedbygningen)
(1938-1953) Peter Christian Ege Olsen (avlsgården)
(1953-1980) Johannes Ege Olsen (avlsgården)
(1980-1998) Johannes Ege Olsen / Peter Ege Olsen (avlsgården)
(1998-) Anders Ege Olsen / Peter Christian Ege Olsen (avlsgården)
(2008-2019) Boet efter Stig Husted-Andersen (hovedbygningen)
(2019-) Andreas Just Karberg (hovedbygningen og Kristianssæde Skov)

ReferencerRediger

Ekstern henvisningRediger

- fra Dansk Center for Herregårdsforskning

KilderRediger

J.P. Trap: Danmark 5.udgave, Kraks Landbrug

[autogeneret1-1] ^ ^a ^b ^c ^d ^e ^f Christianssæde

[2] ttps://www.danskeherregaarde.dk/nutid/christianssaede

[autogeneret2-3] tidende.dk - Lolland og Falster samlet et sted - Basic pages - E-avis

[1]

[2]

[3]

Christianssæde
Christianssæde i 2008
Christianssæde i 1888 tegning af JEC Rasmussen
Først nævnt/oprettet	1397 som Tostorp
Opførelse påbegyndt	1690
Opførelse afsluttet	1740
Bygherre	Jens Juel
Region	Region Sjælland
Kommune	Lolland Kommune
Herred	Fuglse Herred
Sogn	Skørringe Sogn
Areal	1073 hektar
Websted	www.christianssaede.dk
Oversigtskort
Christianssæde Christianssædes beliggenhed 54°45′28″N 11°21′13″Ø / 54.7578°N 11.3537°Ø / 54.7578; 11.3537Koordinater: 54°45′28″N 11°21′13″Ø / 54.7578°N 11.3537°Ø / 54.7578; 11.3537
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. [ redigér på Wikidata ]
v d r