Christianssæde
Christianssæde er en gammel herregård som ligger i Skørringe Sogn, Fuglse Herred, Maribo Amt, Rødby Kommune, nu Lolland Kommune. Den nævnes første gang i 1397 og hed oprindeligt Tostorp eller Taastrup.[1] Hovedbygningen er opført i 1690 af Jens baron Juel (1631-1700) og dennes hustru Regitze Sophie f. Vind (1660-1692).[1] I overensstemmelse med tidens arkitektur opføres bygningen i nederlandsk barok,[1] og over hoveddøren hænger der et våbenskjold af sandsten til minde om bygherreparret Juel-Vind.
| Christianssæde | |
|---|---|
 Christianssæde i 2008 | |
 Christianssæde i 1888 tegning af JEC Rasmussen | |
| Først nævnt/oprettet | 1397 som Tostorp |
| Opførelse påbegyndt | 1690 |
| Opførelse afsluttet | 1740 |
| Bygherre |
Jens Juel Regitze Sophie Vind |
| Region | Region Sjælland |
| Kommune | Lolland Kommune |
| Herred | Fuglse Herred |
| Sogn | Skørringe Sogn |
| Areal | 1144 hektar |
| Adresse | Kristianssæde 3, 4930 Maribo |
| Websted | www.christianssaede.dk |
| Oversigtskort | |
.svg)  Christianssæde Christianssædes beliggenhed 54°45′28″N 11°21′13″Ø / 54.7578°N 11.3537°ØKoordinater: 54°45′28″N 11°21′13″Ø / 54.7578°N 11.3537°Ø | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
I 1729 køber Christian Ditlev Reventlow (1671-1738) herregården, og i kraft af sine store jordbesiddelser og tætte relation til den jævnaldrende Frederik IV (1671-1730) opretter han grevskabet Christiansborg med hovedsæde vest for Maribo.[1] Men allerede i 1741 skifter grevskabet og herregården navn til Christianssæde.
Slægten Reventlow besidder Christianssæde i mere end 200 år, men efter lensafløsningen realitet i 1919 besværliggøres driften af grevskabet, og efter Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard greve Reventlows (1864-1929) død, må hustruen Lucie-Marie Ludovika Anastasia Adelheid Karole Hedwig von Haugwitz-Hardenberg grevinde Reventlow i 1934 opgive herregården på Lolland.[1]
Under slægtens Reventlow besiddelse oplever herregården to gennemgribende moderniseringer. Først omkring 1740 hvor Christian Detlev greve Reventlow (1710-1775) lader sig inspirere af Laurids de Thurahs (1706-1759) Eremitageslot i Dyrehaven. Og igen mellem 1878-1883, hvor enkegrevinden Benedicte (Benny) Christiane Reventlow (1834-1893) bor på herregården.[2]
Efter 2. verdenskrig ophører Christianssæde med at være et privathjem. I 1952 åbner herregården op som børnehjem, og bliver særligt hjemsted for store søskendeflokke, som af forskellige grunde ikke har et stabilt bagland.[3]
Men i 1979 brænder herregården og børnene flytter ud. Efter branden angribes huset af ægte hussvamp, og alt interiør må destrueres, hvorfor Christianssæde i dag er en ruin.
I 1983 overtager Statens Bygningsfredningsfond ejendommen,[3] og i samarbejde med arkitekt Jens Chr. Varming (1932-2020) føres Christianssæde tilbage til, hvad der menes, at være herregårdens oprindelige skikkelse.[1]
I dag er herregården og avlsgården delt i 2 gårde. Christianssæde gods er på 1144 hektar. Christianssæde avlsgård er på 210,5 hektar.
Ejere af ChristianssædeRediger
- (1390-1397) Peder Lauridsen Huitfeldt
- (1397-1410) Henning Kabel
- (1410) Abel Henningsdatter Kabel gift Huitfeldt
- (1410-1430) Niels Lauridsen Huitfeldt
- (1430-1460) Peder Nielsen Huitfeldt
- (1460) Anne Nielsdatter Huitfeldt gift Lunge
- (1460-1470) Tyge Lunge
- (1470) Maren Tygesdatter Lunge gift Brahe
- (1470-1487) Axel Brahe
- (1487-1500) Maren Tygesdatter Lunge gift Brahe
- (1500-1530) Aage Axelsen Brahe
- (1530-1545) Beate Jensdatter Ulfstand gift Brahe
- (1545) Beate Aagesdatter Brahe gift Lykke
- (1545-1587) Jørgen Lykke
- (1587-1602) Beate Aagesdatter Brahe gift Lykke
- (1602) Kirsten Jørgensdatter Lykke gift Grubbe
- (1602-1620) Eiler Grubbe
- (1620-1640) Jørgen Grubbe
- (1640-1653) Christian Grubbe
- (1653-1667) Jokum von Gersdorff
- (1667-1669) Jens Rodsteen
- (1669-1686) Poul von Klingenberg
- (1686-1700) Lensbaron Jens Juel
- (1700-1702)
- (1702-1708) Vilhelm baron Gyldencrone
- (1708-1710) Anne Vind Banner gift (1) Gyldencrone (2) Rantzau
- (1708-1728) Hans Rantzau
- (1728-1738) Christian Ditlev lensgreve Reventlow
- (1738-1775) Christian Ditlev lensgreve Reventlow
- (1775-1827) Christian Ditlev Frederik lensgreve Reventlow
- (1827-1851) Christian Ditlev lensgreve Reventlow
- (1851-1875) Ferdinand Carl Otto lensgreve Reventlow
- (1875-1929) Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard lensgreve Reventlow
- (1929-1934) Lucie Marie Ludovika Anastasia Adelheia Karola Hedwig komtesse Haugwitz-Hardenberg-Reventlow gift (1) Reventlow (2) Walker
- (1934-1938) Peter Christian Ege Olsen
- (1938-1948) Frederik F. Wessel (hovedbygningen)
- (1948-1952) H. Simonsgaard (hovedbygningen)
- (1952-1985) Lolland-Falsters Plejehjemsforening (hovedbygningen)
- (1985-1998) Elisabeth Kruse / Peer Poulsen (hovedbygningen)
- (1998-2008) Stig Husted-Andersen (hovedbygningen)
- (1938-1953) Peter Christian Ege Olsen (avlsgården)
- (1953-1980) Johannes Ege Olsen (avlsgården)
- (1980-1998) Johannes Ege Olsen / Peter Ege Olsen (avlsgården)
- (1998-) Anders Ege Olsen / Peter Christian Ege Olsen (avlsgården)
- (2008-2019) Boet efter Stig Husted-Andersen (hovedbygningen)
- (2019-) Andreas Just Karberg (hovedbygningen og Kristianssæde Skov)
ReferencerRediger
Ekstern henvisningRediger
- - fra Dansk Center for Herregårdsforskning Arkiveret 11. februar 2017 hos Wayback Machine
KilderRediger
- J.P. Trap: Danmark 5.udgave, Kraks Landbrug