Christiansværn

dansk fort i Christiansted, St. Croix

Christiansværn er det bedst bevarede af de fem tilbageværende danske forter på Dansk-Vestindiske Øer. Det ligger i ChristianstedSankt Croix. Fortet blev opført på restene af det franske fort Saint Jean fra 1645, desuden anvendtes gule mursten til bygningerne. Murstenene var kommet til øen som ballast i sejlskibe.

Christiansværn

Historie redigér

Fortet blev påbegyndt i 1734 og stod færdigt i 1749, men blev senere udvidet. Det nuværende fort er fra 1830'erne, da meget af fortet blev ødelagt af en orkan i 1837. I dag er fortet et velbevaret eksempel på 1700-tallets militærarkitektur.

Fortet blev frem til 1878 anvendt som forsvarsværk, og derefter som både politistation og retsbygning. Overtagelsesceremonien i forbindelse med USA's overtagelse af de Dansk-Vestindiske Øer fandt sted på fortet i 1917.

I 1989 medførte Orkanen Hugo store ødelæggelser på fortets ydermure, men de er siden blevet restaureret.

Christiansværn og de omkringliggende bygninger, der indgår i Christiansted National Historic Site, er åbne for turister.

I 2003 var fortet location for optagelserne til julekalenderen Nissernes Ø

Eksterne henvisninger redigér

Koordinater: 17°44′49″N 64°42′6″V / 17.74694°N 64.70167°V / 17.74694; -64.70167