Åbn hovedmenuen

Christopher Lee

britisk skuespiller

Sir Christopher Frank Carandini Lee (født 27. maj 1922, død 7. juni 2015[1]) var en britisk skuespiller med en lang teater- og filmkarriere bag sig. Han nåede desuden at udgive to heavy metalalbums i de sidste år af sit liv, hvoraf Charlemagne: By the Sword and the Cross (2010) vandt "Spirit of Metal"-prisen ved Metal Hammer Golden Gods Awards.

Christopher Lee, Women's World Awards 2009 a.jpg
Christopher Lee, 2009
Personlig information
Fulde navn Christopher Frank Carandini Lee
Født 27. maj 1922
Belgravia, Westminster, London, England
Død 7. juni 2015 (93 år)
Chelsea, London, England
Dødsårsag HjerteinsufficiensRediger på Wikidata
Nationalitet Storbritannien Britisk
Bopæl LondonRediger på Wikidata
Far Geoffrey Trollope LeeRediger på Wikidata
Mor Estelle Maria CarandiniRediger på Wikidata
Ægtefælle Birgit Krøncke (g. 1961–2015; hans død)
Børn En datter, Christina Erika Lee
Uddannelses­sted Wellington College, Summer Fields SchoolRediger på Wikidata
Beskæftigelse Skuespiller, forfatter, sanger
Aktive år 1946–2015
Roller Saruman i Ringenes Herre-filmene, grev Dooku i Star Wars
Filmografi Christopher Lees filmografiRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kommandør i den britiske imperieorden (16. juni 2001)
BAFTA Academy Fellowship Award (13. februar 2011)
Steiger-prisen
Knight Bachelor (13. juni 2009)Rediger på Wikidata
BAFTA-priser
Academy Fellowship (2011)
Eksterne henvisninger
http://www.christopherleeweb.com/
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Christopher Lee i Westminster under optagelserne til filmen The Heavy

Christopher Lee blev uddannet på de engelske skoler Eton og Wellington College, hvorefter han blev soldat, først som frivillig på finsk side i Vinterkrigen mod Sovjetunionen, siden i det britiske luftvåben under 2. verdenskrig.

Efter krigen påbegyndte han sin skuespillerkarriere. Hans filmdebut var i Corridor of Mirrors fra 1948, og siden spillede han mange gyser- og skurkeroller, blandt andet flere film som Dracula, og en enkelt som Frankensteins monster (ofte for selskabet Hammer Films, og ofte over for Peter Cushing). Han var også kendt for sin skurkerolle i James Bond-filmen Manden med den gyldne pistol, og han har spillet Sherlock Holmes i flere film. Da mange af hans roller gennem tiden har ligget inden for de fantastiske genrer, er det ikke tilfældigt, at han på sine ældre dage medvirkede i blandt andre Ringenes Herre-filmene og de sidste to Star Wars-film. Sammenlagt har Christopher Lee spillet med i flere end 220 film og tv-produktioner, og var dermed blandt sin generations mest produktive filmskuespillere.

Christopher Lee havde en dyb myndig stemme, og elskede at synge opera. Hans sangstemme kan bl.a. høres i kultfilmen The Wicker Man (1973). Han talte et hav af sprog, men hans eneste danske film var tegnefilmen Valhalla (1986), hvor han i den tyske version lagde stemme til Thor og Odin.

Christopher Lee nedstammede fra den adelige slægt Carandini, og var i familie med Ian Fleming, som skrev bøgerne om James Bond. Han var gift fra 1961 til sin død med den danske eksmodel Birgit Krøncke, og sammen fik de datteren Christina Erika Lee. I 2001 blev han udnævnt til Commander of the Order of the British Empire af den engelske dronning.

Indholdsfortegnelse

FilmografiRediger

  Uddybende artikel: Christopher Lees filmografi

DiskografiRediger

AlbumsRediger

EP'erRediger

  • A Heavy Metal Christmas (2012)
  • A Heavy Metal Christmas Too (2013)
  • Metal Knight (2014)

SinglerRediger

  • "Let Legend Mark Me as the King" (2012)
  • "The Ultimate Sacrifice" (2012)
  • "Darkest Carols, Faithful Sing" (2014)

GæsteoptrædenderRediger

Med Rhapsody of Fire:

ReferencerRediger

  1. ^ Poulsen, Bo (2015-06-11). Ringenes Herre-stjerne er død. MetroXpress. 
  2. ^ Charlemagne Music Samples | Christopher Lee – Official Website. Christopherleeweb.com. Arkiveret fra originalen 19. september 2010. Hentet 4. oktober 2010. 

Eksterne henvisningerRediger