Cinecittà er et stort filmstudie i Rom. Cinecittà er centrum for italiensk film og anses som Italiens modstykke til Hollywood.

Indgangspartiet til Cinecittà.

Studiet blev grundlagt i 1937 af Benito Mussolini og hans filmchef Luigi Freddi med henblik på propagandaproduktion under slagordet "Il cinema è l'arma più forte" (filmen er det stærkeste våben). Studiet blev under 2. verdenskrig bombet af De allierede. I 1950'erne blev i Cinecittà indspillet en række store amerikanske filmproduktioner som eksempelvis Prinsessen holder fridag (Roman Holiday) (1953), Den skønne Helena af Troja (Helen of Troy) (1956) og Ben-Hur (1959).

Senere blev Cinecittà studiet mest associeret med Federico Fellini, der indspillede flere film i Cinecittà, herunder Det søde liv (1960) og Satyricon (1969).

Den 9. august 2007 blev en stor del af Cinecittà skadet af brand.

Eksterne henvisninger

redigér
 Spire
Denne artikel om italienske film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 



41°51′00″N 12°34′00″Ø / 41.85°N 12.56667°Ø / 41.85; 12.56667