Clément Marot
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
Clément Marot (født 1496 eller 1497 i Cahors, død 1544 i Torino) var en fransk digter.
| Clément Marot | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
2. december 1495  Cahors, Frankrig |
| Død |
12. september 1544 (48 år) Torino, Italien |
| Gravsted |
Domkirken i Torino |
| Far |
Jean Marot |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Paris Universitet |
| Beskæftigelse |
Oversætter, forfatter, digter |
| Genre |
Brevlitteratur |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Marots fader, Jean Marot (1463—1523), der også var digter, var kammertjener hos Frants I. Sønnen studerede i Paris, blev 1519 page hos kongens søster, vandt kongens gunst ved digtet Le temple de Cupidon, drog med ham til Italien og blev 1525 fangen i slaget ved Pavia, men snart udløst af sit fangenskab.
1526 blev han fængslet, beskyldt for kætteri, sad først i Châtelet, derpå i Chartres, men blev løsladt af Frants I, til hvem han havde rettet et digt. I fængselet satiriserede han over sine anklagere og dommere i det allegoriske digt L'enfer.
Atter anklaget af Sorbonne som kalvinist flygtede han 1535 til dronning Marguerite af Navarra, fra hende til hertuginde Renée i Ferrara, hvor han gik over til protestantismen, siden til Venezia og 1536 tilbage til Frankrig, hvor han nød kongens beskyttelse indtil 1542, da hans Kongen tilegnede Oversættelse af Davids Salmer paa ny vakte Sorbonnes forargelse og forfølgelse, saa han måtte flygte til Genève og herfra, pga. sit lystige levned, til Torino. I M.’s digtning parres renaissance og reformation. Den udgik fra Middelalderen — han udgav Romanen om Rosen og Villons Værker — men prægedes efterhaanden mere og mere af den ny Tids Aand og Tænkemaade, påvirkedes af de klassiske digtere og af de italienske humanister. Som hofmand og hofdigter uddannede han sig til en vittig konverserende og aandfuld poetisk kausør, skrev med ynde og lune rimbreve og satirer, følsomme elegier, knappe og rammende epigrammer, klare og naturlige sange. Fin smag og livfuld verve præger hans lette, kvikke og indsmigrende style marotique. Hans Cinquante psaumes udkom 1543, hans Œuvres complètes ved Jannet 1868—74 (4 Bd), ved Guiffrey 1876—1909 (3 Bd). Ogsaa hans søn Michel M. var Digter; han blev 1534 page hos dronning Marguerite.
Eksterne henvisninger redigér
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |