Clas Theodor Odhner
Clas Theodor Odhner (17. juni 1836 - 11. juni 1904) var en svensk historieskriver.
| Clas Theodor Odhner | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 17. juni 1836  Alingsås landsförsamling, Sverige |
| Død | 11. juni 1904 (67 år) Hedvig Eleonora kirkesogn, Sverige |
| Gravsted | Norra begravningsplatsen |
| Nationalitet |  Svensk |
| Politisk parti | Borgmästarepartiet, nya centern (partigrupp 1895-1896), politisk vilde |
| Far | Claes Odhner |
| Ægtefælle | Emma Hedvig Charlotta Knös (1866-1904) |
| Barn | Teodor Odhner |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Uppsala Universitet (fra 1851) |
| Medlem af | Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien, Kungliga Vetenskapsakademien, Svenska Akademien |
| Beskæftigelse | Historiker, arkivar |
| Arbejdsgiver | Akademiska Föreningen, Uppsala Universitet, Lunds Universitet |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Æresdoktor ved Lunds Universitet |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Odhner blev student 1851, Dr. phil. 1860 (Bidrag till svenska städernas och borgarståndets historia före 1633) og belønnedes med den Geijerske pris. Samme år blev han docent i Uppsala, 1865 adjunkt ved universitetet i Lund, var 1871—87 professor i historie sammesteds, 1887—1901 rigsarkivar. De betydeligste af Odhners historiske arbejder er: Sveriges inre historia under drottning Christinas förmyndare (1865), Sveriges deltagande i Westfaliska fredskongressen och grundläggningen af det svenska väldet i Tyskland (1875), Sveriges politiska historia under Konung Gustaf III's regering (del 1—3, 1885—1905, ikke afsluttet); også bør særlig nævnes brochuren Om orsakerna till Gustaf II Adolfs deltagande i trettioåriga kriget (1882), i hvilken Odhner grundig gendrev Julius Mankells påstand, at krigslyst havde været hovedmotivet til Gustaf Adolfs indgriben i Tyskland.
På skoleundervisningsområdet har Odhner haft særdeles stor betydning, idet hans lærebøger i historie ved deres fremragende egenskaber i flere årtier var så godt som enerådende i de svenske skoler og til dels benyttedes også efter forfatterens død med tillæg af Emil Hildebrand og K.G. Westman. Den betydeligste af disse er Lärobok i Sveriges, Norges och Danmarks historia för skolans högra klasser (1. udgave 1869, derefter mange forskellige udgaver, også en illustreret).
De mest fremtrædende egenskaber hos Odhner som historiker er grundighed i forskningen og en enkel, men gedigen stil; han regnes blandt de første af Sveriges historieskrivere i det 19. århundredes sidste årtier. Den tid, i hvilken Odhner var chef for Rigsarkivet, var af meget stor betydning for det svenske arkivvæsens udvikling; der blev således i Stockholm opført en ny bygning for Rigsarkivet, og oprettelsen af landsarkivinstitutionen begyndte; af de foreslåede landsarkiver trådte det i Vadstena i virksomhed, medens Odhner endnu beklædte posten som rigsarkivar.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Kilder
redigér- Odhner, Clas Theodor i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924)