Claus Bryld

dansk professor i historie

Claus Bryld (født 29. maj 1940) er en dansk professor i historie og tidligere venstrefløjspolitiker.

Claus Bryld
Født 29. maj 1940 (83 år) Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
Politisk parti SF Rediger på Wikidata
Ægtefælle Tine Bryld (1961-1970) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Historiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Familie redigér

Han er søn af landsretssagfører Børge Michael Bering Bryld (15/8- 1908 – 30/8-1958), leder af det juridiske råd under DNSAP fra november 1940[1], og Alice Elisabeth Sidney Møller[2]

Han blev i 1961 gift med Tine Bryld, datter af Erik Worm Begtrup og Bodil Holm[2], men skilt fra hende i 1969. Hans andet ægteskab er med den klassiske filolog Clara Elisabet (kaldet Clarissa), født Larsen, datter af Andreas Larsen fra Herlufsholm; hun var lektor ved Voksenuddannelsescenter Frederiksberg.

Uddannelse redigér

Bryld blev mag.art. i historie 1969 og dr.phil. 1993. Han var lektor ved RUC 1973-95 og har været professor samme sted fra 1995.

Bryld var i 1960-67 medlem af SF, aktiv i Atomkampagnen (1960-64) og i Studentersamfundet (1960-65) hvor han i 1962-64 var bestyrelsesmedlem. I 1961 var han medstifter af SF's studenterorganisation, Socialistiske Studenter, og i 1962-63 formand for denne. Han var delegeret ved flere SF kongresser – senest i december 1967. Da SF efter denne kongres blev sprængt, fulgte Bryld med over i VS, hvor han blev indtil 1972. I 1969-71 var han medlem af VS' hovedbestyrelse og i 2. halvår af 1970 medlem af partiets forretningsudvalg. Efter at have været ude et par år, meldte han sig i 1975 atter ind og blev i partiet indtil 1979. Han var i 1970 medstifter af leninistfraktionen i VS, hvor han fortsatte til 1972.

I 1967-71 var Bryld dansk redaktør på Zenith, Nordisk socialistisk tidsskrift, og han producerede også stof til bl.a. Studenterbladet, Politisk Revy og SF Bladet.

Videnskabelige værker redigér

I dag koncentrerer han sig om sit arbejde som professor i moderne historie på RUC. Han er forfatter til en række bøger:

  • Den demokratiske socialismes gennembrudsår 1884-1916 (1992)
  • Hvilken befrielse. Fortælling fra en opvækst i nazismens og retsopgørets skygge (1995)
  • Besættelsestiden som kollektiv erindring (1998, med Anette Warring)
  • Kampen om historien, essays om brug og misbrug af historien (2001)

Eksterne henvisninger redigér

  1. ^ Hvilken befrielse: fortælling fra en barndom i nazismens og retsopgørets skygge - Google Bøger
  2. ^ a b "Christensen, Erichsen, Thorsager, Villaume, Wøldike og alle de andre - Personside 269". Arkiveret fra originalen 21. januar 2011. Hentet 23. august 2012.