Claus Jørgen Schnell

Claus Jørgen (eller Jørgensen) Schnell (5. april 1702 i Christiania9. marts 1783 sammesteds) var en dansk-norsk officer.

Claus Jørgen Schnell
Født 5. april 1702 Rediger på Wikidata
Oslo, Norge Rediger på Wikidata
Død 9. marts 1783 (80 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Officer Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Dannebrogordenen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Schnell var søn af foged i Telemarken Jørgen Schnell, hvis slægt stammede fra Haderslev, og Magdalene Matthisdatter. Han blev fændrik ved 2. bergenhusiske Regiment 1719, sekondløjtnant reformé i Livgarden til Fods 1722, premierløjtnant 1728, forlod Livgarden, da han 1735 blev kaptajn og kompagnichef ved 2. vesterlenske Regiment, fik samme år majors karakter, blev 1737 forsat til 2. akershusiske og året efter til slesvigske nationale Regiment; oberstløjtnant 1746 (anciennitet fra 1743), forsat til møenske gevorbne Regiment 1747, obersts karakter 1751 (anciennitet fra 1750), chef for 2. smålenske Regiment 1760, generalmajor 1761 og samme år chef for nordenfjeldske gevorbne Infanteriregiment, 1. deputeret i Generalitets- og Kommissariatskollegiet i Christiania fra dettes oprettelse i 1767. Da der i årene 1767-72 ikke var udnævnt nogen kommanderende general i Norge, udførte nævnte kollegium i disse år den kommanderende generals forretninger. Schnell blev Ridder af Dannebrog 1768 (med valgsproget: Gud, Kongen og min Pligt skal alene være min Hensigt) og generalløjtnant 1772, var fra 1777 fritaget for at føre kommandoen over sit regiment, for hvilket Hans Jacob Henning Hesselberg senere gjorde tjeneste som kommandør. Schnell forblev dog stående som regimentets chef til 1781 og beholdt chefsgagen til sin død, der indtraf i Christiania 9. marts 1783.

Schnell var 2 gange gift: 1. gang 1741 med Sophie Margrethe f. von Reventlow (død 1748), datter af oberstløjtnant, hofmesterGlücksborg Engel Christoph von Reventlow; 2. gang 1750 med Hedevig Margrethe f. Müller (1722-1779), datter af major Christian Carl Müller til Tyrrestrup.

Kilder redigér

Efterfulgte:
Waldemar Schmettau
Kommanderende general i Norge (fung.)
1767 - 1772
Efterfulgtes af:
Carl af Hessen-Kassel


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.