Conrad Lente-Adeler

Conrad Lente-Adeler (født 14. december 1732Fyn, død 25. februar 1804 i Odense) var en dansk officer.

Conrad Lente-Adeler
Født 14. december 1732 Rediger på Wikidata
Død 25. februar 1804 (71 år) Rediger på Wikidata
Far Theodor Lente-Adeler Rediger på Wikidata
Mor Leopoldine Cathrine Rosenkrantz Rediger på Wikidata
Søskende Frederik Christian Lente-Adeler Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Han var søn af gehejmeråd Theodor Lente-Adeler og var oprindelig ikke bestemt til at skulle gå officersvejen og indtrådte først med sit 23. år i Hæren, men han havde anlæg for tjenesten, og hans formående slægt skaffede ham hurtigt avancement, så han allerede 3 år efter, 1758, var ritmester og 1762 major i det holstenske Kyrasserregiment. 1774 blev han som oberstløjtnant forsat til fynske Regiment Ryttere, senere fynske Dragonregiment; 1783 blev han oberst og 1789 generalmajor og chef for regimentet. Denne stilling beklædte han dog kun til udgangen af året, da han kaldtes til København for at tage sæde som deputeret i Generalitets- og Kommissariatskollegiet, hvor han forblev, indtil han 1803 afskedigedes med generalløjtnants karakter.

Lente-Adeler nød anseelse som en praktisk dygtig kavaleriofficer, men som deputeret forstod han ikke at gøre sig gældende, hvilket dog mindre tilskrives hans mangel på administrativ evne end hans beskedne og noget ydmyge væsen. Han fik 1774 titel af kammerherre og udnævntes 1792 til Ridder af Dannebrog. Han døde ugift i Odense 25. februar 1804.

Kilder redigér


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.