Copenhagen Marathon
Copenhagen Marathon er et årligt maratonløb i København arrangeret af Sparta Atletik. Det har været afholdt siden 1980. Løbet finder sted i maj og har over 10.000 deltagere. Ruten er certificeret af DAF og IAAF/AIMS.
I 2019 var der 13.281 tilmeldte løbere, hvoraf 11.497 kom til start og 10.881 gennemførte løbet. Det var første gang nogensinde, at mere end 10.000 løbere gennemførte Copenhagen Marathon. I 2015 var der omkring 250.000 tilskuere i indre København for at se løbet. I 2020 var det forventet, at der ville være 12.000 løbere fra mere end 100 lande, men løbet der skulle have fundet sted 17. maj blev aflyst på grund af coronaviruspandemien. Løbet i 2021 blev også aflyst grundet pandemien. I 2022 blev løbet afholdt for første gang efter pandemien. Her deltog over 11.000 løbere.[1]
Rekorder
redigérLøbsrekorden og den hurtigste maratontid for mænd nogensinde i Danmark blev i 2022 sat, da Birhane Tsegay fra Eritrea, satte en ny rekord på 2:08:23, over 1 minut hurtigere end den gamle rekord i 2019.
Løbsrekorden og den hurtigste maratontid for kvinder nogensinde i Danmark blev i 2023 sat, da Rodah Chepkorir Tanui fra Kenya, slog ny rekord på 2:23:14.
Vindere
redigérLøbsrekord
Tidligere løbsrekord
Præmiepenge
redigérPlads | Mænd/kvinder |
---|---|
1. plads | 6000 € |
2. plads | 4.000 € |
3. plads | 2.000 € |
4. plads | 1.000 € |
5. plads | 500 € |
Bonus for ny
løbsrekord |
3000 € |
Plads | Mænd/kvinder |
---|---|
1. plads | 500 € |
2. plads | 300 € |
3. plads | 200 € |
Sponsorer
redigérLøbet har haft forskellige hovedsponsorer gennem tiden. I lang årrække var Nykredit hovedsponsor og hed "Nykredit CPH Marathon" indtil 2015.[6] Fra 2016-2019 var Telenor hovedsponsor, hvilket resulterede i, at løbet i markedsføringsmateriale blev omtalt som "Telenor Copenhagen Marathon".[7] Politiken er såkaldt "mediepartner".[8]
Referencer
redigér- ^ Tal og fakta - Copenhagen Marathon
- ^ "Copenhagen Marathon 2020 has been cancelled due to Covid-19". 24. marts 2020. Arkiveret fra originalen 13. maj 2022. Hentet 15. maj 2023.
- ^ "Copenhagen Marathon cancelled | AIMS | Race news". Arkiveret fra originalen 11. maj 2021.
- ^ World Athletics. (2022, May 15). Worldathletics.Org. Retrieved May 16, 2022, from https://worldathletics.org/competition/calendar-results/results/7176776
- ^ a b Prize money - Copenhagen Marathon
- ^ Store sponsorater er fortid i Nykredit: Nu skal der satses på lokal synlighed
- ^ "Telenor løfter Copenhagen Marathon til nye højder". copenhagenmarathon.dk (Sparta Atletik og Motion). 22. december 2015. Arkiveret fra originalen 23. november 2016. Hentet 2018-04-26.
- ^ "Sponsorer og partnere - Telenor Copenhagen Marathon 2018". copenhagenmarathon.dk (Sparta Atletik og Motion). Hentet 2018-04-26.
Eksterne henvisninger
redigér- Copenhagen Marathon Arkiveret 17. september 2010 hos Wayback Machine
- Association of Road Racing Statistician – Copenhagen Marathon